Rekrutteringsfirma

IT Supporter - driftsansvarlig

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredericia

Trives du i en travl hverdag indeholdende et bredt spektrum af opgaver? Motiveres du af service, samarbejde og en kombination af drift og projektarbejde, og kan din positive indstilling skabe resultater på tværs af en international virksomhed i vækst? Så er det muligvis dig, vi søger.

På vegne af Kentaur søger TornbjergSchou en IT Supporter, som får ansvaret for den daglige drift og support af IT, og samtidig får stor mulighed for at blive en del af implementeringen af nye IT løsninger.

Som den eneste i rollen skal du forstå at prioritere din tid og opgaver i en travl hverdag, og du vil blive en succes, hvis du evner at kombinere proaktivitet, ansvarlighed og innovation med en serviceorienteret tilgang.

Kentaur er specialist i arbejdstøj på det europæiske marked. De arbejder målrettet for at skabe innovativ og funktionel erhvervsbeklædning med fokus på effektivisering og optimering af deres kunders driftsøkonomi. De har et internationalt funderet koncept, der leverer hele løsninger.

Kentaur blev i 1990 etableret af Bernt Dahl. Hovedkontoret ligger i Fredericia, hvor 45 medarbejdere er ansat. Derudover har Kentaur datterselskaber i Norge, Polen og Serbien med i alt 400 medarbejdere.

Læs mere om Kentaur på www.kentaur.com

Jobbeskrivelse:

Med reference til virksomhedens CFO, bliver din opgave at sikre en professionel og serviceorienteret intern IT drift. Du skal understøtte de enkelte ledere og medarbejdere, og dine opgaver spænder fra de klassiske support- til de mere komplekse opgaver, hvorfor det er vigtigt, at du trives i forskelligartede opgaver, hvor nøgleordene er service og fleksibilitet.

Dit ansvar bliver bredt, hvor du på tværs af systemerne skal optimere og sikre de rette processer og dertilhørende arbejdsgange. Du bliver kontaktperson til eksterne leverandører af hardware og infrastruktur, og deltager i IT udviklingsprojekter.

Stillingen er den rette for dig, der ønsker en alsidig hverdag med indflydelse på både opgaver og egen udvikling.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:
  • Ansvarlig for driften af det samlede IT-setup - herunder support, installations- og implementeringsopgaver af pc’er, netværk, printere og Microsoft-/Office 365 m.m.
  • Fejlsøgning og optimering af eksisterende arbejdsgange
  • Ansvarlig for uddannelse af medarbejdere
  • Udarbejde proces- og arbejdsgang beskrivelser
  • Ansvarlig for IT-ticket system
  • Projektdeltager på IT udviklingsopgaver
  • Løbende kontakt til eksterne IT leverandører

Du kan forvente rejsedage i jobbet svarende til 10-20 dage årligt.

Din baggrund:

Du er forretningsorienteret og kommunikerer klart og tydeligt på alle niveauer af organisationen, ligesom du formår at inspirere og engagere med en professionel, imødekommende og energisk tilgang til arbejdsopgaverne.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være IT-supporter eller lignende, men dine menneskelige kompetencer er i denne stilling lige så vigtige som de faglige kvalifikationer.

Vi forventer følgende:
  • Du har erfaring med IT support og service og trives i et løsnings- og handlingsorienteret miljø
  • Du har erfaring med opbygning af processer og arbejdsgange samt efterfølgende implementering
  • Erfaring med administration og support af hele Office paletten og samspillet med disse i Office 365
  • Generel viden om hardware, netværk og lignende på et niveau, hvor du kan supportere og løse hverdagens udfordringer
  • Generel viden om netværk så du kan tage ansvar for kablet og trådløst netværk - ved mere komplekse netværksudfordringer kan der trækkes på eksterne konsulenter
  • Du evner at kommunikere et komplekst IT-setup på en måde, som er forståelig for alle brugere
  • Du er struktureret, systematisk og vant til at følge opgaverne til dørs
  • Du er fleksibel og løsningsorienteret
  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk – kendskab til tysk er endvidere en fordel

Kentaur tilbyder:

Du bliver en del af en velrenommeret virksomhed med en sund kultur, der anerkender, at kunde- og medarbejdertilfredshed går hånd i hånd. Du vil få et stort ansvar og mulighed for at præge din stilling fra første dag samt tilbydes en lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer.

TornbjergSchou arbejder på at besætte jobbet hurtigst muligt, hvorfor der ingen ansøgningsfrist er. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Helene Tornbjerg eller
Frank Richard Schou på telefon +45 40 60 71 00.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "IT-supporter", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • IT-supporter
  • Fredericia

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som it-supportere i Fredericia

Herunder ser du udviklingen i udbudte it-supporter i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal it-supportere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte it-supportere i Fredericia over tid

Dato Alle jobs som it-supportere
27. december 2024 2
26. december 2024 2
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 3
6. december 2024 2
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 3
29. november 2024 3
28. november 2024 3
27. november 2024 3