IT-supportelev søges til DTU Bioengineering

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Elev - Kongens Lyngby

Vores nye IT-supportelev bliver en del af et lille IT-support team, der organisatorisk hører under DTU Bioengineering’s administration med reference til administrationschefen. Arbejdsopgaverne koordineres af en teamkoordinator. Teamet der består af teamkoordinator, data tekniker, IT supporter og en elev arbejder i tæt faglig sparring med DTU’s centrale Afdeling for IT Service (AIT), samt andre institutter på tværs af DTU.

Jobbet
Som IT-supportelev deltager du i serviceringen af instituttets ansatte og studerende, samt opsætning og vedligeholdelse af forskellige IT-systemer. Du vil også være involveret i udvikling af instituttets IT - infrastruktur. Du vil dagligt være i kontakt med mange brugere, herunder også mange med international baggrund, hvorfor du skal være god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.

Da der er mange varierede opgaver, er det vigtigt, at du er i stand til selvstændigt at planlægge og prioritere dit arbejde og have mange bolde i luften samtidig.

Vi lægger vægt på et arbejdsmiljø, hvor faglig sparring er en selvfølge. Vi sætter en ære i at levere en høj kvalitet i arbejdet og den bedste service til vores brugere. Du får indflydelse på teamets fælles hverdag, og vi forventer, du bidrager til arbejdsmiljøet med en positiv og humoristisk tilgang.

Vi søger en IT-supportelev, som kommer til at arbejde med support af bl.a.:

  • Informations- og kommunikationsudstyr
  • Opsætning af IT-udstyr (kontorer og laboratorier)
  • Konfiguration af netværksudstyr
  • Fejlsøgning & rådgivning
  • Helpdesk
  • Vedligeholdelse af nuværende systemer og implementering af nye systemer.

Du får indflydelse på din arbejdsdag og vil være omgivet af dygtige og engagerede kolleger, der vil hjælpe dig til at nå et højt fagligt niveau.

Vi forventer at du:

  • Har stor interesse og flair for IT
  • Har lyst til at yde service og have kontakt til DTU’s medarbejdere og studerende
  • Er god til at kommunikere på dansk og engelsk i skrift og tale
  • Er åben, serviceminded og fleksibel
  • Er positiv og trives i et travlt miljø
  • Er engageret og klar til at tage nye udfordringer
  • Er selvstændig, men samtidig en teamplayer
  • Er kvalitetsbevidst, struktureret og omhyggelig
  • Er god til at planlægge og har overblik
  • Er proaktiv and ansvarsbevidst, og at du har interesse i at lære mest muligt under dit elevforløb.

Det er et krav, at du har bestået grundforløbet på data- og kommunikationsuddannelsen for IT-supportere.

Du vil gerne prøve nye arbejdsopgaver og er ikke bange for at spørge, når der er noget, du ikke forstår. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at du får meget ud af din elevtid, men jo mere du selv lægger i din uddannelse, jo mere får du med dig.

Vi tilbyder en arbejdsplads med fokus på innovation, videndeling og kompetenceudvikling. Et selvstændigt og udfordrende job med attraktive arbejdsforhold og gode kolleger samt en fri og uformel omgangstone og gensidig respekt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten samt Organisationsaftale for Håndværkere i staten.

Stillingen er på 37 timer og ønskes besat pr. 1/4-2024 eller snarest derefter.

Arbejdssted er DTU Bioengineering, DTU Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt
Vi ser frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt og senest 22. februar 2024 . Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og evt. eksamensbeviser. Ansættelsen er betinget af at man har bestået grundforløb 2 og kan fremvise eksamensbevis ved ansættelses startdato.

Du bedes kort, men eksplicit beskrive, hvordan dine kvalifikationer og erfaring matcher kravene i stillingen.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Malthe Holm Christiansen [email protected].

Du kan læse mere om instituttet på https://www.bioengineering.dtu.dk/

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning. Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Institut for Bioteknologi og Biomedicin (DTU Bioengineering) er internationalt førende inden for bioteknologi og biomedicin. Vores ingeniørmæssige tilgang til alle aspekter af bioteknologi og biomedicin positionerer os som en værdifuld aktør med unikke kompetencer i den voksende biobaserede økonomi i en tid, hvor sundhedssektoren transformeres i retning mod personlig medicin. Vi har et klart fokus på behovene i life-science industrien og orienterer os mod innovation, nye virksomheder og videnskabelige services til samfundets bedste. Instituttet har omfattende samarbejde med nationale og internationale forskningsenheder og industri. DTU Bioengineering har cirka 400 ansatte, hvoraf hovedparten er videnskabeligt personale. Instituttets adresse er på DTU Lyngby Campus.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "IT-supporter", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Kongens Lyngby.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • IT-supporter
  • Kongens Lyngby
  • Torsdag den 22. februar 2024

Lignende jobs

  • IT Specialist til forsyningsvirksomhed med kritisk...

    IT-supporter søges til organisation/virksomhed i 3460 Birkerød
    • IT-supporter
    • Birkerød
    Få mere info
  • Master Data Assistent

    Vi søger en detaljeorienteret og systemstærk dokumentationsmedarbejder til et tidsbegrænset vikariat på 3 måneder. Om rollen:I denne rolle vil du være ansvarlig for nøjagtig dataoverførsel og..
    • IT-supporter
    • Vedbæk
    Få mere info
  • IT Apprentice

    IT apprentice for EIC, Hørsholm! We are looking for a Commercial Enablement IT Apprentice to join our EMEA Team. Your work location will be at our European Innovation Center (EIC) in Hørsholm..
    • IT-supporter
    • Hørsholm
    Få mere info
  • IT Supporter til 250 positive brugere

    Vil du være dine kollegers uundværlige og efterspurgte go-to-person?Har du bred interesse for IT og kan lide at være den, kollegerne spørger, fordi de ved, at du løser deres udfordringer? Vil du .
    • IT-supporter
    • Hørsholm
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som it-supportere i Kongens Lyngby

Herunder ser du udviklingen i udbudte it-supporter i Kongens Lyngby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal it-supportere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte it-supportere i Kongens Lyngby over tid

Dato Alle jobs som it-supportere
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1