IT-Supporter til Aalborg Kaserner

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nørresundby

Har du lyst til at være IT-supporter på en spændende og dynamisk arbejdsplads med mange forskellige mennesker? Så skal du til tasterne og sende os din ansøgning.

Program IT-konsolidering og Transformation (PIT) søger en ny IT-supporter til Lokal IT Støtte (LITS) elementet på Aalborg Kaserne med tiltrædelse snarest muligt.
INFO

Om os

PIT, der konsoliderer it inden for hele Forsvarsministeriets område, hører organisatorisk under Forsvarsministeriet, Materiel- og Indkøbsstyrelsen (FMI), der er geografisk placeret i Hvidovre og Ballerup. Styrelsen har hovedkvarter i Ballerup, hvorfra dele af programmets opgaver udføres, ligesom der naturligt vil være snitflader til departementet samt alle underliggende styrelser i Forsvarsministeriet. Endvidere er der Lokal IT Støtte (LITS) elementer placeret på forsvarets lokationer rundt om i hele landet.

Programmets overordnede formål er at konsolidere og optimere it i Forsvaret, herunder 1) øge den operative effekt af it i koncernen, 2) øge koncernens cybersikkerhedsniveau, og 3) opnå de planlagte effektiviseringer.

LITS elementet på Aalborg Kaserner (ALBKAS) består for nuværende af 3 medarbejdere og 2 lærlinge. LITS løser de lokale IT opgaver for alle brugere på ALBKAS samt nogle fjerne faciliteter, som dog på sigt forventes overdraget til anden LITS.

Om stillingen

Som IT-supporter kommer du til at varetage mange opgaver indenfor drift, service og supportområdet. I jobbet indgår du i vores team, hvor du giver vores kunder 1. og 2. level support. Dine arbejdsopgaver vil variere dagligt mellem blandt andet telefonsupport, kundeinstallationer og vedligeholdelse af netværk. Derfor er det afgørende, at du befinder dig godt i et job hvor der både er varierende og rutinemæssige arbejdsopgaver.

Du vil komme til at beskæftige dig med en lang række opgaver, herunder:
• Opsætning af arbejdspladser, installation, vedligeholdelse og optimering af fortrinsvis Microsoft løsninger.
• Klargøring og installering af PC
• Supportere brugerne og brugeradministration
• Fejlfinding på hardware og netværk

Faglige kompetencer i jobbet:
• Trådløst og kablet netværk.
• PC hardware.
• Konfiguration af netværks komponenter.
• Kommunikation
• Kendskab til ITSM værktøj (Remedy) er en fordel, men ikke et must.

Om dig

Du har en relevant IT mæssig baggrund som eksempelvis datatekniker, datamatiker eller IT-supporter.

Det er vigtigt, at du er servicemindet, at du nyder at have noget mellem hænderne og er motiveret til at yde professionel og brugerorienteret support.

Jobbet kræver, at du er servicemindet, har høj selvdisciplin, er udadvendt og imødekommende.

Du tager selv initiativ samt ansvar for dine arbejdsopgaver og du arbejder løsningsorienteret.

Det er afgørende, at du er i stand til at håndtere flere forskellige opgaver løbende, prioritere og bevare overblikket over dine opgaver.

Personlige kompetencer:
• Struktureret og selvkørende og i stand til at planlægge din arbejdsdag, med efterfølgende opfølgning og dokumen-tation.
• Fremstår seriøs, tillidsvækkende og præsentabel og kan begå dig blandt medarbejderne.
• Kvalitets- og serviceorienteret, med kunden i fokus.
• Teamorienteret og kan arbejde på kryds og tværs i organisationen.
• Du er engageret i dit arbejde og ønsker at udvikle dig fagligt, ligesom du er indstillet på og evner at sætte dig ind i nye produkter og teknologier, når det er nødvendigt.
• Kvalitet i arbejdet er et nøgleord for dig, du er vedholdende og sætter en ære i at løse opgaven til såvel din egen som brugerenes tilfredshed.
• Du kan planlægge og udføre opgaver selvstændigt ud fra givne rammer.
• Du skal have en høj stresstærskel og ”brede skuldre”, når tingene ikke altid lige kører efter planen.
• Vidensdeling og koordinering med de øvrige kolleger.
• God sans for humor er en fordel.

Du skal kunne dansk og engelsk i skrift og tale. Endvidere er det et krav, at du har kørekort kat. B, og at du kan sikkerhedsgodkendes til Hemmeligt.

Ansættelsesvilkår

Som civil er ansættelsen og aflønningen i henhold til gældende fælles overenskomst, det statslige område samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere i statens tjeneste mellem Finansministeriet og HK/STAT-SAMDATA. Din samlede løn, består af en grundløn og et individuelt forhandlet tillæg, afhængig af dine kvalifikationer. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som militær er stillingen en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporal Forening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren. Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

For militært ansatte er ansættelsen betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds og tandlæge-vurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår.

Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Darran Mear på 728 59800 (41946263).

Militært ansættelsesforhold:
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Troels Enig ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 64 eller mail [email protected].

Civilt ansættelsesforhold:
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Julie Palmquist ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 59 eller mail [email protected]

Ansøgningsfristen er den 4. maj 2020.

Vi holder samtaler løbende, så hvis ovenstående har vakt din interesse, send os da en ansøgning hurtigst muligt.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning

Forsvaret er en af Danmarks største arbejdspladser
Forsvaret har i alt 22.000 medarbejdere - heraf ca. 7.000 civile ansatte.
Det der kendetegner os, er blandt andet bredden i personalesammensætningen:
lektorer, maskinarbejdere, kokke, læger, økonomer, kontorpersonale, ingeniører, it-medarbejdere og mange flere.

En moderne arbejdsplads
Vores holdning er, at den enkelte medarbejder skal udvikle sig både fagligt og personligt, så det har værdi for hele arbejdslivet. Det giver motiverede, engagerede og fleksible medarbejdere, som trives og som er af stor værdi for hele organisationen. Her er rig mulighed for at rokere rundt og få nye udfordringer, uanset om man er chef, leder, mellemleder, generalist, specialist eller noget helt andet.
Internt støtter vi op om hver eneste ansat gennem personlige udviklingsplaner med tiltag, som både styrker medarbejderen og Forsvaret.

En anderledes arbejdsplads.
Forsvaret både ligner og adskiller sig fra andre offentlige og private arbejdspladser. Vores mission er at arbejde for fred og sikkerhed i både Danmark og verden.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "IT-supporter", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Nørresundby.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.4.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • IT-supporter
  • Nørresundby
  • Mandag den 04. maj 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som it-supportere i Nørresundby

Herunder ser du udviklingen i udbudte it-supporter i Nørresundby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal it-supportere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte it-supportere i Nørresundby over tid

Dato Alle jobs som it-supportere
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0