IT Supportchef til Koncern IT, [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ringsted

Du har nu mulighed for at søge denne spændende stilling som chef for vores it-support funktion, der ud over varetagelse af it-support på regionens sygehuse og øvrige lokationer har ansvaret for at sikre løbende udskiftning af regionens it-udstyr.

Vi søger en serviceorienteret chef, der med solid viden og ledelseserfaring kan sikre en fortsat god drift og videreudvikling af afdelingen og Koncern IT i samarbejde med medarbejdere og den øvrige ledelse.

Ansvar for at sikre ca. 19.000 medarbejderes IT-arbejdsplads

Som chef for IT Support skal du sammen med afdelingens ca. 50 medarbejdere, fordelt på 8 lokationer, sikre regionens brugere det rette udstyr og den bedste support af deres arbejdsplads. Du får ansvaret for regionens samlede support af brugernes it-arbejdsplads og udskiftning af udstyr til regionens medarbejdere. Udstyr omfatter bla. pc’er, mobile arbejdsstationer, håndholdte enheder, scannere, telefoner og videoudstyr. Digitaliseringen af regionen bringer hele tiden nye typer udstyr og kompleksitet, der stiller nye krav og forventninger til service og viden hos ledelse og medarbejdere.

Det kræver en serviceorienteret og effektiv varetagelse af afdelingens opgaver samt et løbende fokus på nye løsninger, kompetencer, ledelse og optimering af processer. Herunder skal du:

  • Sikre at Koncern IT via et standardiseret varekatalog tilbyder relevant udvalg af it-udstyr, herunder at der stilles de rette krav til udstyr i forbindelse med udbud og leverandøraftaler

  • Sikre at brugerne får professionel vejledning og adgang til bestilling af udstyr, og at udskiftningsplaner effektueres og videreudvikles

  • Løbende udvikle afdelingen i tæt samarbejde med 2 teamledere, herunder fastholde og udvikle viden og kompetencer hos medarbejderne

  • Bidrage til en fortsat videreudvikling af Koncern ITs service og leverancer i samarbejde med den øvrige ledelse i Koncern IT.


Det forventes desuden, at du kan medvirke i projektstyregrupper og løbende dialogmøder med ledelser fra regionens virksomhedsområder på vegne af Koncern IT. Du bliver en del af ledelsen i Koncern ITs afdeling for Forretningsdialog, der også omfatter den regionale Helpdesk, Koncern ITs Servicemanagementfunktion samt Koncern ITs arkitekter og forretningskonsulenter, der varetager den løbende dialog med regionens virksomhedsområder om strategier, nye projekter, services og opgaver.

Funktionen har via den lokale tilstedeværelse en bruger- og sygehusnær samarbejdsflade i tæt samarbejde med kolleger i Koncern IT, og du vil få ansvaret for en engageret medarbejdergruppe med stor faglig indsigt og stærk fokus på at give brugerne i god service.

Har du en it-faglig baggrund og en motiverende ledelsesstil?

Du brænder for at yde regionens brugere en god service og formår med din anerkendende ledelsesstil at motivere og videreudvikle dine medarbejdere samt afdelingens processer og opgavevaretagelse. Du formår at have styr på de administrative rutiner og processer, der følger med, når man er chef i en funktion, der håndterer mange opgaver, servicemål og medarbejdere samt store mængder it-udstyr.

Du har:

  • En stærk faglig baggrund indenfor it og/eller it-support med forskellige systemplatforme og klient løsninger
  • Solid it-ledelseserfaring
  • Stor lyst til at videreudvikle dit potentiale som leder, både i dialogen med andre ledere og med din evne til at motivere dine medarbejdere
  • Faglig indsigt og solid it teknisk viden/forståelse
  • Erfaring med tilrettelæggelse af arbejdsprocesser og gerne indkøb
  • En motiverende og empatisk ledelsesstil hvor du evner at inddrage dine medarbejdere i udviklingen af funktionen
  • Gennemslagskraft og evner selv at drive opgaver igennem samtidig med, at du er en god holdspiller, der gerne deler din viden og udveksler erfaringer med dine kollegaer

Du er:

  • Venlig og respektfuld i din kommunikation og adfærd
  • Drevet af at skabe entusiasme omkring den fælles opgaveløsning
  • Komfortabel med mange forandringer og kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • Selvsikker i ledelsesrollen og tager naturligt styringen
  • En teamplayer der sammen med dine medarbejdere og ledelseskolleger er god til at se muligheder og skabe gode resultater til gavn for regionens it-brugere

Arbejdsstedet vil være i Ringsted, men det forventes, at du er mobil og en synlig og nærværende chef på afdelingens lokationer, og du jævnligt kan deltage i møder der.

Vi tilbyder

En attraktiv og udviklende stilling i Region Sjælland, hvor du kan være med til at sætte retning, og hvor der er mulighed for stor personlig og faglig udvikling.

Vi er omstillings- og forandringsparate som organisation. Gennem et attraktivt arbejdsmiljø og en synlig ledelse sikrer vi vedvarende, at relevante og korrekte kompetencer er til stede.

Koncern IT i Region Sjælland arbejder målrettet efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer derfor, at vores nye kollega konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Ansættelsesproces

Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 28. april 2022. Første samtalerunde afvikles i uge 18/19, og anden samtalerunde gennemføres i uge 20. Mellem de to samtalerunder anvendes Cubiks testværktøj.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn.

Vi forventer tiltrædelse 1. juli 2022 eller snarest herefter.

Yderligere information kan hentes hos IT chef for Forretningsdialog Torben Søe Petersen tlf. 23 28 02 92 eller chef for IT Helpdesk Pia Warming Fischer tlf. 29 61 90 41.

Om Koncern IT

Koncern IT er Region Sjællands fælles it-organisation med ca. 420 medarbejdere. Vi leverer digitale løsninger til regionens virksomhedsområder og i særdeleshed til regionens sygehuse. Vi råder over moderne kontorfaciliteter i tilknytning til vores datacenter i Ringsted, tæt på Ringsted station og motorvejen.

Og vi er med vores supportorganisation placeret på regionens sygehuse tæt på mange af vores brugere. Vi holder os ajour med trends og teknologiske fremtidsmuligheder og kombinerer det med løbende kompetenceudvikling.

Koncern IT ønsker at være en stærkt serviceorienteret organisation.

Du kan læse mere om Koncern IT på regionens hjemmeside: http://www.regionsjaelland.dk/koncern-it



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "IT-supporter", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Ringsted.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.4.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • IT-supporter
  • Ringsted
  • Torsdag den 28. april 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som it-supportere i Ringsted

Herunder ser du udviklingen i udbudte it-supporter i Ringsted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal it-supportere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte it-supportere i Ringsted over tid

Dato Alle jobs som it-supportere
16. september 2024 0
15. september 2024 0
14. september 2024 0
13. september 2024 0
12. september 2024 0
11. september 2024 0
10. september 2024 0
9. september 2024 0
8. september 2024 0
7. september 2024 0
6. september 2024 0
5. september 2024 0
4. september 2024 0
3. september 2024 0
2. september 2024 0
1. september 2024 0
31. august 2024 0
30. august 2024 0
29. august 2024 0
28. august 2024 0
27. august 2024 0
26. august 2024 0
25. august 2024 0
24. august 2024 0
23. august 2024 0
22. august 2024 0
21. august 2024 0
20. august 2024 0
19. august 2024 0
18. august 2024 0
17. august 2024 0