Engageret og initiativrig IT-supporterelev

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Elev - Taastrup

Er du serviceminded, og brænder du for at hjælpe dine kollegaer, og kunne du tænke dig en udfordrende og alsidig IT-supportuddannelse? Så er du måske vores nye IT-supportelev.

I Patent- og Varemærkestyrelsen hjælper vi virksomheder med at skabe værdi ud af deres idéer igennem en række serviceydelser.

Du vil som IT-supportelev blive en del af et team, som spiller en vigtig rolle i forhold til at skabe en støttende platform for resten af styrelsen, og herigennem realiseringen af vores strategi, som centrerer sig om at komme endnu tættere på vores kunder og kerneforretning.

Du bliver en del af et team i udvikling med høj faglighed

Vi har mange interessante opgaver, hvor vi bliver udfordret fagligt, og derudover har vi ligeledes fokus på at udfordre os selv i henhold til, hvordan vi driver vores IT-landskab. Du får indflydelse på dine egen ansvarsområder, og for at præge og udvikle dine egne opgaver.

Stillingen er placeret i vores ServiceDelivery-sektion, hvor vi har et stort fokus på at øge vores evne til at levere en stabil, automatiseret og intelligent drift, samt at styrke niveauet af den support, vi yder til vores brugere.

Din opgaver vil centrere sig om:

  • Supportering af brugere i Patent- og Varemærkestyrelsen i forhold til bl.a. Microsoft 365 og diverse fagsystemer.
  • Klargøring af div. Pc’er, telefoner og tablets, samt support, fejlfinding og problemløsning relateret hertil. Dette gøres til dels gennem Microsoft Intune.
  • Opgaver knyttet til brugeradministration med administration af bl.a. Active Directory.
  • Varetagelse af printer, scanner, AV-udstyr og applikationssupport samt problemløsning og –assistance.
  • Generisk incidenthåndtering, hvilket foregår i tæt samarbejde med 2nd- og 3rdlevel-support, som inkluderer medarbejdere fra vores drifts- og udviklingssektion, samt vores leverandører.

Om dig

I forhold til dit uddannelsesniveau er vores forventning til dig som kommende elev, at du har folkeskolens 9/10. klasses afgangsprøve. Det er desuden et krav, at du som minimum har gennemført Data- og Kommunikationsuddannelsens grundforløb med et tilfredsstillende resultat, eller at du gør dette forud for din ansættelse.

De personlige kompetencer, som vi lægger vægt på er, at:

  • Du er nysgerrig og orienterer dig om, hvad der sker inden for dit fag, og du deler naturligt din viden og erfaringer med dine kolleger.
  • Du er struktureret, moden, stabil og serviceorienteret.
  • Du kan prioritere opgavernes vigtighed og yde en høj grad af service til brugerne.
  • Du er udadvendt og ambitiøs omkring din uddannelse.
  • Du trives med at have mange bolde i luften.
  • Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner, og du formår at navigere i balancen mellem perfektion, grundighed og overholdelse af deadlines.
  • Du er initiativrig og udviser stor ansvarsfølelse for de pålagte opgaver, ligesom du handler og kommunikerer proaktivt i forhold til uforudsete udfordringer.

Har du IT-relateret erfaring fra et fritidsjob, frivilligt arbejde eller et studiejob, anses dette som en fordel. Det er dog ikke et krav.

Vi tilbyder dig

Vi tilbyder en arbejdsplads med høj faglighed og alsidige opgaver, og du får bl.a. mulighed for at arbejde med:

  • Moderne teknologier.
  • Microsofts Enterprise-miljø, hvoraf Windows, Office 365, Teams OneDrive og SharePoint kan nævnes som platforme, du får berøring med.
  • Slutbrugersupport.
  • Brugeradministration.
  • Klargøring af Pc’er, telefoner og tablets.
  • Support af Print og AV-udstyr.
  • Incident Management.
  • Lettere systemadministration.
  • Asset Management.

Da IT-supporten har en stor berøringsflade i styrelsen, skal du trives godt med at arbejde i en servicerende og udadvendt rolle, hvilket til alle tider foregår i tæt samarbejde med resten af dine kommende kollegaer.

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansatte Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale: Håndværker i Staten.

Om os

Patent- og Varemærkestyrelsen er et hus med åbne kontorer og en uformel omgangstone. Styrelsen beskæftiger ca. 200 medarbejdere, hvoraf 45 er placeret i Ikast og de resterende i Høje Taastrup.

Vi er et team, der er en del af vores IT-afdeling på 27 medarbejdere fordelt på en udviklings- og en driftssektion. Vi har højt til loftet, en uformel omgangstone og en flad beslutningsstruktur.

Arbejdspladsen ligger i Taastrup, dog kan der ind imellem forventes rejseaktivitet til vores lokation i Ikast. Begge steder tilbyder gratis parkeringspladser.

Vi har en god kantineordning, motionsrum og en velfungerende og aktiv personaleforening.

Information og ansøgning

Lyder jobbet som noget for dig, så søg via knappen "søg stilling" eller via vores hjemmeside www.dkpto.dk/job. Din ansøgning med CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag skal være modtaget senest mandag den 21. november kl. 12.00.

Vi forventer ansættelse pr. 1. januar 2023 eller efter aftale.

Samtalerne vil blive holdt løbende. Du bedes være opmærksom på, at der kan blive anvendt test som en del af rekrutteringsprocessen.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte IT-Driftschef Michala Kousted Tonsberg på mail: [email protected].

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Patent- og Varemærkestyrelsen hjælper virksomheder med at skabe forretning ud af deres idéer. Vi leverer målrettet information og vejleder i hele udviklingsprocessen fra idé til aktiv, og vi behandler og udsteder rettigheder på patenter, designs og varemærker. Vi er godt 200 medarbejdere og en del af Erhvervsministeriet.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "IT-supporter", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Taastrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • IT-supporter
  • Taastrup
  • Mandag den 21. november 2022

Lignende jobs

  • [xxxxx] søger senior IT-supporter

    -- [xxxxx] søger senior IT-supporter-- I IT Support er vores mål at yde en hurtig og effektiv service, så vores gæster og kolleger kommer videre på bedste vis. Vi sigter efter høj kvalitet ud..
    • IT-supporter
    • København K
    Få mere info
  • IT Support - Student Assistant - that Makes a Diff...

    Are you a tech-savvy student with a passion for solving IT challenges? Want to put your skills to work for a global NGO making a real impact? Join our IT Operations team as a part-time IT Supporter..
    • IT-supporter
    • København
    Få mere info
  • IT-supporter

    IT-supporter HK søger IT-Supporter til Servicedesk [xxxxx] søger en IT-supporter, som vil være en del af vores Servicedesk. Du kommer til at have et tæt samarbejde med dine kollegaer i I..
    • IT-supporter
    • København S
    Få mere info
  • IT Support Specialist til IT Services

    Vil du yde IT Support for nationale såvel som internationale kolleger og brugere, og vil du være en del af en virksomhed, der udvikler betydningsfulde løsninger til både den offentlige og private s..
    • IT-supporter
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som it-supportere i Taastrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte it-supporter i Taastrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal it-supportere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte it-supportere i Taastrup over tid

Dato Alle jobs som it-supportere
30. januar 2025 1
29. januar 2025 1
28. januar 2025 1
27. januar 2025 1
26. januar 2025 1
25. januar 2025 1
24. januar 2025 1
23. januar 2025 1
22. januar 2025 1
21. januar 2025 1
20. januar 2025 1
19. januar 2025 1
18. januar 2025 1
17. januar 2025 1
16. januar 2025 1
15. januar 2025 1
14. januar 2025 1
13. januar 2025 1
12. januar 2025 1
11. januar 2025 1
10. januar 2025 1
9. januar 2025 1
8. januar 2025 1
7. januar 2025 1
6. januar 2025 1
5. januar 2025 1
4. januar 2025 1
3. januar 2025 1
2. januar 2025 1
1. januar 2025 1
31. december 2024 1