Teknisk service delivery manager – vær med til at drifte det nye patientjournalsystem i Region Syddanmark

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vejle

Vil du være med til at sikre de tekniske leverancer i et stort komplekst systemområde, hvor du samtidig kan holde en god balance mellem arbejde og fritid?

Den elektroniske patientjournal er hele hjertet og lungerne i sundhedsvæsenet, og den har stor bevågenhed. Vi har netop taget et nyt system i brug og har et virkelig godt samarbejde både internt i Region Syddanmark og med vores leverandør, så det er en både spændende og givende at være med i driftsmodningen” fortæller funktionschef Mette Herting.

Bliv en del af Service Delivery Management-teamet
Dine nærmeste kolleger i teamet bliver 2 andre Teknisk service delivery managers (T-SDM), 1 Service Delivery Manager (SDM) samt 5 applikationsdriftskonsulenter. Vi sidder i Regional IT i Regionshuset i Vejle.

EPJ-forvaltningen, der er placeret på Odense Universitetshospital, er systemejer og har ansvaret for kontrakten med vores leverandør, Systematic.

Status lige nu er, at vi har implementeret systemet i Sønderjylland og på Fyn og har dermed opbygget erfaring, vi nu bygger videre på i udrulningen. I maj 2022 gennemføres udrulningen på de sidste sygehuse samt i psykiatrien, og dermed er vi i fuld drift i hele regionen.

Få ansvar for den daglige og faglige styring af de tekniske leverancer
Du skal bidrage med opgaverne knyttet til de tekniske leverancer, som er essentielle for at sikre en stabil og sikker drift. Du kommer til at arbejde med afklaringer vedr. mulige løsninger på fejl, optimeringer samt opgradering til nye versioner. Opgaverne her består bl.a. i afdækning af aktiviteter, estimering af omfang samt identificering og håndtering af risici. En væsentlig opgave er styring og koordinering af opgaver i samarbejde med interne og eksterne teknikere.

Som Teknisk Service Delivery Manager vil opgaveløsningen ske i tæt samarbejde med de øvrige T-SDM'er i teamet samt teamets chefkonsulent.

Alt i alt bliver dine væsentligste opgaver at:

  • bidrage til tekniske analyser af incidents
  • indgå i en taskforce ved major incidents samt bistå ved udarbejdelse af major incidents-rapporter
  • modtage, kvalificere og estimere bestillinger relateret til udvikling eller ændringsønsker fra systemejer eller forvaltningen
  • sikre, at de rigtige fagprofiler bookes og kommer i spil på de rigtige tidspunkter.
  • være lead på at koordinere og styre aktivitets- og tidsplaner i forhold til de tekniske idriftsættelser (releases og hotfixes)
  • sikre, at vi overholder de aftalte driftsrelaterede servicemål, herunder performance og driftsstabilitet, og at vi rettidigt rapporterer herpå


Kom ind i et fagligt stimulerende miljø – med plads til et liv ved siden af
I Regional IT lander du i en organisation med godt 320 medarbejdere, der er i en positiv udvikling, og hvor vi beviser vores værd – hver eneste dag.

Du får desuden mulighed for at sætte dit aftryk ved driftsmodningen af et stort og komplekst system, samtidig med at du kan have et liv ved siden af. Der vil helt sikkert være spidsbelastninger, men de ekstra timer får du kompenseret. Efter indkøringsperiode vil der være mulighed for hjemmearbejdsdage i et vist omfang.

Bredt teknisk fundament og gode samarbejdsevner
Det er ikke en forudsætning, at du har arbejdet med service delivery management før, men det er nødvendigt, at du har en bred og alsidig teknisk erfaring, evt. fra infrastruktur eller som teknisk projektleder. Det er også en forudsætning, at du har erfaring fra en større organisation, hvor du har været vant til at arbejde med driftsopgaver for store, komplekse systemer. Du skal have interesse og evne til at sætte dine tekniske kompetencer i spil i en ny kontekst, hvor det koordinerende får større vægt end det udførende arbejde.

Derudover:

  • er det en forudsætning, at du er fortrolig med relevante ITIL-processer, såsom change, incident og service request processerne
  • er du proaktiv og interesserer dig for detaljen i driften, så den kører stabilt hver dag
  • elsker du at dykke ned i de tekniske problemstillinger og er løsningsorienteret, så du sammen med teknikerne får udbedret fejl
  • formår du at bygge bro mellem teknikken og forretningen – og du kan kommunikere med alle, både en tekniker og en repræsentant fra sygehusledelsen
  • bidrager du med godt humør og en god samarbejdsånd.

Din ansøgning
Der er ansøgningsfrist den 2. juni 2022. Der gennemføres samtaler i uge 24 og 25. Mellem første og anden samtale vil du blive bedt om at gennemføre en test online.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte funktionschef Mette Herting på telefon 2920 1173.

Læs mere om Regional IT her.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med forhandlingsberettiget organisation.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "IT-supporter", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Vejle.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • IT-supporter
  • Vejle
  • Torsdag den 02. juni 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som it-supportere i Vejle

Herunder ser du udviklingen i udbudte it-supporter i Vejle over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal it-supportere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte it-supportere i Vejle over tid

Dato Alle jobs som it-supportere
28. november 2024 1
27. november 2024 2
26. november 2024 2
25. november 2024 2