IT-Koordinator

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Viborg

Er du passioneret inden for IT og GIS-teknologi? Bliver du begejstret af at få samspillet mellem brugere og IT til at fungere? Drømmer du om at arbejde i en dynamisk og banebrydende virksomhed, der er dedikeret til skov- og naturforvaltning med medarbejdere i Baltikum, Tyskland og Danmark? Så har vi jobbet til dig.

JOBBET – GANSKE KORT:

Vi søger en talentfuld IT-Koordinator med erfaring inden for arealplanlægning, databaser, integration af IT-systemer, GIS og FME-server. Som IT-Koordinator i Skovdivisionen vil du som øverste superbruger være med til at drive innovative løsninger og nyttiggøre avancerede GIS-teknologier i vores arbejde på tværs af flere geografier. Din erfaring og viden inden for databaser, GIS-programmer og integration vil være afgørende for at drive og levere succesfulde og stabile løsninger.

Du bliver en del af et fedt team på i alt 5 medarbejdere i afdelingen Kunderelationer og projektstyring med reference til Rasmus Willumsen, forretningsudvikler, Skovdivisionen. Teamet har en stærk holdånd, og samarbejde vægtes meget højt.

DINE OPGAVER VIL VÆRE:

  • planlægning, styring, implementering af nye samt vedligehold af eksisterende IT-forretningssystemer i Skovdivisionen i tæt samarbejde med IT- og Digitaliseringsafdelingerne.
  • ansvar for udvikling og implementering af integrationer mellem forretningens systemer – herunder kvalitetskontrol og test af løsninger.
  • support og træning til brugere af Skovdivisionens systemer.
  • at agere bindeled mellem Skovdivisionen og IT- og Digitaliseringsafdelingerne for at sikre samarbejdet mellem forskellige teams og interessenter.
  • dokumentation af projektresultater og udarbejdelse af brugervejledninger og træningsmaterialer.
  • overvågning af nye muligheder og teknologier inden for IT af relevans for Skovdivisionen.

VI FORVENTER, AT DU:

  • har en uddannelse inden for skovbrug eller den grønne sektor.
  • har en uddannelse i eller erfaring med implementering og projektledelse inden for IT-udvikling, drift og implementering.
  • har godt kendskab til databaser og GIS-systemer samt erfaring med integrationsarbejde.
  • er kommunikativ, udadvendt og kan formidle komplekse tekniske begreber til både tekniske og ikke-tekniske interessenter på dansk og engelsk.
  • har erfaring med risikostyring og problemløsning.
  • er proaktiv og innovativ, samtidig med at du har en analytisk og datadrevet tilgang til opgaveløsningen.

VI TILBYDER DIG:

Et attraktivt job i en spændende afdeling med et stærk team, hvor vi har en uformel omgangstone, og hvor godt kollegialt sammenhold vægtes højt.
Du vil blive en del af en dynamisk og banebrydende virksomhed i vækst – dedikeret til skov- og naturforvaltning.
Du vil kunne præge din egen hverdag i et job med stor fleksibilitet. Vi skræddersyr dit introduktionsforløb, så det passer til dine kvalifikationer.

LOKATION:

Som udgangspunkt arbejdes der fra vores hovedkontor i Viborg. Der kan være mulighed for at arbejde på vores kontorer i henholdsvis Aarhus eller Kolding, men du forventes at møde på hovedkontoret minimum to dage om ugen. Hjemmearbejde er også en mulighed nogle dage.

SPØRGSMÅL:

Ved spørgsmål til annoncen eller jobindhold kontaktes forretningsudvikler Rasmus Willumsen: tlf. +45 40 32 22 34.

ANSØGNING:

Hvis du er klar til at tage udfordringen op og være en del af vores ambitiøse team, så er dette din chance for at få en central rolle i Skovdivisionens digitale forretningsunderstøttelse.

I forbindelse med indsendelse af din ansøgning bedes du venligst angive dit forventede lønniveau inklusiv pension.

Du skal være indstillet på, at vi kortlægger din personprofil og en kognitiv test i løbet af ansættelsesprocessen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "IT-supporter", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Viborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • IT-supporter
  • Viborg

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som it-supportere i Viborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte it-supporter i Viborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal it-supportere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte it-supportere i Viborg over tid

Dato Alle jobs som it-supportere
3. februar 2025 1
2. februar 2025 1
1. februar 2025 1
31. januar 2025 1
30. januar 2025 1
29. januar 2025 1
28. januar 2025 1
27. januar 2025 1
26. januar 2025 1
25. januar 2025 1
24. januar 2025 1
23. januar 2025 1
22. januar 2025 1
21. januar 2025 1
20. januar 2025 1
19. januar 2025 1
18. januar 2025 1
17. januar 2025 1
8. januar 2025 1
7. januar 2025 1
6. januar 2025 2
5. januar 2025 2
4. januar 2025 2