Justitia job
Justitia er Danmarks første uafhængige juridiske tænketank. Justitia har som formål at styrke fokus på og respekten for grundlæggende retsstatsprincipper og frihedsrettigheder i offentligheden, blandt myndigheder, eksperter og beslutningstagere i Danmark såvel som internationalt. Justitia blev stiftet 1. august 2014.
Justitia skal være Danmarks førende, internationale tænketank med fokus på frihedsrettigheder og retsstatsprincipper.
Justitia skal ved hjælp af den højeste grad af faglighed sætte dagsordenen både inden- og udenfor Danmarks grænser, når det gælder forsvaret for grundlæggende frihedsrettigheder og den afgørende rolle, disse værdier spiller for retsstaten i et liberalt demokrati. Justitia skal således være anerkendt som en væsentlig aktør på dette område i den brede offentlighed, blandt myndigheder, eksperter og beslutningstagere.
Justitia leverer som uafhængig tænketank fagligt forankret viden og løsningsforslag der styrker retssikkerhed og frihedsrettigheder til den offentlige debat og retspolitiske dagsorden.