Cabi job
Cabi er et landsdækkende non-profit netværks- videns- og konsulenthus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for virksomheder og kommuner, der ønsker at fremme:
udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Cabi er en fagligt uafhængig, selvejende organisation under Beskæftigelsesministeriet, der har egen bestyrelse og egne vedtægter. Cabi varetager sin videns-, netværks- og formidlingsrolle ved hjælp af offentlige midler, og derudover arbejder vi på almindelige markedsvilkår inden for Cabis formål med konsulentopgaver fra mange forskellige kunder, og vi udvikler indsatser på beskæftigelsesområdet, blandt andet med støtte fra fonde.
Vi henvender os til virksomheder og jobcentre, tager udgangspunkt i deres egne erfaringer og sigter mod at skabe socialt engagement i virksomheder, udvikle tilgangen til udsatte ledige i jobcentre og kommuner for at forbedre det enkelte menneskes muligheder.
Cabi tilbyder ny viden, metoder, konferencer, workshops, redskaber og netværk. Vi har overblikket over viden om det rummelige arbejdsmarked og virksomhedernes sociale ansvar. Vi gennemfører analyser, evalueringer, udviklingsprojekter, rådgivning, kortlægninger – og formidler alt dette til landets jobcentre og socialt ansvarlige virksomheder. Det har vi gjort siden 2002.