DRACHMANN EJENDOMSADMINISTRATION A/S job
DRACHMANN EJENDOMSADMINISTRATION A/S ADMINISTRERER EJENDOMME PÅ HELE SJÆLLAND.
Vores kernekompetence er administration af foreninger, udlejningsejendomme og erhverv. Vi har høj faglig kompetence, og vores løsninger er baseret på indlevelse og initiativ. Vi arbejder målrettet på at skabe værdi for vores kunder - ligesom vi ønsker at skabe værdi for lejerne ude på ejendommene. Vores volume af ejendomme gør os i stand til at kunne tilbyde attraktive leverandøraftaler inden for bl.a. bank, forsikring, revision, ejendomsservice m.v.
Til dagligt arbejder vi tæt sammen med DRACHMANN ADVOKATER I/S. Vi har stor glæde af de solide, juridiske kompetencer vi kan drage nytte af i rådgivningen af vores kunder. Yderligere bistår DRACHMANN ADVOKATER I/S ved byggesager, inkasso, ophævelse, sager om lejens størrelse, lejeforhøjelser og udarbejdelse af erhvervslejekontrakter.
VI LYTTER TIL VORES KUNDER, HVILKET AFSPEJLER SIG I VORES LØSNINGER.
Vores løsninger skal skabe værdi for vores kunder. Vi er fremtidsorienteret og ser muligheder i de mange nye digitale løsninger. Til vores foreninger tilbyder vi derfor foreningshjemmesider med dokumentarkiv, bilagsgodkendelse og nyhedsarkiv. Herudover tilbyder vi digital underskrift af alle typer dokumenter, hvilket sparer vores kunder for lange sagsgange og ikke mindst porto.
Vi er medlem af Ejendomsforeningen Danmark, som er vores brancheorganisation. Her uddanner vi løbende vores medarbejder, ligesom vi følger de etiske regler vi er underlagt, som medlem heraf.