Nørre Gymnasium job
Det er vores ambition at udbyde mange forskellige studieretninger, som repræsenterer forskellige fagligheder og muligheder for at fortsætte på videregående uddannelser. Vi er færdige med en gennemgribende ombygning af Nørre G, som betyder, at vi har usædvanligt gode faciliteter til alle fag. Dertil kommer, at vi hele tiden arbejder med at udvikle undervisningsformerne, således at vores formidling hele tiden er vedkommende og udviklende for den enkelte elev.
For at kvalificere vores elever til den stigende internationalisering lægger vi også stor vægt på internationalisering. Siden 1991 har vi ud over den almene studentereksamen tilbudt den internationale studentereksamen IB (International Baccalaureate), som i det daglige tilfører Nørre G en international dimension og en spændende udfordring for eleverne. Desuden gør vi meget ud af at skabe internationale forbindelser. Elever og lærere planlægger i fællesskab enten traditionelle studierejser eller udvekslingsophold. Vi har således kontakt og udveksling med mange skoler i udlandet.