Tonica Elektronik A/S job
Tonica er en virksomhed, der er specialiseret i at udvikle og producere medicinsk udstyr. Sammen med vores kunder udvikler vi produkter i verdensklasse inden for en række forskellige områder. Vores kunder er typisk mellemstore virksomheder, der selv har markedsadgang. Vi overlader derfor trygt markedsføring og opbygning af applikationsviden til dem. I stedet fokuserer vi på vores tre kernekompetencer: Udvikling, produktion og kvalitetssikring.
Ved at vælge Tonica som leverandør får I en partner med et indgående kendskab til medicobranchen, lige fra CE-mærkning til FDA-registrering og fabriksinspektioner. Vores specialister inden for softwareudvikling, elektronik/transducerdesign og mekanisk konstruktion har med andre ord alle de nødvendige kompetencer til at bygge komplette løsninger og udstyr og tilføre værdi til din virksomhed. Vi auditeres årligt af DGM, har været ISO 9001-certificeret siden 1998 og er i en klasse, hvor vi selv må CE-mærke udstyr.