Kvindecenterfonden Dannerhuset job
Siden 1980 har Dannerhuset fungeret som kvinde- og krisecenter, båret at en stærk frivillighed, og huset står i dag ikonisk for den danske kvindebevægelse. Men vores historie går endnu længere tilbage. I 1873 besluttede Grevinde Danner - enke efter Frederik VII - at stifte en fond og opføre et hus for udsatte fruentimmer. Huset fungerede som sådan i mere end 100 år, men pengene slap op, så huset blev solgt i 1979. De nye ejere ønskede at rive huset ned og bruge grunden til et kontorhus, men det nåede aldrig at blive en realitet. Den 2. november 1979 besatte 300 feminister Dannerhuset og via en spektakulær periode med demonstrationer, landsindsamling og massiv folkelig opbakning, lykkedes det dem at rejse penge nok og politisk accept af at de kunne købe huset og oprette en ny fond 'Kvindecenterfonden Dannerhuset'.