e-nettet A/S job
e-nettet er finanssektorens digitaliseringsvirksomhed og en objektiv og betroet partner for sektoren.
Vi har været med til at drive digitaliseringen af Danmark på flere vigtige områder. Blandt andet har e-nettet gjort det lettere at tinglyse, udveksle dokumenter i en bolighandel og skifte bank hurtigt og effektivt. Senest har vi udviklet NemID nøgleappen på vegne af finanssektoren og den offentlige sektor.
Vi har i e-nettet en stærk position i centrum af finanssektoren som omdrejningspunkt for både infrastruktur og samarbejde. Vi samler finanssektoren og forbinder den med den offentlige sektor.
Den position skal vi styrke yderligere, så vi fortsat kan være med til at skabe gode digitale brugeroplevelser sammen med finanssektoren og derigennem skabe en mere simpel verden for alle danskere.