SOS Børnebyerne job
SOS Børnebyerne hjælper nogle af verdens mest udsatte børn – børn, der er helt alene i verden. Uden mor, far eller andre voksne der kan tage sig af dem.
Disse børn giver SOS Børnebyerne en tryg og kærlig opvækst i en SOS-familie.
Det gør vi, fordi vi mener, at intet barn skal være nødt til at vokse op alene.
SOS Børnebyerne arbejder på forskellige måder med at styrke udsatte familiers mulighed for selv at forsørge deres børn. På nationalt og internationalt plan lægger vi pres på regeringer og myndigheder for at forbedre forholdene for forældreløse og udsatte børn. Lokalt går vi ind og hjælper udsatte familier, der er i fare for at falde fra hinanden. Den individuelle og forebyggende hjælp sker gennem SOS-familieprogrammer.