AktivPersonale A/S job
Da Judi Hede Andersen og Kjeld Nedergaard startede virksomheden AktivPersonale tilbage i 1999, var der ingen snak om at etablere afdelinger over hele Jylland. Det var drømmen om at koble de rigtige mennesker med de rigtige virksomheder, der tændte de to.
Sådan er det stadigvæk.
Efter mere end 18 år er AktivPersonale stadig en 100% dansk virksomhed med et stærkt team af dygtige medarbejdere, der dagligt finder og forbinder vikarer og specialister med store og små virksomheder.
Vi driver vores virksomhed på gode gamle dyder. Åbenhed, ærlighed og flid. Og vi er ikke bange for at smøge ærmerne op, når der skal findes vikarer, mellemledere, specialister eller dygtige ledere. Så enkelt er det.