Dansk Retursystem job
Dansk Retursystem A/S - DET HELE VÆRD
Dansk Retursystem A/S er en privatejet, non-profit virksomhed grundlagt i 2000 af bryggerierne i samarbejde med dagligvarehandlen. Dansk Retursystem A/S er ejet af bryggerierne. Det er Dansk Retursystems fornemste opgave at sikre en høj returprocent af tomme pantbelagte emballager ved at indsamle engangsemballage til genanvendelse og at nedbringe butikkernes omkostninger ved at modtage og sortere tomme flasker og dåser fra pantbelagte drikkevarer.
Når tomme emballager returneres og dermed bliver sendt videre til genanvendelse, er det med til at holde naturen ren, samtidig med at naturens ressourcer skånes. Alt sammen væsentlige faktorer i Dansk Retursystems daglige virke og ikke mindst faktorer, der har betydning både lokalt og globalt – i dag og for de kommende generationer.
Den samfundsopgave, Dansk Retursystem A/S varetager, er via Miljøministeriet reguleret gennem en politisk vedtaget bekendtgørelse. Det er også Miljøministeriet, der har tildelt Dansk Returstem A/S eneretten til at drive det danske pant- og retursystem indtil udgangen af 2019.