Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering job
I Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering arbejder vi for at gøre det nemt for den offentlige sektor, virksomheder og private at hente og kombinere data. Data giver mulighed for at træffe vigtige samfundsbeslutninger på det bedst mulige grundlag. Ved at stille data til rådighed på en enkel måde, sparer vi tid og penge, der kan bruges til andet, som skaber værdi i samfundet.
Data om alt fra bebyggelser til klima og infrastruktur hjælper os med at forstå, hvordan vores samfund udvikler sig, og hvordan vi kan indrette os bedst til gavn for borgere og virksomheder. Alt i vores samfund er knyttet til et sted: Hvor vi bor, hvor grænsen mellem kommuner går, hvor bygninger ligger, hvor regnvandet løber osv. Alle disse oplysninger – data – bliver brugt af både den offentlige sektor, virksomheder og borgere. Data skaber værdi, når de bliver brugt af nogen – og efterspørgslen på data er stor. I SDFE er det vores ambition, at så mange som muligt skal have størst mulig gavn af offentlige data.
Du kan læse mere om vores mål og indsatsområder nedenfor.