Hvad er jobfradrag?
Du arbejder. Du betaler skat. Staten giver lidt igen. Det kaldes jobfradrag. Et skattefradrag skåret ud i pap til dem, der står op hver morgen og gør deres arbejde. Det sker automatisk. Ingen formularer. Intet vrøvl. Har du en arbejdsindkomst og betaler arbejdsmarkedsbidrag, er du med.
Skattefradragets formål er simpelt: beløn dem, der gør en indsats. Jobfradraget er ikke stort, men det gør en forskel. Det er lavet til folk som dig. Dem, der bærer samfundet fremad.
Hvorfor får man jobfradrag?
Jobfradraget blev skabt for at få folk væk fra støtten og ud på arbejdsmarkedet. Staten vil ikke have folk til at leve af ydelser, hvis de kan arbejde. Så de giver lidt rabat i skat til dem, der har en arbejdsindkomst. Det er ikke en gave. Det er en anerkendelse.
Det handler om forskellen mellem at arbejde og ikke at gøre det. Om at vælge job frem for kontanthjælp. Den forskel skal kunne mærkes. Med jobfradraget kan den mærkes. Ikke i store summer, men nok til at det føles rigtigt.
Hvor stort er jobfradraget?
Det er ikke stort. Det er præcist. I 2025 får du 4,5 procent af den del af din indkomst, der ligger over 224.500 kroner. Men aldrig mere end 2.900 kroner. Det er det maksimale. For at få det hele skal du tjene mindst 288.944 kroner om året.
Reglerne ændrer sig. Men princippet forbliver. Jo mere du arbejder, jo mere kan du få. Det er ikke til for at gøre dig rig. Det er til for at gøre arbejdet mere værd. Du skal føle, at det gør en forskel at være en del af fællesskabet.
Hvordan beregnes jobfradraget?
Ingen skal regne på det selv. Skattestyrelsen gør det for dig. Du skal bare arbejde og sørge for, at oplysningerne i din årsopgørelse er korrekte. De ser på, hvor meget du har tjent. De kigger på din arbejdsindkomst. Det skal være før AM-bidrag, men efter pension.
Du får fradraget for den del af indkomsten, der overstiger bunden. Men kun op til et loft. Det er klart. Det er kontant. Du ser det i din årsopgørelse. Det sker automatisk. Du mærker det, selvom du ikke ser det.
Hvad er forskellen på jobfradrag og beskæftigelsesfradrag?
Der findes to slags. Jobfradraget og beskæftigelsesfradraget. De ligner hinanden. Men de er ikke det samme. Beskæftigelsesfradraget regnes ud fra hele din arbejdsindkomst. Jobfradraget kun på det, der ligger over bundgrænsen.
Det ene er større. Det andet mere præcist. Enlige forsørgere får et ekstra tillæg i beskæftigelsesfradraget. Det får du ikke i jobfradraget. Begge handler om incitament. Begge belønner arbejde. Men måden, de gør det på, er forskellig. Og sammen skaber de balance i systemet.
Beskæftigelses- og jobfradrag
To fradrag. Ét mål. At arbejde skal kunne betale sig. Systemet giver lidt tilbage til dem, der tjener samfundet. Det sker i to runder. Først beskæftigelsesfradraget. Så jobfradraget. Du skal ikke gøre noget. Det hele sker bag kulissen.
For mange gør de to fradragsmuligheder en mærkbar forskel. Det handler ikke kun om kroner og øre. Det handler om anerkendelse. Et løfte om, at det nytter. At arbejde ikke er forgæves. Når du går fra overførselsindkomst til job, mærker du det i lommen. Det er systemet, der viser, det værdsætter din indsats.
Hvordan indberetter jeg jobfradrag?
Du indberetter ikke noget. Det hele sker automatisk. Det eneste, du skal gøre, er at tjekke dine tal. Se på din årsopgørelse. Kig på din forskudsopgørelse. Er noget galt, ret det.
Hvis din situation ændrer sig – hvis du får nyt job eller mister et – skal dine oplysninger ændres. Ikke fradraget. Det passer sig selv. Men tallene bag det skal være rigtige. Du gør dit. Skattestyrelsen gør sit. Og jobfradraget gør resten.