Hvad er jobpræmie?
Jobpræmie. Et ord med vægt. En mulighed i skyggerne. En vej tilbage for dem, der havde ventet for længe. Systemet havde glemt dem, men der kom noget nyt. Regeringen gav dem et valg. Giv noget. Få noget. Arbejd igen. Få penge. Rigtige penge. Skattefri penge. Det var ikke en gave. Det var en handel. Hård, men ærlig.
De kaldte det Jobreform 1. En plan, ikke bare politik. En knyttet næve med håb i hånden. Der skulle ske noget. Og det skete. Langtidsledige fik noget at holde fast i. Noget, der ikke bare var snak. En jobpræmie. Ikke til pynt. Til overlevelse.
Hvad er en jobpræmieordning?
En jobpræmieordning er, når samfundet siger: vi ser dig. Du har stået udenfor længe nok. Kom ind. Gør noget. Og vi giver dig en del af gevinsten. Ti procent. Ikke mere. Ikke mindre. Du får det, du fortjener. Op til 2.500 kr. om måneden. Op til 45.000 kr. i alt. Over halvandet år. Det er penge, man kan bruge. Ikke til ferie. Men til liv.
Men det er ikke for sjov. Det skal være ægte. Du skal tjene dem. Arbejde i et rigtigt job. Ikke noget med støtte eller tilskud. Du skal stå op om morgenen, tage af sted og gøre det, der skal gøres. Det er det, systemet belønner.
Ordningen var kort, men intens. 2017 til 2019. En parentes, men en vigtig en. Den ændrede liv. Måske ikke alles. Men nok.
Hvem kunne få jobpræmie?
Ikke hvem som helst. Du skulle have været langt væk. Væk fra job. Væk fra arbejdsmarkedet. På kontanthjælp, måske. Eller sygedagpenge. Måske på kanten. Hvis du havde fået ydelse i 47 uger ud af 52, så kunne du være med.
Dagpengemodtagere også. Hvis du havde været uden job i 71 uger ud af 78. Det er lang tid. Nok til at miste håbet. Men måske ikke helt. For så kom brevet. Fra Udbetaling Danmark. Tørt formuleret. Men der stod, du havde en chance. Hvis du ville tage den.
Brev og budskab
Brevet kom elektronisk. Ingen fanfare. Bare et vindue, der lyste op med en besked. Du er med. Hvis du tager et rigtigt job, kan du få noget. Det stod ikke med store ord. Men det stod der.
Hvilke jobtyper gav jobpræmie?
Jobbet skulle være ægte. Ikke et papirjob. Ikke noget nogen havde fundet på for at få tallene til at se bedre ud. Du skulle møde ind. Gøre arbejdet. Blive træt. Og få løn. Rigtig løn.
Private virksomheder. Offentlige stillinger. Det hele kunne tælle. Bare ikke, hvis staten betalte noget af lønnen. Så var det ikke rigtigt nok. Der var ingen nåde i det. Kun realisme.
Arbejde uden støtte
Deltid eller fuldtid. Det var lige meget. Bare det var ægte. Selvstændige? Ja. Hvis de kunne bevise det. Hvis de havde indkomst, som SKAT kunne se. Ikke skjult. Ikke pyntet. Du skulle stå ved det. Og systemet skulle kunne se det.
Hvor meget kunne man få udbetalt i jobpræmie?
Tallene var klare. Ikke til diskussion. Ti procent af din arbejdsindkomst. Hver måned. Op til 2.500 kr. Ikke mere. Men heller ikke mindre, hvis du tjente nok. Skattefrit. Det røg ikke i statskassen igen. Det var dit.
45.000 kr. over 18 måneder. Det er penge, der kan gøre forskel. Ikke til luksus. Men til ro. Til regningerne. Til børnenes sko og varme i huset. Det var værdighed pakket i kontanter.
Belønning uden straf
Jobpræmien blev ikke modregnet. Ikke i boligstøtte. Ikke i børnetilskud. Den stod alene. Som en sten i floden. Den ændrede ikke resten. Den tilføjede bare. Og det var usædvanligt. En sjælden gestus fra et system, der normalt tager, når det giver.