Hvordan kan jeg bedst vurdere en kandidats færdigheder og erfaring i forhold til stillingen?

Opdateret dato: 26. marts 2025 | Først publiceret: 4. august 2023 | Skrevet af: Redaktionen
Hvordan kan jeg bedst vurdere en kandidats færdigheder og erfaring i forhold til stillingen?

Hvordan kan jeg bedst vurdere en kandidats færdigheder og erfaring i forhold til stillingen?

Han sad med papirerne foran sig. Stille. Ingen havde endnu sagt et ord. CV’et var pænt. Erfaringen god. Men var det nok? Det var aldrig nok. Der var mere at finde bag de trykte linjer. Ansættelsesprocessen var ikke kun et regnestykke. Det var en vurdering. En afgørelse. Hvem kunne løfte opgaven? Hvem passede ind? Svaret gemte sig mellem erfaring, færdigheder og de ord, der endnu ikke var sagt. Han måtte lytte. Se. Spørge. Og forstå.

Forståelse af kandidatens potentiale

Erfaring taler højt. Men det taler ikke altid sandt. Nogen havde arbejdet længe. Andre kort. Det var ikke altid den med længst erfaring, der klarede sig bedst. Han havde set det før. Det handlede om mere. Evnen til at lære. Evnen til at tænke. At tilpasse sig. Man kunne have lært på ti måneder, hvad andre brugte ti år på. Læringspotentiale var et bedre kort end gammelt slid.

Kan vi forudsige ansøgerens jobperformance?

Han vidste, man kunne prøve. Han kendte værktøjerne. Intelligenstests, analyser, vurderinger. De gav fingerpeg. Men det var ikke en eksakt videnskab. Motivation. Personlighed. Hvordan man løste opgaver, når ingen kiggede. Det var svært at måle. Men nødvendigt at forsøge. En god jobanalyse hjalp. Den fortalte, hvad jobbet krævede. Resten var observation. Intuition. Og lidt held.

Et godt match?

De kunne have alle de rigtige kvalifikationer. Men stadig ikke passe ind. Et godt match lå i noget andet. Noget man mærkede. Noget man så. Han kiggede på øjnene, stemmen, hvordan hænderne bevægede sig, når de talte. Passede de til teamet? Delte de værdier? Det var vigtigt. For at arbejde tæt, måtte man kunne trække i samme retning. Uden det ville det ikke holde.

Metoder til vurdering

Intelligenstests

Der var noget roligt og sikkert ved tal. De løj ikke. De viste, hvordan folk tænkte. Om de kunne se mønstre. Løse problemer. Det var vigtigt, især i job med mange beslutninger. Intelligenstests var ikke hele sandheden. Men de kunne vise vejen. Man skulle bare ikke stole blindt på dem. De skulle bruges sammen med andet. Sammen med det, man kunne se i øjnene på folk.

Joberfaring

Han havde lært, at joberfaring skulle ses efter i sømmene. Ikke bare tælles i år. Men måles i betydning. Hvad havde kandidaten faktisk gjort? Hvilke resultater? Hvad havde de lært? Det var spørgsmålene. Det handlede ikke om fortiden, men hvad fortiden havde gjort ved dem. Hvordan de stod nu. Hvad de kunne bruge fremover. Hver erfaring bar et præg. Det handlede om at læse det.

Effektive interviewstrategier

Vigtigheden af effektive interviewspørgsmål

Ordene var nøglen. Ikke kun dem, man sagde. Men dem man valgte at sige. Et godt spørgsmål var som en dør. Det kunne åbne op. Få kandidaten til at vise noget ægte. Spørgsmålene skulle ikke være forberedt til perfektion. De skulle være tilpas åbne. Men også målrettede. Han vidste, man fik mest ud af spørgsmål, der fik folk til at tænke. Til at huske. Til at forklare.

Typer af spørgsmål til jobsamtaler

Han brugte forskellige typer. Adfærdsspørgsmål. "Fortæl om en situation hvor…" Det gav konkrete svar. Han brugte også hypotetiske scenarier. "Hvad ville du gøre hvis…" Det viste tankegang. Og han spurgte ind til kompetencer. "Hvordan arbejder du med data?" Det var godt at blande. Det var sådan, han så hele billedet. Ingen spørgsmål var perfekte. Men summen af dem kunne være stærk.

Vigtige elementer ved en succesfuld jobsamtale

En god samtale krævede ikke store ord. Den krævede ærlighed. Stilhed når det var nødvendigt. Og respekt. Han havde lært, at når kandidaten følte sig tryg, kom det ægte frem. Han lyttede mere end han talte. Brugte aktiv lytning. Gav tid. Stilhed var ikke fjende. Den var en åbning. En pause. En mulighed. Det gjorde hele forskellen.

Afslutning

Til sidst sad han med sine notater. Navne. Tal. Indtryk. Han vidste, at det ikke kun var logik. Det var også fornemmelse. En vurdering. En afgørelse. Han brugte det hele. Intelligens. Mavefornemmelse. Erfaring. Han tog ansvar for beslutningen. En god ansættelsesproces var aldrig held. Det var omhu. Nærvær. Og en klar forståelse af, hvad jobbet krævede. Og hvem, der kunne bære det.

Hvordan træffer man den bedste beslutning?

Han tog ikke beslutningen alene. Han samlede input. Fra kolleger. Fra tests. Fra samtalerne. Han så på helheden. Lavede sine lister. Brugte et simpelt scoringsark. Han tog sig tid. Ikke for meget. Men nok. Den rette beslutning kom sjældent fra hast. Den kom fra klarhed. Og erfaring. Og fra det øjeblik, hvor man bare vidste, at det var den rigtige.