Hvordan kan jeg håndtere spørgsmål om min arbejdshistorik eller huller i mit CV under en jobsamtale?
Der er øjeblikke, hvor alt stopper. En stol. Et bord. En person overfor dig, med et fast blik og et spørgsmål, der skærer igennem. Du ved, det kommer. Du kender det. Din arbejdshistorik. Hullerne i dit cv. Og du ved, at svaret ikke er flugt, men ærlighed. Du har levet. Du har gjort det, du måtte gøre. Nu skal du fortælle det, som det er. Simpelt. Stærkt. Sandt.
Du trækker vejret ind og gør det enkelt. Fortæller din historie, uden undskyldninger. Ordene er få, men de bærer vægten af sandhed. For i en jobsamtale er det ikke kun det, du har gjort, der tæller – men hvordan du bærer det, du har været igennem.
Forstå betydningen af arbejdshistorik og cv-huller
Der var stille dage. Dage uden job. Dage med andet. Du passede på nogen. Dig selv måske. Du rejste. Du læste. Du ventede ikke. Du levede. Og det er dét, du fortæller. Med få ord. Uden undvigelser. Du forklarer, hvad du gjorde med tiden. Ikke at du sad stille, men at du lærte. Tiden mellem job er ikke tom. Den er fyldt med erfaring, hvis du tør se den i øjnene og sætte ord på.
Hvornår skal man angive, at man har været ledig?
De vil vide det. Du har været uden arbejde. Skriv det. Sig det. Uden frygt. Det er ingen skam. Du skriver: aktiv jobsøgende. Eller: sabbatår. Eller: omsorgsperiode. Du viser, at du ikke gav op, men søgte. At du brugte tiden, som et menneske gør, når det venter på noget bedre. Der er styrke i at sige det, som det er.
At lyve er aldrig en god idé
Du vil måske fristes. Til at udelade. Til at pynte. Lad være. Det virker ikke. De opdager det, og du mister mere end bare et job. Du mister tillid. Sandheden er nok. Den er stærk nok, når den bliver sagt rigtigt. Du forklarer, uden drama. Du ejer din fortælling. Ingen skal tro, du har noget at skjule. Du er ikke perfekt, men du er ægte.
Sådan håndterer du konkrete situationer i din arbejdshistorik
Du ser på din fortid og samler stykkerne. Ikke for at gemme dem væk, men for at vise, hvad de betyder.
Jeg er opsagt – skal jeg skrive en slutdato i mit cv?
Du blev opsagt. Det sker. Du skjuler det ikke. Du skriver slutdatoen. Du er stadig i opsigelse? Skriv det. Måneden, året. Du forklarer, kort. Ikke med undskyldninger, men med klarsyn. Du går videre, og det er det, de skal se. At du ikke hænger fast, men står oprejst.
Jeg har selv sagt op – skal jeg skrive det?
Du sagde op. Du tog beslutningen. Det viser styrke. Du skriver det, og du fortæller hvorfor. Ikke for at forsvare dig, men for at vise, at du vælger din vej. Nye muligheder. Nye retninger. Du lod ikke stå til. Du handlede.
Jeg har mange korte ansættelser – hvordan formidler jeg det?
Der var flere job. Korte. Du samler dem, grupperer dem. Du skriver, hvad du lærte, hvad du gjorde. Ikke hvorfor de var korte, men hvad de gav dig. Det er det, der tæller. Du viser, at du kunne gå ind i nye steder og skabe værdi. Det er det, de ser.
Jeg har huller i cv’et – hvordan tackler jeg det?
Du stopper ikke op, når de spørger. Du ved, hvad du skal sige. Et hul i cv’et er ikke et sort hul. Det er en periode. En del af din rejse. Du skriver: sabbatår. Personlig udvikling. Et sygt familiemedlem. Du skriver, hvad du gjorde – kort, præcist. Det er nok. Du forklarer. Du skjuler ikke.
Jeg er gået ned med stress i mit sidste job – skal jeg fortælle det?
Du blev træt. Mere end træt. Din krop sagde stop. Du lyttede. Det er ikke svaghed. Det er styrke. Du siger ikke meget. Bare, at du tog ansvar. Tog en pause. Er klar nu. Klar til at arbejde, til at yde, til at bidrage. De skal vide, at du har været der, men også at du er kommet videre.
Tips til at præsentere pauser professionelt
Du skriver pauserne, som du skriver dine job. Tidsperiode. En titel. En kort sætning om, hvad du gjorde. Kurser. Frivilligt arbejde. Egen refleksion. Det giver struktur. Det giver respekt. Det viser, at alt i dit liv har betydning. Ikke kun det, du fik løn for.
Afslutning
Hvordan kan jeg håndtere spørgsmål om min arbejdshistorik eller huller i mit CV under en jobsamtale? Du gør det ved at tale sandt. Ved at eje din historie. Du har levet. Du har arbejdet. Du har været stille og stærk. Det skal ikke skjules. Det skal fortælles, med ro i stemmen og styrke i blikket. De vil mærke det. At du er klar. Ikke perfekt, men klar.