Jordemoder til spændende kombinationsstilling (kodning/ klinisk arbejde) på [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herlev

Er du jordemoder, og har du lyst til at arbejde med kodning og registrering af obstetriske ydelser, og samtidig bevare kontakten til det kliniske arbejde? Så har du chancen nu for at blive jordemoder med specialfunktion i Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler på Herlev Hospital.

Vi søger en jordemoder til en fast stilling 37 timer om ugen med ansættelse pr. 1. oktober 2024 eller efter aftale. Stillingen er ligeligt delt imellem kodning og klinisk arbejde på vores svangregang og evt. igangsættelsesafsnit. Din arbejdsuge vil almindeligvis bestå af 2-3 kode-dage, øvrige vagter vil være blandede vagter, og du har arbejdsweekend hver 4. uge. I ferieperioder (fx sommerferie, juleferie, påskeferie) vil du dog have en overvægt af kliniske vagter ift kodevagter af hensyn til mulighed for ferieafholdelse for dig og dine kolleger.

Om stillingen

Som kodejordemoder i afdelingen varetager du en central funktion i forhold til kvalitetssikring af de obstetriske ydelses- og diagnosekoder på vores gravide og fødende. Via Sundhedsplatformen leverer vi således data til Landspatientregistret og Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler og muliggør dermed monitorering af den faglige kvalitet i afdelingen - og faglig udvikling lokalt, regionalt og på landsplan.

Vi søger derfor en jordemoder med særlig interesse og evner for registrering og dataindsamling. Samtidig vil du, sammen med de andre kodejordemødre, være en del af vores SP-team, der varetager undervisning af nyansatte, optimering af arbejdsgange med hensyn til dokumentationen samt evt deltagelse i tværregionale møder omkring Sundhedsplatformen.

Dit arbejde som kodejordemoder vil i praksis indebære gennemgang af journaler for gravide og fødende i Sundhedsplatformen med efterfølgende validering af registrerede diagnoser og ydelseskoder. Kodningen varetages i henhold til anbefalet kodevejledning fra DSOG, og afdelingens registreringspraksis. Du vil modtage en grundig introduktion til kodearbejdet samt oplæring og løbende sparring fra de 5 andre jordemødre i teamet.

Som jordemoder på vores svangreafsnit ’Graviditet, Sengeafsnit 1’ bliver du en del af et mindre team af jordemødre, som arbejder tæt sammen på vores afsnit for indlagte gravide. Hos os får du mulighed for at fordybe dig i arbejdet med kvinder med komplicerede graviditeter og blive en del af et team med godt humør og højt til loftet.

Den profil vi søger:

  • Har autorisation som jordemoder og klinisk erfaring i minimum 2 år
  • Har flair for IT/ Sundhedsplatformen og er i besiddelse af et ægte nørde-gen.
  • Kan arbejde struktureret og selvstændigt
  • Finder data interessante, og kan se værdien i gode valide data
  • Har kendskab til DSOG´s anbefalede obstetriske koder, SKS- browseren og DRG (er en fordel)
  • Interesserer sig for arbejdet med indlagte gravide med bl.a. truende for tidlig fødsel, præterme veer eller vandafgang, hypertension og præeklampsi samt igangsættelsesforløb, hvor der er indikation for indlæggelse.
  • Vil være med til at skabe et sammenhængende forløb for vores indlagte gravide.
  • Har lyst til at være en del af et svangreafsnit med et godt fagligt og socialt fællesskab.


Omgivelser og afsnit

I 2022 flyttede afdelingen til nye omgivelser i den nybyggede del af Herlev Hospital. De nye omgivelser skal opleves – men kort fortalt tilbyder vi lækre, lyse lokaler, sansefødestuer og enestuer med plads til partner på Sengeafsnit for Gravide og Barselsafsnittet, På vores instagram-profil livetpaafoedeafdelingenherlev kan du få et sneak peak på fødestuer, fødeklinik mv.

Herlev Hospital ligger 6 min. fra Herlev S-togsstation i cykelafstand, og der går flere busser lige til døren. Hvis du bor udenfor Sjælland, kan vi hjælpe dig med pendlerbolig tæt på hospitalet.

Du kan læse mere om vores afdeling på vores hjemmeside

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og de regionale lønaftaler.

Stillingen er til besættelse pr. 1/10 2024 eller efter aftale.

Er din nysgerrighed vakt? Har du lyst til at høre mere er du meget velkommen til at kontakte:

Vicechefjordemoder Mette Olivia Larson på tlf. 2011 5282

Vicechefjordemoder Signe Lundin på tlf. 2979 0991

Ansøgningsfrist: Mandag d. 9. september 2024

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Send os venligst din ansøgning og dit CV via linket.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jordemoder", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Herlev.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jordemoder
  • Herlev
  • Mandag den 09. september 2024

Lignende jobs

  • Jordemoderjob

    Nordic Medicare rekrutterer sundhedsfagligt personale inden for alle kategorier og har måske lige det jordemoderjob, der passer til dig. I dag er Nordic Medicare at betragte som en af de største ak..
    • Jordemoder
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • [xxxxx]søger en ny kollega

    [xxxxx]søger en ny kollegaVi søger en Jordemoder / Sonograf / Sygeplejerske til vores scanningsklinik centralt beliggende ved Nørreport Station.Vi tilbyder:- En unik mulighed for at v..
    • Jordemoder
    • København K
    Få mere info
  • Jordemoder søges til almen lægepraksis Indre By Kø...

    Jordemoder søges til kompagniskabspraksis i Indre By København. I vores praksis er vi fast 2 praktiserende læger, 2 sygeplejersker, 1-2 uddannelses læger samt et hold af medicinstuderende. .
    • Jordemoder
    • København K
    Få mere info
  • Docent til forskningsprogrammet ”Tilknytning og fo...

    Til at styrke forsknings- og udviklings-(FoU) programmet ”Tilknytning og forældreskab” søger vi en docent med jordemoderfaglig baggrund og med stærke kompetencer inden for anvendelses- og praksisre..
    • Jordemoder
    • København N
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jordemødre i Herlev

Herunder ser du udviklingen i udbudte jordemoder i Herlev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jordemødre.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jordemødre i Herlev over tid

Dato Alle jobs som jordemødre
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1