Jordemødre til spændende stillinger delt mellem arbejdsmiljøprojekt og klinisk arbejde

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hvidovre

Vi søger fire positive, engagerede, selvstændige og initiativrige jordemødre med interesse for rådgivning af gravide i forhold til arbejdsmiljø samt lyst til at praktisere på en fødegang.

Stillingerne vil være delt mellem Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital (AHH). Som jordemoder i projektet på Arbejdsmedicinsk Afdeling vil du tillige være tilknyttet en projektgruppe med jordemødre og læger fra Arbejdsmedicinsk- og Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Holbæk Sygehus.

Alle fire stillinger er faste stillinger på 37 timer om ugen hvor 18,5 timer om ugen bruges på projekt om gravides arbejdsmiljø, og de øvrige 18,5 timer som jordemoder på fødeafdelingen. Projektet i Arbejdsmedicinsk Afdeling er berammet til 15 måneder. Efterfølgende er du sikret 37 timer som basisjordemoder på AHH.

Dine arbejdsopgaver i projektet

I projektet skal projektjordemødrene primært lave individuel rådgivning af gravide medarbejdere med særligt fokus på trivsel i arbejdet. Den individuelle rådgivning kan indbefatte telefonisk rådgivning, arbejdspladsbesøg og/eller tre-parts samtaler med den gravide og hendes leder.

Derudover skal projektjordemødrene i mindre grad sammen med en speciallæge i arbejdsmedicin og i samarbejde med virksomhederne gennemgå og etablere/opdatere arbejdsmiljø og gravidpolitik. Øvrige arbejdsopgaver er undervisning internt i projektgruppen og af ledere på arbejdspladserne, dataregistrering og varetagelse af hotline funktion.

Jordemødrene i projektet vil få sundhedsfaglig sparring fra de involverede speciallæger i arbejdsmedicin og speciallæger i gynækologi og obstetrik samt sparring vedrørende jordemoderfaglige arbejdsmiljø-rådgivning fra den fuldtidsansatte projektjordemoder.

Dine arbejdsopgaver i Gynækologisk-Obstetriske Afdeling

Som jordemoder på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på AHH skal du være indstillet på at være en del af teamet på fødegangen. Der vil indgå alle vagttyper, der selvfølgelig bliver planlagt med respekt for de dage, du skal være i projektet.

Kvalifikationer

Uddannet jordemoder med

  • Minimum 2-3 års klinisk erfaring, særligt indenfor jordemoder-konsultation.
  • Erfaring med rådgivning af gravides arbejdsmiljø, fastholdelse af gravide i arbejde samt gerne erfaring med projektarbejde, undervisning mv.
  • Engageret indstilling, lyst og evne til at tage ejerskab og initiativ samt selvstændigt arbejdende
  • Gode kommunikative evner
  • Evne til at finde løsninger
  • Gode samarbejdsevner
  • God systematik og lyst til registrering og dokumentation

Da meget af arbejdet foregår ude på virksomheder over hele Sjælland, er kørekort og adgang til køretøj desuden et krav (der betales kørselsrefusion).

Hvem er vi?

Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Vi består af en stab på ca. 45 ansatte, heraf 11 speciallæger indenfor arbejdsmedicin, 6-8 uddannelseslæger, 4 psykologer, en sekretariatsleder og 7 lægesekretærer, en professor (lærestol), en statistiker, 4 seniorforskere, 5 ph.d.-studerende.

Vi lægger vægt på en god introduktion, som vil blive tilpasset din baggrund. Der er gode muligheder for supervision og faglig udvikling inden for feltet. Vi prioriterer forskning højt og har tilknyttet et professorat.

Vi holder til i de smukke historiske bygninger på Bispebjerg Hospital, hvor du vil få en arbejdsplads. Det vil være muligt at tilrettelægge dit arbejde i projektet fleksibelt.

Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Amager og Hvidovre Hospital (AHH)

På Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling bliver du en del af en entusiastisk gruppe af jordemødre.

Vi er ca. 130 jordemødre, der tager imod lidt over 7.000 nyfødte om året.

På AHH er der højt til loftet og et godt arbejdsmiljø. Vi har et godt både mono- og tværfagligt teamsamarbejde om vores gravide og fødende, som repræsenterer et bredt udsnit af befolkningen.

Det kliniske felt spænder bredt. Vi har ukomplicerede fødsler på vores fødeklinik i hjemmelignende rammer, et hjemmefødselsteam, samt komplicerede fødsler på fødegangen. Vi varetager den specialiserede funktion for bariatrisk opererede gravide, og har regionsfunktion for sårbare gravide, der kommer i Familieambulatoriet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen som delestilling mellem Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling og Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling. Du vil få ansættelse på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på AHH. Projektarbejdet udføres med base på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling.

Start 1/4-2021 eller snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere om stillingen og projektet er du velkommen til at kontakte:

  • Projektleder Luise Mølenberg Begtrup, tlf.nr. 5948 9851
  • Ledende overlæge Jane Frølund Thomsen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, tlf.nr. 3863 6172
  • Chefjordemoder Dorte Dahl, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, tlf.nr. 4028 3778

Stillings- og funktionsbeskrivelsen kan rekvireres hos afdelingsledelsessekretær Annette Brix Roed: [email protected]

Opstart: 1. april 2021

Ansøgningsfrist: Onsdag den 17. februar 2021 kl. 12.00

Samtaler: Afholdes tirsdag den 23. februar 2021 på Hvidovre Hospital

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jordemoder", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hvidovre.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.1.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jordemoder
  • Hvidovre
  • Onsdag den 17. februar 2021

Lignende jobs

  • Jordemoderjob

    Nordic Medicare rekrutterer sundhedsfagligt personale inden for alle kategorier og har måske lige det jordemoderjob, der passer til dig. I dag er Nordic Medicare at betragte som en af de største ak..
    • Jordemoder
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • [xxxxx]søger en ny kollega

    [xxxxx]søger en ny kollegaVi søger en Jordemoder / Sonograf / Sygeplejerske til vores scanningsklinik centralt beliggende ved Nørreport Station.Vi tilbyder:- En unik mulighed for at v..
    • Jordemoder
    • København K
    Få mere info
  • Jordemoder søges til almen lægepraksis Indre By Kø...

    Jordemoder søges til kompagniskabspraksis i Indre By København. I vores praksis er vi fast 2 praktiserende læger, 2 sygeplejersker, 1-2 uddannelses læger samt et hold af medicinstuderende. .
    • Jordemoder
    • København K
    Få mere info
  • Docent til forskningsprogrammet ”Tilknytning og fo...

    Til at styrke forsknings- og udviklings-(FoU) programmet ”Tilknytning og forældreskab” søger vi en docent med jordemoderfaglig baggrund og med stærke kompetencer inden for anvendelses- og praksisre..
    • Jordemoder
    • København N
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jordemødre i Hvidovre

Herunder ser du udviklingen i udbudte jordemoder i Hvidovre over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jordemødre.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jordemødre i Hvidovre over tid

Dato Alle jobs som jordemødre
28. december 2024 0
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0