Jordemoder søges til projektansættelse en dag om ugen i Familiens Hus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hvidovre

Vi søger en jordemoder, der som en del af sit arbejde ønsker at have fast konsultation i Familiens Hus i Høje-Taastrup.

Sammen med Familiens Hus har Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling et projekt, hvor vi sammen skal skabe, definere og beskrive en fremskudt jordemoderfunktion i Familiens Hus. Projektet er 3½ årigt, og projektdelen af ansættelsen vil svare til én arbejdsdag om ugen (7,4 timer).

Familiens Hus i Høje-Taastrup er et partnerskab mellem Mødrehjælpen og Høje-Taastrup Kommune. Formålet med Familiens Hus er gennem socialt gruppearbejde at formidle viden og skabe netværk, øge forældreskabs- og handlekompetencer samt skabe job- og uddannelsesparathed blandt gravide, mødre og deres partnere.

Den fremskudte jordemoderfunktions formål er, udover at yde svangreomsorg lokalt, at understøtte familierne i forhold til sammenhæng i de tilbud, der foregår i Familiens Hus og i kommunen i øvrigt. Patientgrundlaget i funktionen vil svare til de familier, der kommer i Familiens Hus. Dette er en helt unik stilling, hvor du kan være med til at sætte dit præg på den fremtidige indsats overfor gravide og småbørnsfamilier i Danmark. Du vil indgå i et tæt, tværfagligt samarbejde med de øvrige medarbejdere i Familiens Hus.

Vi søger en jordemoder med en bred jordemoderfaglig profil, som kan se sig selv dels som jordemoder i Familiens Hus og dels som jordemoder resten af arbejdstiden på fødeafdelingen.

Hvem er vi?
Vi er ca. 130 jordemødre, der tager imod ca. 6700 nyfødte om året. I vores afdeling er der højt til loftet og et godt arbejdsmiljø. Vi har et godt både mono- og tværfagligt teamsamarbejde om vores gravide og fødende, som repræsenterer et bredt udsnit af befolkningen.

Det kliniske felt spænder bredt. Vi har ukomplicerede fødsler på vores fødeklinik i hjemmelignende rammer, et hjemmefødselsteam, en kendt jordemoderordning samt komplicerede fødsler på fødegangen. Vi varetager den specialiserede funktion for bariatrisk opererede gravide og har regionsfunktion for sårbare gravide, der følges i Familieambulatoriet. På fødegangen har vi altid to kliniske jordemodersupervisorer i vagt, så vi sikrer at alle kan få faglig sparring og supervision.

Vi er dygtige til det vi laver og sætter en ære i høj faglighed, tværfaglighed og den gode faglige diskussion. Vi prioriterer det gode kollegaskab, omsorg for hinanden og de gode stunder i hinandens selskab både på og udenfor afdelingen.

Stillingen er en fast stilling med ansættelse på Hvidovre Hospital og som udgangspunkt fuld tid. Der er mulighed for normreduktion. Ansættelsesstart er hurtigst muligt, og senest når projektperioden starter. Projektperioden løber fra 1.9.23-31.12.26.

Du kan læse mere om vores afdeling på www.hvidovrehospital.dk/jordemoder og om Familiens Hus på www.familienshus.htk.dk, hvor du kan få projektbeskrivelsen tilsendt på forespørgsel.

Du er meget velkommen til at besøge os inden du søger. Ring eller skriv til vicechefjordemoder Sisse Kammann på 3862 2614.

Ansøgningsfrist: Mandag den 22. maj 2023

Ansættelsessamtaler: Fredag den 26. maj 2023

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jordemoder", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hvidovre.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.4.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jordemoder
  • Hvidovre
  • Mandag den 22. maj 2023

Lignende jobs

  • Jordemoderjob

    Nordic Medicare rekrutterer sundhedsfagligt personale inden for alle kategorier og har måske lige det jordemoderjob, der passer til dig. I dag er Nordic Medicare at betragte som en af de største ak..
    • Jordemoder
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • [xxxxx]søger en ny kollega

    [xxxxx]søger en ny kollegaVi søger en Jordemoder / Sonograf / Sygeplejerske til vores scanningsklinik centralt beliggende ved Nørreport Station.Vi tilbyder:- En unik mulighed for at v..
    • Jordemoder
    • København K
    Få mere info
  • Jordemoder søges til almen lægepraksis Indre By Kø...

    Jordemoder søges til kompagniskabspraksis i Indre By København. I vores praksis er vi fast 2 praktiserende læger, 2 sygeplejersker, 1-2 uddannelses læger samt et hold af medicinstuderende. .
    • Jordemoder
    • København K
    Få mere info
  • Docent til forskningsprogrammet ”Tilknytning og fo...

    Til at styrke forsknings- og udviklings-(FoU) programmet ”Tilknytning og forældreskab” søger vi en docent med jordemoderfaglig baggrund og med stærke kompetencer inden for anvendelses- og praksisre..
    • Jordemoder
    • København N
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jordemødre i Hvidovre

Herunder ser du udviklingen i udbudte jordemoder i Hvidovre over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jordemødre.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jordemødre i Hvidovre over tid

Dato Alle jobs som jordemødre
24. november 2024 1
23. november 2024 1