Jordemodersupervisor søges til Fødeafsnittet ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Viborg

Kvindesygdomme og Fødsler i Viborg udvider pr. 1/3-2021 Jordemodersupervisorfunktionen til døgndækning. Vi søger derfor 2-3 kollegaer til funktionen.

Der er tale om tidsbegrænsede ansættelser i perioden 1/3-2021 – 31/12-2022.
Stillingerne er på fuld tid. Vagterne vil være med fremmøde i dagvagt og aftenvagt efterfulgt af rådighed fra vagtværelse hen over natten.
Der kan være enkelte vagter i basisfunktion.

Som Jordemodersupervisor forventes du at:
  • have en solid og bred klinisk erfaring
  • yde faglig sparring og supervision til kollegaer
  • deltage ved patologiske fødsler og i akutte situationer
  • sikre den daglige koordinering og faglige drift på fødeafsnit, akut graviditetsklinik og afsnit for indlagte gravide
  • kunne arbejde selvstændigt
  • være interesseret i at opsøge og udbrede ny evidens og viden inden for det obstetriske felt
  • at arbejde for og med forbedringer ud fra forbedringsmodellen

Vi ønsker os en kollega, der er ansvarsfuld og pligtopfyldende og som er i stand til at give konstruktiv feed-back til kollegaer – både i eget afsnit og tværfagligt.
Vi har en god teamånd i afsnittet, som kommer til udtryk i samarbejdet mellem jordemodersupervisorere, ledelse og andre kollegaer – denne ånd bidrager du positivt til i det daglige, ved at være løsningsorienteret og fleksibel – samt ved at have en glad, positiv tilgang til arbejdet og de mennesker du møder.

På fødeafsnittet arbejder vi efter visionen "Styrk det nye Liv". Denne vision skaber sammenhængskraft og retning for hvor vi lægger vores energi og kræfter. Hensigten er, at styrke den spontane og ukomplicerede fødsel ved hjælp af hele jordemoderens virksomhedsområde – derfor arbejder jordemødre hos os typisk i 2-3 forskellige funktioner. Vi tror nemlig på, at dette binder graviditet, fødsel og barsel rigtig godt sammen.

Vi har hele tiden gang i nye tiltag, som skal implementeres – dette bliver du en vigtig del af.
I 2020 har vi (ud over de mange tiltag i hht. COVID-19) bl.a. givet alle fødestuer et "face-lift" i form af bæredygtige korkmøbler, rolige farver og fototapeter med naturmotiver. Vi har lavet et pilotprojekt i samarbejde med Test- og udviklingscenter for velfærdsteknologi og Aalborg universitet, hvor vi har afprøvet en VR brille, som afslappende og smertereducerende værktøj under fødslen. Vi arbejder intensivt med bæredygtighed og har bl.a. genereret over 1 ton mindre plastik, kraftigt reduceret medicinaffald og mængden af vasketøj i vores stræben efter at skabe mere bæredygtige fødselsforløb. Til gavn for fertilitetsbehandlede gravide, har vi øget samarbejdet mellem Fertilitetsklinik og Jordemoderkonsultationer og oprettet særlige jordemoderkonsultationer til disse gravide….og sådan kunne vi blive ved….vi er et afsnit med løbende udvikling, nytænkning og mange spændende tiltag.

Faglig og organisatorisk profil
Hospitalsenhed Midt har i dag ca. 2.250 fødsler, der varetages på Regionshospitalet Viborg eller i hjemmet. Heraf varetages ca. 700 fødsler i 5 kendte jordemoderordninger.
Jordemødre hos os arbejder på mange forskellige måder. Vi har jordemødre i jordemoderkonsultation, UL/scanning, akut graviditetsklinik, afsnit for indlagte gravide samt på føde- og barselsafsnit.
Det er vigtigt for os, at familierne oplever en høj kvalitet, som tager udgangspunkt i deres ønsker og behov. På Regionshospitalet Viborg varetages alle typer fødsler med få undtagelser jf. specialeplanen for gynækologi og obstetrik i Region Midtjylland.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Kvindesygdomme og Fødsler.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til:
  • Chefjordemoder Katrine Kildedal, tlf.: 7844 5703
  • Vicechefjordemoder Kirsten Haulrik Bech, tlf.: 7844 5706
  • Vicechefjordemoder Lisbeth Madsen Jensen: tlf.: 2057 8655

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal sendes elektronisk og være os i hænde senest mandag d. 11. januar 2021.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted mandag d. 18. januar 2021.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jordemoder", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Viborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.12.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jordemoder
  • Viborg
  • Mandag den 11. januar 2021

Lignende jobs

  • Jordemoderjob

    Nordic Medicare rekrutterer sundhedsfagligt personale inden for alle kategorier og har måske lige det jordemoderjob, der passer til dig. I dag er Nordic Medicare at betragte som en af de største ak..
    • Jordemoder
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Chefjordemoder til Kvindesygdomme og Fødsler ved [...

    Kan du lede og skabe rammerne for patientbehandling i høj faglig kvalitet? Og vil du indgå i et stærkt ledelsesteam, hvor vi sætter retning, styrker samarbejdet på tværs af faggrupper og fremmer tr..
    • Jordemoder
    • Midtjylland
    Få mere info
  • Chefjordemoder til Kvindesygdomme og Fødsler ved R...

    Kan du lede og skabe rammerne for patientbehandling i høj faglig kvalitet? Og vil du indgå i et stærkt ledelsesteam, hvor vi sætter retning, styrker samarbejdet på tværs af faggrupper og fremmer tr..
    • Jordemoder
    • Viborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jordemødre i Viborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte jordemoder i Viborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jordemødre.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jordemødre i Viborg over tid

Dato Alle jobs som jordemødre
27. december 2024 1
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1