Journalist til Væksthus for Ledelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Kan du skrive, og interesserer du dig for offentlig ledelse? Vi søger en kollega med en skarp og flydende pen, der har lyst til at udvikle Lederweb.dk, så det bliver ved med at være Danmarks største og ledernes foretrukne site om offentlig ledelse.

Som journalist i Væksthus for Ledelse skal du skrive, redigere og skabe indhold til Lederweb.dk, nyhedsbrevet og de sociale medier. Vores målgruppe er bred – det er alt lige fra kommunaldirektøren, afdelingslederen på akutmodtagelsen til lederen af vej og park.

Du skal gennem dit sprog, din indsigt og nysgerrighed engagere og inspirere chefer og ledere til at blive endnu bedre. Og du får rig mulighed for at præge og styrke ledelse i den offentlige sektor. Det skal være seriøst men skrevet med en flydende pen. Hjemmesiden www.lederweb.dk har over 100.000 besøg om måneden, vi har ca. 33.000 følgere på LinkedIn og ca. 27.000 abonnerer på det ugentlige nyhedsbrev. Du får sammen med vores student ansvaret for vores profil på de sociale medier.

Vi lægger vægt på, at du
  • har en skarp modtagerorienteret pen og både kan skrive og redigere artikler
  • brænder for at sammensætte nyhedsbreve, der bliver læst og husket
  • kan bruge de sociale medier professionelt som en aktiv del af kommunikationen med vores brugere
  • er iderig, initiativrig, målrettet og arbejder selvstændigt
  • kan give og modtage konstruktiv feedback og med din faglighed styrke og løfte kollegers formidling
  • kan samarbejde med forskellige faggrupper og begå dig i en politisk styret organisation
  • trives med en til tider hektisk arbejdsdag og kan bevare overblik og godt humør – også når det brænder på
  • har en journalistisk, kommunikationsfaglig eller anden relevant uddannelse.


Hvem er vi?
Du bliver en del af et lille dynamisk sekretariat, der lægger vægt på at have det sjovt, selvom vi har travlt. Dine opgaver løser du i et tæt samspil med resten af se­kretariatet i Væksthus for Ledelse. Har du de gode ideer, er der ikke langt fra ord til handling.

Vi tilbyder et interessant og alsidigt job i et politisk miljø med mange kontaktfla­der. Væksthus for Ledelse er et samarbejde mellem KL, Danske Regioner og Forhandlings­fællesskabet. Parterne vil igennem fælles udviklingsprojekter i Væksthus for Ledelse bi­drage til et målrettet og systematisk arbejde mod stadig bedre ledelse i kommuner og regioner.

Ansøgning og ansættelsesforløb
Vi har brug for dig hurtigst muligt. Ansøgningsfristen er søndag d. 4. september. Vi indkalder løbende til samtaler og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rigtige kandidat, så send os dit materiale, så snart du har det klar. Vi anvender personlighedsanalyse og logiktest i forbindelse med 2. samtalerunde.

Udover din ansøgning og CV må du gerne sende et eksempel på noget, du har skrevet.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller tirsdag den 1. november 2022.

Arbejdssted
Sekretariatet ligger KL-huset i Weidekampsgade 10, 2300 København S. Du får byens smukkeste udsigt, en god kantine, mulighed for at deltage i kunstforeningen og meget mere.

Løn og ansættelse
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen. Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne i Lokal løndannelse.

Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte Stine Hinge, leder af sekretariatet, på mobil 2889 3782 eller mail [email protected], hvis du vil vide mere om stillingen.

Læs mere om Væksthus for Ledelse på https://www.lederweb.dk/om-vaeksthuset/

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Journalist", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.8.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Journalist
  • København S
  • Søndag den 04. september 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som journalister i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte journalist i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal journalister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte journalister i København S over tid

Dato Alle jobs som journalister
25. december 2024 3
24. december 2024 3
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 4
2. december 2024 2
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 4
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 4
25. november 2024 3