Juridisk fuldmægtig til [xxxxx] i Grønland med efterfølgende ansættelse i Direktoratet for Kriminalforsor...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Er du klar til en juridisk karriere på tværs af Rigsfællesskabet? Brænder du for spændende juridiske opgaver, har du blik for detaljen, og vil du arbejde på et område med væsentlig samfundsmæssig betydning? Så har du nu chancen for at få et eftertragtet job på en spændende arbejdsplads i Nuuk i Grønland i en periode på 2 år, hvorefter du enten rokerer til en stilling som fuldmægtig i Direktoratet for kriminalforsorgen i København, eller fortsætter din ansættelse i kriminalforsorgen i Grønland.

kriminalforsorgen i Grønland søger en jurist, der trives med alsidighed og med særlig interesse for kriminalret og kriminalsagskædens opgaver. Stillingen indgår i afdelingen for fuldbyrdelse og sikkerhed, som blandt andet består af et team på tre juridiske fuldmægtige og en juridisk studentermedhjælper. Juristerne referer til chefen for Fuldbyrdelse og Sikkerhed.

Vi ønsker at besætte stillingen snarest muligt.

Du tilbydes:

  • Et job med mange muligheder for personlig og faglig udvikling.
  • Et job med høj grad af frihed i opgaveløsningen og fleksibilitet i opgavevaretagelsen.
  • Et job, hvor du hurtigt får indflydelse og er tæt på beslutningerne.
  • Et job med tæt samarbejde med kollegaer i Hovedkontoret og anstalterne i Grønland.
  • Et godt socialt fællesskab, hvor der er plads til et godt grin.
  • Et job beliggende i Grønlands lille men pulserende hovedstad Nuuk med gode spisesteder, kulturelle tilbud, alpint skiløb og naturen lige ved hånden med gode muligheder for nordlys, sejlads, vandring, fiskeri og jagt.
  • Et job som vil bringe dig rundt i Grønland, hvor du kan opleve Grønlands stolte folk og kultur og den fantastiske vilde grønlandske natur.
  • En karriere, der fortsætter i Direktoratet for kriminalforsorgen, hvor du vil være med til at løse en afgørende vigtig opgave for samfundet.

Dine ansvarsområder:

  • Alle former for konkret juridisk sagsbehandling inden for klientsagsbehandling, herunder indstillinger, udtalelser, afgørelser og vurderinger.
  • Rådgivning og vejledning i juridiske problemstillinger på det fuldbyrdelsesretlige område både internt i kriminalforsorgen, men også i relation til eksterne samarbejdspartnere.
  • Udarbejdelse af juridiske notater samt bidrag til besvarelse af spørgsmål fra Folketinget og Inatsisartut.
  • Undervisning på uddannelsen af anstaltsbetjente.
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af generelle retsforskrifter, retningslinjer og procedurer vedrørende kriminalforsorgens faglige virksomhed.
  • Forvaltningsrevision i kriminalforsorgens anstalter i Grønland.

Opgaverne vil du skulle løse med en betydelig grad af selvstændighed og i tæt samarbejde med kolleger i Hovedkontoret. Du vil desuden indgå i Hovedkontorets/anstaltens telefonvagtordning, som omfatter akutte henvendelser fra anstaltslederne.

Om dig

Du har en juridisk kandidat uddannelse (cand.jur.) og gerne et par års erfaring med juridisk sagsbehandling fra en lignende organisation. Du kan også være nyuddannet med mod på fra start at tage ansvar.

Vi ser desuden gerne, at du:

  • Har interesse for/erfaring med konkret sagsbehandling.
  • Har gode juridiske forvaltningsretlige kompetencer og er ikke bange for at træffe afgørelser.
  • Er selvstændig, ansvarsbevidst og trives i en alsidig hverdag.
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner og er i stand til at formidle komplekse regler på en kortfattet og forståelig måde.
  • Kan arbejde i en hverdag med flere kulturer og flere sprog.

Om os

kriminalforsorgen i Grønland beskæftiger ca. 140 fastansatte medarbejdere, hvoraf ca. 14 medarbejdere er ansat i Hovedkontoret i Nuuk. Hovedkontoret varetager den centrale ledelse af fuldbyrdelse, sikkerhed, resocialisering, økonomi, HR og administrative opgaver i forhold til driften og udviklingen af kriminalforsorgens seks anstalter og tilsynskontorer beliggende i Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Nuuk, Qaqortoq og Tasiilaq.

Som medarbejder i Hovedkontoret får du mulighed for at prøve kræfter med et bredt spektrum af opgaver og opnå værdifulde erfaringer og indsigter. Vi har en omgangstone, som er uformel og præget af venlighed og hjælpsomhed.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat for en 2-årig periode som fuldmægtig i henhold til gældende overenskomst om juridiske kandidater og universitetsøkonomer mv. i statens tjeneste i Grønland.

Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 40 timer om ugen.

Arbejdsstedet er kriminalforsorgen i Grønland i Nuuk. Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen.

Der vil blive anvist bolig efter de til enhver tid gældende regler.

Ansættelse sker på særlige tidsbegrænsede vilkår efter den til enhver til gældende aftale om ansættelse på visse særlige tidsbegrænsede vilkår i overenskomsten om juridiske kandidater og universitetsøkonomer mv. i statens tjeneste i Grønland. Du ydes til- og fratrædelsesrejse samt bohaveflytning og efter hver 12 måneders ansættelse ydes du og din familie en feriefrirejse. Du ydes endvidere pr. 12 måneders ansættelse et ikke-pensionsgivende fratrædelsesbeløb på 4.735 kr. (grundbeløb niveau 1. april 1991).

Efter ansættelse i 2 år i kriminalforsorgen i Grønland, vil du enten rokere videre til en stilling som juridisk fuldmægtig i Direktoratet for kriminalforsorgen i København, eller fortsætte din ansættelse i kriminalforsorgen i Grønland.

Ansøgning

Din ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest onsdag den 3. august 2022 kl. 23.59 (dansk tid).

Vi forventer at holde samtaler i uge 32. Samtalerne afholdes over Skype, medmindre du befinder dig i Grønland.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte juridisk fuldmægtig Sacha Lucassen på telefon +299 34 75 05 eller pr. mail: [email protected]. På grund af ferie i uge 30 kan henvendelse i denne uge rettes til fungerende direktør Christian Høygaard på tlf. + 299 34 75 00.

For yderligere oplysninger om kriminalforsorgen i Grønland kan vi henvise til vores hjemmeside: www.kriminalforsorgen.gl. Du kan også læse mere om kriminalforsorgen på www.kriminalforsorgen.dk.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Jobbet er oprettet på vores service den 10.7.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Onsdag den 03. august 2022

Statistik over udbudte jobs som jurister

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister over tid

Dato Alle jobs som jurister
26. november 2024 238
25. november 2024 246
24. november 2024 253
23. november 2024 259
22. november 2024 267
21. november 2024 281
20. november 2024 279
19. november 2024 283
18. november 2024 288
17. november 2024 301
16. november 2024 288
15. november 2024 306
14. november 2024 303
13. november 2024 301
12. november 2024 303
11. november 2024 304
10. november 2024 299
9. november 2024 297
8. november 2024 264
7. november 2024 260
6. november 2024 255
5. november 2024 248
4. november 2024 245
3. november 2024 238
2. november 2024 241
1. november 2024 240
31. oktober 2024 231
30. oktober 2024 225
29. oktober 2024 222
28. oktober 2024 221
27. oktober 2024 236