Jurister med interesse for sundheds- og erstatningsret

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vil du arbejde for retssikkerhed i sundhedsvæsenet?


Vi søger jurister til sager, som har betydning for patienters retssikkerhed. Har du interesse for sundhedsret og erstatningsret, og kan du sagsbehandle komplekse juridiske problemstillinger? Så er det måske dig, vi står og mangler i Styrelsen for Patientklager.


Du bliver en del af et juridisk team i afdelingen Sekretariat for Ankenævn. Vi behandler klager over afgørelser fra bl.a. Patienterstatningen.

Styrelsen for Patientklager, som sekretariatet er en del af, er et tværfagligt hus med cirka 260 højtkvalificerede juridiske, sundhedsfaglige og administrative medarbejdere. Styrelsen behandler også klager over brud på patientrettigheder og over undersøgelser, diagnoser og behandlinger på hospitaler og klinikker m.m.

Hver dag arbejder vi benhårdt på at nedbringe vores behandlingstid til gavn for patienterne. I en tid, hvor vi modtager flere klager, har vi brug for dig på holdet, når vi skal fastholde vores resultater og ambitiøse måltal.

Dine opgaver

Som jurist i Sekretariat for Ankenævn er din primære opgave at sagsbehandle og skrive indstillinger og afgørelser for Ankenævnet for Patienterstatningen om behandlings- og lægemiddelskader. Du arbejder selvstændigt med sagerne, men får sparring hos kolleger.

Derudover forventer vi også, at du deltager aktivt i faglige drøftelser og i at udvikle vores sagsbehandlingspraksis.
På længere sigt kan der blive tale om at medvirke ved projekter, skrive indstillinger til kontorets øvrige nævn og indgå i løsningen af kontorets øvrige juridiske opgaver. Der kan også hen ad vejen komme mulighed for at byde ind på opgaven som rettergangsfuldmægtig ved siden af sagsbehandlingen.

Vil tilbyder faglige udfordringer og fleksibilitet

Vi lægger vægt på et arbejdsmiljø, hvor der både er plads til hele mennesker og til faglige ambitioner.

Du bliver en del af et specialiseret miljø med en høj standard og gode muligheder for faglig udvikling – i et miljø, hvor vi tror på værdien af at spille hinanden gode og af at løfte i flok.

Vi sørger for, at du får et introduktionsforløb og bliver grundigt klædt på til opgaverne på din nye arbejdsplads.

Ud over de faglige udfordringer får du et fleksibelt arbejdsliv, med mulighed for hjemmearbejdsdage og flekstid, en aktiv personaleforening og en rigtig god kantine.

Hvem er du?
Du skal være uddannet cand.jur., ha.jur. eller lignende.

Derudover er det vigtigt, at du:

  • har en høj juridisk faglighed

  • har interesse for sundhedsret, erstatningsret og forvaltningsret

  • har lyst til at arbejde med komplicerede juridiske problemstillinger

  • har et godt overblik og trives med en kompleks opgaveportefølje

  • er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt

  • tager ansvar for kontorets opgaveløsning og selvstændigt tilrettelægger dine arbejdsopgaver

  • leverer resultater til tiden i en travl arbejdsdag

  • trives i et fagligt miljø, hvor videndeling og samarbejde er i fokus


Det er en fordel, hvis du har erfaring med konkret sagsbehandling, men nyuddannede kan også komme i betragtning. Har du erfaring som skadesbehandler eller anden erfaring med erstatningsvurderinger, vil din ansøgning også have vores interesse.

Om Sekretariatet for Ankenævn

Sekretariat for Ankenævn, hvor stillingen er placeret, betjener en række nævn, der som 2. instans behandler klager over afgørelser truffet inden for sundhedsvæsenet: Det Psykiatriske Ankenævn, Abortankenævnet, Ankenævnet for Tilsynsafgørelser og Ankenævnet for Patienterstatningen.

Ankenævnet for Patienterstatningen behandler klager over Patienterstatningens afgørelser. Det drejer sig om afgørelser om, hvorvidt en patient har ret til erstatning som følge af en behandlings- eller lægemiddelskade, samt udmåling af erstatning og godtgørelse som følge deraf. Sekretariatet kan træffe afgørelse på vegne af ankenævnet, når afgørelsen ikke giver anledning til tvivl. Ankenævnet for Patienterstatningen er i forhold til sagsantal og arbejdsmængde det område, der fylder mest i kontoret.

Vi har siden 2023 hjemtaget byretssager, hvor Ankenævnet for Patienterstatningen stævnes vedrørende deres afgørelser. Det betyder, at vi selv møder i retten. Sekretariat for Ankenævn har en gruppe af rettergangsfuldmægtige, som varetager denne opgave.

I kontoret er vi 32 juridiske sagsbehandlere. Kontoret ledes af to sektionsledere og én kontorchef. Vi har det godt og sjovt sammen og har en uformel omgangstone.

Om ansættelsen

Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Er du interesseret?

Vil du vide mere om stillingen, kan du ringe til sektionsleder Mads Christian Pilgaard, tlf. 51921648, eller sektionsleder Mads Brabrand, tlf. 40635701.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 49-50.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Jobbet er oprettet på vores service den 8.11.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Fredag den 29. november 2024

Statistik over udbudte jobs som jurister

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister over tid

Dato Alle jobs som jurister
7. februar 2025 270
6. februar 2025 270
5. februar 2025 262
4. februar 2025 265
3. februar 2025 261
2. februar 2025 260
1. februar 2025 261
31. januar 2025 255
30. januar 2025 245
29. januar 2025 244
28. januar 2025 238
27. januar 2025 228
26. januar 2025 229
25. januar 2025 231
24. januar 2025 230
23. januar 2025 221
22. januar 2025 216
21. januar 2025 208
20. januar 2025 210
19. januar 2025 209
18. januar 2025 215
17. januar 2025 224
16. januar 2025 223
15. januar 2025 227
14. januar 2025 229
13. januar 2025 239
12. januar 2025 251
11. januar 2025 251
10. januar 2025 255
9. januar 2025 249
8. januar 2025 248