Vi søger en erfaren kollega til byggesagsbehandling - Brønderslev

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brønderslev

Har du lyst til at bidrage til udvikling af en kommune i vækst, og blive en del af et hold af engagerede byggesagsbehandlere, der sætte en ære i at hjælpe borgere og virksomheder videre med deres byggeprojekter, så send os en ansøgning.

Brønderslev Kommune er i en positiv udvikling med befolkningstilvækst og erhvervsudvikling. Byggesagsområdet er en central og vigtig del af den kommunale service.
Det er vores ambition at bidrage til udvikling af kommunen gennem hurtig, kompetent sagsbehandling og en imødekommende, løsningsorienteret dialog med brugerne.

Opgaverne spænder bredt indenfor administrativ byggesagsbehandling, og vi beskæftiger os med alt lige fra enfamiliehuse til erhvervsbyggerier. Du bliver ansvarlig for dine byggesager fra start til slut, men vil altid kunne sparre med dine kollegaer om sagerne. Byggesagsteamet har, ud over byggesagsbehandling, opgaver som landzonetilladelser, dispensationer fra lokalplaner, naturbeskyttelseslinjer, udstykningssager og lovliggørelsessager i forbindelse med geokodning.

Vi lægger vægt på, at du har:
    • lyst og mod til at arbejde med byggesagsbehandling i en politisk styret organisation
    • en relevant byggeteknisk, håndværksmæssig eller akademisk uddannelse
    • erfaring i at løse fælles opgaver i et dynamisk team, men også at du trives med at arbejde selvstændigt og struktureret
    • en solid erfaring med byggesagsbehandling eller anden erhvervsmæssig, relevant erfaring
    • evne til at tilegne dig kompliceret lovstof og formidle det på en enkel og overskuelig måde
    • interesse for, og at du sætter en ære i, at servicere og vejlede brugere i at finde løsninger indenfor lovgivningen
    • et positivt livssyn og humor, så du kan bidrage til det sociale liv i et uformelt miljø


Vi tilbyder en varieret hverdag på en arbejdsplads med gode rammer og i et velfungerende team med 3 andre byggesagsbehandlere. Vi har en høj grad af selvstyring, og vi fordeler og prioriterer selv løbende opgaver i teamet. Vi arbejder udelukkende digitalt. Vi bruger mange systemer og programmer, men vores primære sagsstyringssystem er SBSYS.

Team Byg er del af fagforvaltningen Plan og Miljø, som beskæftiger i alt 43 medarbejdere. Medarbejderne er fordelt på faggrupperne: Byg, Trafik og Veje, Grundvand, Administration & BBR, Virksomheder, Landbrug, Natur, GIS, Affald, Vandløb og Spildevand og Planlægning.

Vi samarbejder på tværs af teams og udnytter den synergi, der er i at være mange fagligheder, der har en tæt hverdag sammen. Vi har et godt socialt miljø, og glæder os til at byde endnu en god kollega velkommen i fællesskabet.

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med flextid. Du bliver ansat med løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Ansættelsesstedet vil være Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund.

Ansøgningen skal være indsendt via EMPLY senest den 10. januar. Vi afholder ansættelsessamtaler den 17.januar 2020. Vi ønsker din tiltrædelse snarest muligt og senest 1. marts 2020.

Yderligere oplysninger kan du få ved henvendelse til: Leder for Plan og Byg Gitte Hyttel Skrubbeltrang: 60820707, eller Byggesagsbehandler Flemming Jacobsen: 99454631, Byggesagsbehandler Berit Johansen: 99454515.

I Brønderslev Kommune er vi ”I samspil med borgerne”. Vi støtter op om dette ved hjælp af vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig. Du kan læse mere om ”I samspil med borgerne” og vores værdier her.

Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. Nogle af forventningerne til medarbejdere, er:
    • At du har fokus på kerneopgaven og leverer resultater ud fra de givne mål og rammer
    • At du har en faglig stolthed og samarbejder med dine kolleger/samarbejdspartnere om opgaveløsningen
    • At du er medansvarlig for god trivsel ved at være positiv og konstruktiv
    • At du arbejder ud fra de givne rammer og ser dig selv som en del af det store fællesskab i Brønderslev Kommune


Du kan læse mere om, hvilke andre forventninger, der er til en medarbejder i vores forventningsmodel

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Brønderslev.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.12.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Brønderslev
  • Fredag den 10. januar 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i Brønderslev

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Brønderslev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Brønderslev over tid

Dato Alle jobs som jurister
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1