Kontraktjurist til store anlægsprojekter

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredericia

Kontraktjurist til store anlægsprojekter


Vær med til at sikre gode og gennemtænkte kontrakter inden for Energinets indkøbsområde. Som vores nye kontraktjurist er din opgave at yde juridisk rådgivning til komplekse leverandørkontrakter (udarbejdelse, forhandling og kontraktstyring) i forbindelse med vores store anlægsprojekter, og du bliver en del af et professionelt fagmiljø med dygtige og engagerede kolleger. Din nye arbejdsplads bliver på vores kontor i Fredericia med mulighed for hjemmearbejde og stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge dit arbejde. For den rette kandidat er der mulighed for fast arbejdssted på vores kontor i Ballerup kombineret med ca. 2 dage om ugen på hovedkontoret i Fredericia

En fleksibel arbejdsplads med en stærk vision

Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål. Med visionen ”Grøn energi for en bedre verden” arbejder vi hver dag for, at vi når i mål med den grønne omstilling af energisystemet. Vi er nysgerrige, åbne og vægter samarbejde og inddragelse højt, samtidig med at vi har stort fokus på løbende udvikling og læring. I tråd med vores værdier ”mod” og ”tillid” er Energinet en fleksibel arbejdsplads, hvor du får stor indflydelse på, hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver i en god balance mellem egne ønsker og værdiskabelsen for Energinet.

Udarbejdelse af kontrakter og juridisk kontraktstyring

Du indgår i afdelingen Kontraktjura og Analyse, der er en del af Energinets Indkøbsområde bestående af i alt fire afdelinger. Kontraktjura og Analyse har bl.a. til opgave at yde kompetent og serviceorienteret juridisk rådgivning til koncernens forretningsenheder. Fagligheden er høj, og vi prioriterer faglige diskussioner samtidig med, at humøret er i top.

Som kontraktjurist bliver det dine primære ansvarsområder at udarbejde og forhandle kontrakter til store anlægsprojekter i milliard-klassen, særligt indenfor entrepriseområdet. Derudover vil du også blive involveret i den efterfølgende juridiske kontraktstyring. Du rådgiver hovedsageligt indkøbere og projektledere omkring kontrakterne og er med i anskaffelsesprocessen fra start til slut, så vi sikrer, at der bliver indgået de bedst mulige kontrakter for Energinet. Da du arbejder med flere forskellige anlægsprojekter, får du en bred intern berøringsflade på tværs af hele organisationen. Det er derfor vigtigt, at du trives i en udadvendt rolle, er opsøgende i samarbejdet med interne samarbejdspartnere og er god til at skabe og vedligeholde relationer.

Du kan se frem til at blive en del af et stærkt fagligt team med gode kolleger i en organisation, som vægter din faglige personlige udvikling højt. Energinet er en fleksibel arbejdsplads med stort fokus på medarbejdernes trivsel og mulighed for indflydelse.

Løsningsorienteret jurist

Du har en uddannelsesmæssig baggrund som cand.jur. eller cand.merc.jur. og har erfaring med at udarbejde og forhandle kontrakter. Det er en fordel, hvis du har kendskab til entreprisekontrakter, særligt AB/ABT. Ydermere forventer vi, at du behersker engelsk på højt niveau i skrift og tale.

Personligt besidder du overblik, evner at strukturere din hverdag og trives med at tage ansvar for dine opgaver og yde professionel rådgivning. Derudover er det vigtigt, at du er serviceminded og løsningsorienteret, så afdelingens samarbejdspartnere får den rette rådgivning. Du trives med at samarbejde i et travlt miljø og formår at bevare en positiv indstilling.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning”. Vi holder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte chefkontraktjurist (gruppeleder) Line Kastorp ([email protected] eller 30 11 30 60) eller chefkontraktjurist Emine Kayan ([email protected] eller tlf. 29 49 42 60). Du kan læse mere om vores virksomhed på www.Energinet.dk.

Energinet Forretningsservice understøtter Energinet-koncernen med ydelser inden for IT, HR, Beredskab, Riskmanagement, QHSE, Indkøb samt Økonomi og Facility Service. Hos Forretningsservice arbejder vi på at opnå synergier på tværs af Energinet og bidrager til fælles værdiskabelse. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.11.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Fredericia
  • Søndag den 13. december 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i Fredericia

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Fredericia over tid

Dato Alle jobs som jurister
12. november 2024 2
11. november 2024 2
10. november 2024 2
9. november 2024 2
8. november 2024 2
7. november 2024 2
6. november 2024 2
5. november 2024 2
4. november 2024 2
3. november 2024 2
2. november 2024 2
1. november 2024 2
31. oktober 2024 2
30. oktober 2024 2
29. oktober 2024 2
28. oktober 2024 2
27. oktober 2024 2
26. oktober 2024 2
25. oktober 2024 2
24. oktober 2024 2
23. oktober 2024 2
22. oktober 2024 2
21. oktober 2024 2
20. oktober 2024 2
19. oktober 2024 2
18. oktober 2024 2
17. oktober 2024 2
16. oktober 2024 2
15. oktober 2024 2
14. oktober 2024 2
13. oktober 2024 2