Driftsjurist til sagsbehandling og juridisk rådgivning indenfor ferielovsområdet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederikshavn

Kan du gennemskue det komplekse?
I ATP i Frederikshavn er vi lige nu på udkig efter en driftsjurist, der vil være en del af sektionen FerieKonto. Her er vi bl.a. ansvarlige for vejledning og sagsbehandling, når det drejer sig om Ferieloven, opkrævning af feriepenge fra virksomheder og udbetaling til lønmodtagere.

Du kommer til at beskæftige dig med en bred vifte af juridiske opgaver, hvor fokus altid er på at få gode kundeoplevelser til at gå hånd i hånd med retssikkerheden. Mere konkret betyder det, at det bl.a. bliver dig, der:

  • i rollen som driftsjurist håndterer specialiseret sagsbehandling i tæt dialog med ledelsen og dine kolleger
  • bistår med juridisk rådgivning til interne og eksterne interessenter indenfor Ferielovsområdet
  • står for oprettelse og behandling af brud på GDPR

Er du typen, man spørger om lov?
Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur., og så er det vigtigt, at du brænder for kompleks sagsbehandling, formår at skære oplysninger til og kan kommunikere klart og tydeligt på skrift.

Det er derudover en fordel, hvis du har erfaring indenfor forvaltningsret, ferielovsområdet og GDPR.

Som person arbejder du struktureret og systematisk, og du er typen, der godt kan lide at få noget fra hånden. Derudover så bidrager du til, at vi i fællesskab når de gode resultater.

Vil du arbejde til gavn for samfundet?
Som jurist i ATP bliver du en del af et fantastisk fællesskab af mere end 300 jurister på tværs af forskellige afdelinger og adresser i Aarhus, Allerød, Frederikshavn, Haderslev, Hillerød, Holstebro og Vordingborg.

Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde som jurist i ATP her: https://www.ATP.dk/karriere/jurist-i-ATP

FerieKonto har hjemme i den gamle toldbygning i Frederikshavn. Her bliver du en del af en sektion, der består af 26 dygtige medarbejdere i form af kunderådgivere, to jurister (hvoraf du er den ene) samt en sektionschef.

Vi er et team med en uformel omgangstone og en stærk holdånd. Vi lykkes sammen og tager ansvar for den samlede kundeoplevelse, og feedback er en vigtig del af hverdagen for at sikre høj kvalitet.

Hos os er der plads til, at du både kan give den en skalle i travle perioder og afspadsere i andre. Og så tilbyder vi 18% i arbejdsgiverbetalt pension, sundhedsforsikring, mulighed for tilkøb af ekstra feriefridage og en plads i et stærkt fagligt netværk på tværs af ATP.

I ATP er barren sat højt, både når det gælder ambitioner og trivsel. Vi tror på et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte – og det har vi.

=dig? Så send os en ansøgning
Send os en ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og håber på opstart hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Lotte E. Hansen på tlf. 30 55 69 05 eller på mail [email protected].

#LI-hybrid
Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederikshavn.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Frederikshavn

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i Frederikshavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Frederikshavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Frederikshavn over tid

Dato Alle jobs som jurister
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 1
19. december 2024 1