Jurist med interesse for [xxxxx] og forvaltningsret ved tilslutning til el- og gasnet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksværk

Er du nysgerrig på de juridiske problemstillinger ved etablering af power-to-x-anlæg? Har du lyst til at få skærpet din forvaltningsretlige kunnen og få dyb indsigt i energibranchen? Ønsker du indblik i reglerne for, hvordan priserne fastsættes for brug af el- og gasnettet? Så har du nu mulighed for at blive en del af Danmarks stærke og uafhængige tilsynsmyndighed – Forsyningstilsynet – og gøre en forskel for forbrugere, og sikre gode vilkår for den grønne omstilling!

Vi tilbyder


Vi tilbyder dig en plads i et velfungerende center, der fører tilsyn med prisfastsættelsen hos de virksomheder, som ejer og driver vores el-, gas- og snart også brintnet. Vi skal sikre, at kravene overholder lovgivningen og f.eks. er omkostningsægte og ikke-diskriminerende. Opgaverne i centeret fokuserer dermed på de juridiske og økonomiske aspekter ved brug af og tilslutning til el- og gasnettet. Mange af opgaverne har en international vinkel – både i nordisk regi og i EU-sammenhæng.

Du får mulighed for at opbygge eller forbedre dine kompetencer som sagsbehandler og blive en yderst attraktiv specialist inden for energiregulering med ophæng i dansk ret og EU-lovgivning – både inden for forvaltnings- og energiret. Din dagligdag vil være præget af tæt dialog med bl.a. Energistyrelsen, el-, gas- og brintnetvirksomheder og til dels også vores søstermyndigheder i andre europæiske lande. Det vil give dig et bredt netværk i energibranchen. En del af dine opgaver vil være projektbaserede.

Du får dygtige og engagerede kollegaer, faglig sparring, gode udviklingsmuligheder og en alsidig dagligdag, hvor du arbejder tæt sammen med andre jurister og med økonomer og ingeniører mv. Vi har en flad beslutningsstruktur, plads til fordybelse og en høj grad af fleksibilitet. Vi lægger stor vægt på det gode samarbejde, godt kollegaskab, højt humør og trivsel.

Dine opgaver


Dine opgaver og ansvar tilpasses din profil og vil også løbende blive tilpasset i takt med udviklingen af dine kompetencer, behov og interesser. Du vil blive grundigt introduceret til dine opgaver ved sparring med kolleger, teamledere og chef. Du vil desuden deltage i vores onboarding-program, hvor din faglighed suppleres med indgående kendskab til energiområdet og med gode muligheder for efteruddannelse.

Dine opgaver kan eksempelvis omfatte:

  • Sagsbehandling og udarbejdelse af afgørelser om elnetvirksomhedernes tarifmetoder for producenter af vedvarende energi.
  • Risikobaseret tilsyn med, om gasdistributionsselskabernes prisfastsættelse i praksis er i overensstemmelse med gasforsyningsloven.
  • Dialog og udarbejdelse af høringssvar til Energistyrelsen ved udarbejdelse af ny lovgivning.

Vi forestiller os, at du:


Er cand.jur., gerne med nogle års erfaring, men du kan også være nyuddannet, da du træder ind i et højt fagligt miljø og bliver understøttet i din karrieremæssige udvikling.

Herudover vil det være godt, hvis du:

  • har interesse for både økonomiske og tekniske problemstillinger
  • har gode analytiske evner og arbejder struktureret
  • er en holdspiller med gode samarbejdsevner, der kan lide at arbejde sammen med andre faggrupper – bl.a. økonomer og kollegaer med naturvidenskabelig og ingeniørfaglig baggrund
  • er nysgerrig og har lyst til at sætte dig ind i nye problemstillinger
  • har øje for detaljer, og kan også skære en opgave til uden at miste overblik og fremdrift
  • har gode formidlingsevner, skriftligt og mundtligt – gerne også på engelsk.

Socialt arbejdsmiljø med fukus på faglig udvikling, trivsel og arbejdsglæde


I Forsyningstilsynet bliver du en del af en organisation, hvor der er kort til beslutningerne. Vi har en uformel tone og lægger vægt på holdånd og at være gode kollegaer for hinanden. Vi har fokus på arbejdsglæde og udviklingsmuligheder for den enkelte. Det er vigtigt for os, at du får de bedste muligheder for at anvende dine faglige kompetencer og udbygge din viden. Derfor tilbyder vi både interne og eksterne kurser, evt. suppleret med kursusophold i udlandet.

Vi bor i flotte, renoverede lokaler i Frederiksværk, tæt på skoven, hvor der er gode muligheder for en walk and talk eller en løbetur. Vi har en dejlig have med WI-FI og et træningsrum. Der kører dagligt en medarbejderbus direkte fra København (Nørrebro St.) til din nye arbejdsplads og retur.

Du vil i det daglige opleve en stor grad af frihed og fleksibilitet, som er med til at sikre en god balance mellem arbejde og fritid. Vi er en familievenlig arbejdsplads og du får bl.a. mulighed for hjemmearbejde og for at arbejde under transport.

Du kan læse mere om vores arbejde på og bl.a. se videoklip med tre af dine kommende kolleger på www.Forsyningstilsynet.dk/job. På samme side er der en oversigt over vores onboardingprogram, samt oplysninger om mulighederne for kompetence- og karriereudvikling i Forsyningstilsynet.

Interesseret?


Vil du høre mere om stillingen, så kontakt gerne kontorchef Thomas vom Braucke på [email protected], telefon 4171 5382, specialkonsulent Louise Mary Nielsen på [email protected], telefon 4171 4312 eller specialkonsulent Anne-Marie Storm Pedersen på [email protected], telefon 4171 4314.

Ansøgningsfrist: 20. oktober-2024. Der indkaldes løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Der kan indgå brug af test i rekrutteringsprocessen.

Ansættelse sker efter den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Du vil blive ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent, afhængigt af dine kompetencer.

Alle, uanset etnisk baggrund, alder og køn, opfordres til at søge.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksværk.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.9.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Frederiksværk

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i Frederiksværk

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Frederiksværk over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Frederiksværk over tid

Dato Alle jobs som jurister
22. december 2024 4
21. december 2024 4
20. december 2024 4
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 1
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 2
25. november 2024 2
24. november 2024 2
23. november 2024 2
22. november 2024 2