Erhvervsjurist til KT Erhvervsbyg A/S i Give

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Give



MEDARBEJDER TIL LEGAL OG FINANCE

VIRKSOMHEDEN
KT Erhvervsbyg A/S er specialiseret i alle typer erhvervsbyggerier, fra flotte domiciler og bilhuse til funktionelle produktions- og lagerfaciliteter. Der kontraheres med nøje udvalgte underleverandører om byggeriernes underentrepriser.

Virksomhedens partnerfundament bygger på en lang og solid erfaring inden for erhvervs- og industribyggeri. Samspillet, ambitionen og de individuelle specialistkompetencer i ledelsen, erfaringer, netværk, referencer og ikke mindst de godt 60 engagerede og kompetente medarbejdere har ført virksomheden frem til den solide markedsposition, den har i dag.

Denne position har bl.a. ført til, at KT Erhvervsbyg A/S er blandt de 1000 danske virksomheder, som Spar Nord og BDO har kåret til Succesvirksomhed 2021. En pris der gives til virksomheder der har præsteret imponerende finansielle resultater.

Kernen i virksomhedens tilgang til kunder og byggeri er "simpelt og enkelt". Af den årsag, at der skabes mest værdi for kunden, både tidsmæssigt og økonomisk, når selv de mest komplicerede byggeløsninger holdes enkle og overskuelige.

STILLINGEN
Med reference til økonomichefen tiltræder du en stilling i en nyoprettet funktion, der ligger i krydsfeltet mellem jura og økonomi. Du får en spændende og travl hverdag omgivet af gode og dedikerede kolleger. Der vil i stillingen være mange interessenter, både internt i organisationen, og eksternt i forhold til f.eks. bank, revisor, forsikringsselskaber, leverandører etc.

Dine opgaver spænder bredt, og vil bl.a., og ikke udtømmende, bestå af:
  • Administrativ personalehåndtering, herunder persondata og whistleblowerordning.
  • Entrepriseret (ABT18 Entreprisekontrakter).
  • Styring og opfølgning på kontrakter med entreprenører, leverandører og rådgivere.
  • Gennemgang og styring af betalingsgarantier og arbejdsgarantier iht. AB18.
  • Ejendomsudvikling samt juridisk styring ved køb/salg af fast ejendom.
  • Bistå med vurdering af entrepriseforsikringer etc.
  • Diverse ad-hoc opgaver i økonomifunktionen, herunder bogføring, fakturering, periodisering samt udarbejdelse af diverse økonomiske ledelsesrapporteringer.
  • I funktionen skal du således være klar på at løse tværorganisatoriske opgaver, og du får til opgave at koordinere og styre en bred pallette af juridiske og økonomiske processer, og skal fremstå med et fagligt og personligt format til at komme helt tæt på, hvor beslutningerne træffes.


FAGLIGE/IT KVALIFIKATIONER
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som cand.merc.aud, cand.merc.jur. eller cand.jur. med interesse og flair for økonomi. Alternativt har du afsluttet din bacheloruddannelse og efterfølgende tilegnet dig relevant erhvervserfaring.

Vi lægger vægt på din integritet, din dømmekraft, din sans for detaljen og dit engagement. Du evner at indgå i de forskellige og til tider krævende interessentrelationer, og formår at omsætte de juridiske rammer til konkrete, velforberedte og veldokumenterede løsninger, som tilfører forretningen værdi og gør funktionen relevant.

Du har solide IT-kundskaber, herunder kendskab til ERP-systemer og gerne til andre forretningsunderstøttende IT-systemer.

PERSONLIGE KVALIFIKATIONER
I din tilgang til jobbet og dine kolleger anlægger du en systematisk, struktureret, proaktiv og nysgerrig attitude. Du evner at tage selvstændige beslutninger, er kommunikativ stærk, og du sætter en ære i at udvikle funktionen og ikke mindst dig selv fagligt, samtidig med at du ikke underkender betydningen af, at resultater skabes i samarbejde med andre.

Som person er du robust og humørfyldt og du motiveres af at være en del af en virksomhed i udvikling med plads til eget initiativ.

KT ERHVERVSBYG A/S TILBYDER
Du får en grundig oplæringsperiode med plads til at lære virksomheden og dens kultur at kende.

Hertil kigger du ind i varierende arbejdsopgaver, som du selvstændigt varetager, naturligvis hjulpet af dine kompetente kolleger.

Der hersker i virksomheden et godt og inspirerende arbejdsmiljø med højt til loftet, understøttet af en uformel og positiv omgangstone.

Der tænkes kontinuerligt faglig og personlig udvikling i samspillet med muligheden for at blive en del af succesen og den fortsatte vækst.

Lønpakken forhandles individuelt på et attraktivt niveau, som matcher dine kvalifikationer. Bl.a. tilbydes en god kantineordning og via ansættelsesforholdet har du tilknyttet en sundhedsforsikring.

YDERLIGERE INFORMATION
Er du nysgerrig på denne spændende mulighed, og ser du et muligt match imellem dine ønsker og stillingens krav, så kontakt os og lad os starte dialogen.

Rekrutteringen foretages i samarbejde med lemo-recruitment ApS.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller til KT Erhvervsbyg A/S generelt, bedes du kontakte lemo-recruitment ApS, Morten Madsen på tlf. +45 2176 0776.

ANSØGNING
Vi ser frem til snarest muligt at modtage din motiverede ansøgning vedlagt CV og relevante bilag via knappen "Send ansøgning".

Da vi vægter diversitet i organisationen, opfordrer vi alle uanset køn, etnicitet, alder etc. til at søge stillingen.

Bemærk at vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt, og derfor afholder samtaler løbende.

Stillingen lukkes derfor, når vi har fundet den rette kandidat.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=52d96dfa)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Give.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Give
  • Onsdag den 24. november 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i Give

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Give over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Give over tid

Dato Alle jobs som jurister
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0