Jurist med fokus på det familieretlige- eller det sociale område

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hele Sjælland

Brænder du for at gøre en positiv forskel i arbejdet med forældre, som har søgt om behandling af sager vedrørende bopæl, forældremyndighed og/eller samvær, og har du lyst til at arbejde med juraen i samspil med mægling og konflikthåndtering? Så læs med her og send dit CV til os!

En hverdag med møder og sagsbehandling
Som jurist behandler du sager om forældremyndighed, bopæl og samvær. Din hverdag er en blanding af møder med skilte forældre og skriftlig sagsbehandling. En del af møderne afholdes i samarbejde med børnesagkyndige (psykologer og socialrådgivere), hvor du vil agere som juridisk sparringspartner. Din arbejdsdag bliver struktureret, men den er på ingen måde forudsigelig.

Forældrenes og børnenes situation er ofte præget af sociale problemstillinger og konflikt. Du skal derfor være empatisk, god til at kommunikere i øjenhøjde og kunne håndtere konfliktsituationer. Forældre mødes i en del af sagerne tværfagligt af børnesagkyndige (psykologer og socialrådgivere) og jurister. Du skal have lyst til at arbejde tværfagligt og til at være en god juridisk sparringspartner for de børnesagkyndige, som du har et tæt samarbejde med.

Er du den, vi søger?
Vi forestiller os, at du har kendskab til eller stor interesse for det familieretlige- eller det socialretlige område, men ikke en betingelse, da vi ved ansættelsen tilrettelægger et nærmere tilpasset oplæringsforløb for dig. Vi vil samtidig sætte pris på, at du har en længere erhvervserfaring med i bagagen.

Vi ønsker et fagligt miljø med plads til både nyuddannede og erfarne, da det skaber en god dynamik, hvor vi kan lære af- og inspirere hinanden. Du opfordres derfor til at søge uanset om du er en yderst erfaren jurist, nyuddannet eller i gang med dit speciale. Det vigtigste er din interesse for at arbejde indenfor det familieretlige område og lysten til at hjælpe familier i svære situationer. Hvis du er i gang med dit speciale, er der mulighed for at blive ansat på deltid som AC-bachelor indtil du er færdiguddannet.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi kan tilbyde dig at blive en del af en organisation, der går op work-life balance. Derfor tilbyder vi bl.a. mulighed for hjemmearbejde og flekstid med hensyntagen til arbejdets tilrettelæggelse og Familieretshusets retningslinjer. Desuden bliver du en del af ”en familie”, hvor vi i særdeles høj grad har fokus på vores arbejdsmiljø. Vi arbejder løbende med trivsel på arbejdspladsen og hvordan vi sammen lykkes med at udføre de følelsesmæssige hårde opgaver, som Familieretshuset har ansvaret for.

Herudover tilbyder vi:

  • mulighed for at bruge dig selv og dine juridiske kompetencer til at gøre en forskel for børn og forældre som står i en svær situation
  • et arbejdsliv, hvor ikke to dage er ens
  • et arbejde i et effektivt kontor, hvor tværfagligt samarbejde vægtes højt
  • grundig onboarding og løbende sparring med dygtige, engagerede og hjælpsomme kolleger
  • evt. udviklingsmuligheder.


Onboarding
Familieretshuset tager oplæring af nye medarbejdere seriøst og erfarne og fagligt kompetente kolleger vil have fokus på, at give dig en flyvende start med fokus på både teori og praksis med afsæt i konkret sagsarbejde og opgaveløsning.

Spørgsmål er velkomne
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte funktionsleder Signe Skovgaard på tlf. 51 63 43 22. Du kan desuden blive klogere på vores arbejde i Familieretshusets her.

Vi glæder os til at modtage dit CV
Hvis vi har vækket din interesse, skal du blot sende os et motiveret CV samt eksamensbevis senest d. 2. marts 2023.

Vi forventer at afholde samtaler d. 7. marts i Nykøbing Falster. Der vil blive indhentet referencer i forbindelse med rekrutteringsprocessen og der kan blive anvendt case.

Dine ansættelsesvilkår
Tiltrædelse d.1. maj 2023 eller snarest muligt derefter. Stillingerne er fastansættelser på 37 timer/ugen.

Ansættelsesområdet er Social-, Bolig- og Ældreministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Familieretshuset, vores lokation på Dronningensgade 30, 4800 Nykøbing F. Der kan forekomme rejseaktivitet til Familieretshusets øvrige lokationer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC). Alt efter erfaring kan du blive ansat som fuldmægtig eller special/chefkonsulent. I forbindelse med din ansættelse vil der blive indhentet en børneattest.

Om Familieretshuset
Familieretshuset hjælper borgere med at skabe ro, tryghed og retning i ændrede livssituationer. Målet er altid at finde den bedste løsning for hver enkelt borger. Vi løser opgaver inden for områderne: forældremyndighed, bopæl og samvær, separation og skilsmisse, internationale ægteskaber, navngivning og navneændring, bidrag, faderskab og medmoderskab, adoption, værgemål og fremtidsfuldmagter. Vi er en organisation i stor udvikling, og vi brænder for at levere den bedste kvalitet til gavn for de mange borgere, der hver dag har brug for vores hjælp. Familieretshuset har afdelinger 10 forskellige steder i Danmark.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Hele Sjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 9.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Hele Sjælland

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i Hele Sjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Hele Sjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister i Hele Sjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Hele Sjælland over tid

Dato Alle jobs som jurister
25. december 2024 225
24. december 2024 224
23. december 2024 221
22. december 2024 220
21. december 2024 208
20. december 2024 201
19. december 2024 176
18. december 2024 166
17. december 2024 148
16. december 2024 150
15. december 2024 154
14. december 2024 152
13. december 2024 142
12. december 2024 135
11. december 2024 135
10. december 2024 133
9. december 2024 124
8. december 2024 121
7. december 2024 123
6. december 2024 123
5. december 2024 138
4. december 2024 137
3. december 2024 150
2. december 2024 149
1. december 2024 153
30. november 2024 160
29. november 2024 172
28. november 2024 182
27. november 2024 178
26. november 2024 178
25. november 2024 185