Senior Legal Counsel med speciale i databeskyttelsesret og digitalisering

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hillerød

Vil du være juridisk rådgiver og central sparringspartner på tværs af koncernen?
I Koncernjura & Databeskyttelse søger vi en erfaren jurist, der bliver ansvarlig for at rådgive forretningen om databeskyttelsesretlig regulering i forbindelse med udvikling og implementering af vigtige, strategiske projekter i ATP Koncernen.

Mere konkret søger vi dig, der kan give juridisk rådgivning vedr. GDPR og være central sparringspartner for de forskellige forretningsområder, herunder ATP’s it-område Digital Solutions og New Tech, der udvikler digitale kanaler, platforme og systemer, der berører hele den danske befolkning.

Du skal især spille ind med din juridiske viden om databeskyttelse for at sikre, at vi lever op til de regulatoriske rammevilkår og kan indfri ATP's strategiske målsætning om at blive Danmarks førende teknologi- og digitaliseringshus.

Du har dyb viden og erfaring med at rådgive i digitaliseringsprojekter og om cloud – særligt i relation til databeskyttelse (GDPR) samt de relaterede retsregler og kontraktuelle forhold. Har du allerede snuset til nye og kommende europæiske retsakter, fx AI-forordningen, eller har du kendskab til it-ret, vil det være en fordel.

I konkrete projekter vil det være dig, der udarbejder GDPR-risikovurderinger, konsekvensanalyser og TIA’er, udarbejder databehandleraftaler og sikrer, at der bliver stillet tidssvarende krav om databeskyttelse til eksterne leverandører og ifm. intern udvikling.

Du kommer til at arbejde struktureret i ATP’s Privacy Information Management System og andre systemer for at sikre, at relevant dokumentation er tilgængelig og opdateret.

Du ønsker at forstå de forretningsmæssige behov og sætter en ære i at finde en god balance i din rådgivning. Dit mål er altid at hjælpe med at opnå konstruktive løsninger i et tæt samarbejde med dygtige kollegaer med en anden baggrund, fx data scientists, it-arkitekter og it security-specialister.

Og så skal du være vant til at formidle juraen til kollegaer og ledelsen, da en del af jobbet er at sikre, at viden og governance forankres hos nøgleinteressenter på tværs af ATP’s forretningsområder.

Kan du omsætte jura til konstruktive løsninger?
Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. og har flere års relevant erfaring og speciale i databeskyttelsesret.

Vi forestiller os også, at du:

  • har forretningsmæssig forståelse og interesse for digitalisering
  • er god til og har lyst til at samarbejde i et team og på tværs af en koncern
  • selvstændigt kan planlægge, tage ansvar, løse opgaverne og følge dem helt til dørs
  • evner at lytte og omsætte jura til praktisk anvendelighed
  • kan formidle komplekse juridiske problemstillinger enkelt, løsningsorienteret og afstemt efter målgruppen
  • har respekt for deadlines, forstår at prioritere og har et godt overblik samtidig med, at du har blik for detaljen
  • bidrager med god energi og gejst i teamet.

Vil du arbejde til gavn for samfundet?
Som vores nye kollega bliver du mere specifikt en del af afdelingen Koncernjura & Databeskyttelse, der som stabsfunktion fungerer som koncernens interne juridiske rådgiver og sparringspartner på tværs af forretningen med reference til ATP’s CFO. Vi har tilsammen mangeårig erfaring fra den offentlige og finansielle sektor samt advokatbranchen og besidder specialistviden inden for blandt andet persondata, offentlig ret, finansiel lovgivning og selskabsret.

I Databeskyttelsesenheden i Koncernjura er vi dem, der sikrer en koordineret indsats ift. overholdelse af GDPR, offentlig ret og dataetik på tværs af alle forretningsområder. Vores opgaver favner vidt, og vi har en bred kontaktflade mod forretningen og de øvrige forsvarslinjer i organisationen.

Når det kommer til arbejdet med GDPR og databeskyttelse, bliver det ikke mere spændende end i ATP, hvor vi behandler personoplysninger om stort set hele befolkningen og er med til at sikre gode digitale løsninger til gavn for hele samfundet.

Du vil indgå i et team af 11 dygtige og dedikerede kolleger i Databeskyttelsesenheden. Vi går op i faglig sparring, godt kollegaskab og insisterer på en venlig arbejdskultur – med nær ledelse, personlig udvikling, sammenhold og sundhed.

I ATP stiller vi høje krav til din faglighed, og du vil blive mødt af en forventning om at tage ansvar, stille spørgsmål og udvikle dig selv og de fællesskaber, du bliver en del af. Vi ved nemlig, at engagerede medarbejdere er altafgørende for, at vi når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver.

Vi sætter barren højt, både når det gælder ambitioner og trivsel. Vi tror på et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte - og det har vi.

=dig? Så send os dit CV
Send os en kort motiveret ansøgning og dit CV senest den 7. januar 2024. Ansættelsessamtaler afholdes løbende indtil den rette kandidat er fundet.

Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart hurtigst muligt. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: www.ATP.dk/rekrutteringsforloeb-i-ATP

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Director Nethe Rosenvinge på tlf. 2624 6524 eller mail [email protected].

Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.
#LI-hybrid


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Hillerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Hillerød
  • Søndag den 07. januar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i Hillerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Hillerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Hillerød over tid

Dato Alle jobs som jurister
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 3
29. november 2024 3
28. november 2024 3
27. november 2024 3
26. november 2024 2
25. november 2024 2
24. november 2024 1
23. november 2024 1