Erfaren eller nyuddannet jurist til Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hjørring

Har du lyst til at arbejde med juridiske problemstillinger i en stor offentlig organisation? Kan du forklare juridisk stof, så det kan anvendes af ikke jurister?
Så er du den kollega vi mangler! Vi giver dig mulighed for at arbejde i et fagligt juridisk miljø med et stærkt kollegialt sammenhold.

Om os

I sektionen arbejder vi med udvikling og vedligeholdelse af interne bestemmelser og vejledninger for Forsvarsministeriets regnskabsvirksomhed, herunder juridisk rådgivning inden for moms, skatter og afgifter samt opgaver relateret til databeskyttelsesforordningen, leverandørstyring og håndtering af aktindsigtssager.

Vi arbejder desuden med direktions- og ledelsesunderstøttelse, herunder administrative opgaver i forbindelse med løbende aktiviteter i ledelsen, udarbejdelse af mål- og resultatplaner, onboardingaktiviteter, varetagelse af postfunktion, intern og ekstern kommunikation samt opgaver relateret til databeskyttelsesforordningen, leverandørstyring og håndtering af aktindsigtssager.

Vores kommende kollega kommer til at indgå i et fagligt miljø, hvor der forventes en høj grad af selvstændighed i løsningen af en række spændende opgaver inden for administration, jura og økonomi. Vi arbejder målrettet med at omsætte vores høje faglighed til praktiske løsninger, der skaber værdi for resten af organisationen.

Sektionen består af 17 medarbejdere med akademisk baggrund eller en kontoruddannelse, og vi lægger vægt på en uformel omgangstone, og en - til tider - knastør sort humor, som modvægt til de komplekse og alvorlige problemstillinger, vi arbejder med til daglig. Vi værdsætter den fleksible tilrettelæggelse af arbejdstiden, så vi kan få enderne til at mødes i balancen mellem arbejds- og familielivet.

Om stillingen

Du vil blive tilknyttet Team Forvaltning, der udover en teamkoordinator består af seks medarbejdere, som du vil få et tæt samarbejde med i det daglige. De øvrige medarbejdere har primært juridisk baggrund og teamet udviser stor selvstændighed i opgaveløsningen inden for en lang række juridiske og økonomiske discipliner, herunder at omsætte den juridiske tilgang til praktiske løsninger. Din teamkoordinator har ansvaret for den daglige drift og det faglige ansvar for teamets leverancer og sektionschefen er din personaleleder. Teamet er kendetegnet ved at have en alsidig hverdag med faglige udfordringer i et miljø, hvor vi samarbejder, deler viden og hjælper hinanden.

Dine kerneopgaver bliver at indgå i arbejdet med udarbejdelse og ajourføring af koncernens økonomi- og regnskabsbestemmelseskompleks, vejledninger og forretningsgange, for de processer, som Regnskabsstyrelsen er ansvarlig for. Dette indebærer at beskrive processer, roller og ansvar for opgavevaretagelsen og samtidig løbende vurdere om processen, med tilhørende kontrolmiljø, lever op til god praksis samt sikre at it-understøttelsen er tilstrækkelig.

Du vil derfor komme til at arbejde med:

• Udvikling og styring af bestemmelsesgrundlag, retningslinjer, koncepter og standarder.
• Formidling og understøttelse af implementering af forvaltningsgrundlag i samarbejde med brugende styrelser.
• Understøttelse af praktiseringen af en stærk forvaltningskultur gennem udvikling og udarbejdelse af beskrivelse af alle dele ved tilblivelse af forvaltningsgrundlaget.
• Udformning, høring samt efterfølgende udmøntning af forvaltningsgrundlaget gennem aktiv kommunikation, udgivelse af vejledninger, afklaring af undervisningsbehov m.v.

Du vil få en tæt dialog med sektionens øvrige medarbejdere og fagspecialister i resten af organisationen. Du vil skulle samarbejde med øvrige styrelser på tværs af ministerområdet og vil på nogle områder vil være deres indgang i Regnskabsstyrelsen på forvaltningsområdet. Det kan både dreje sig om kortere afklaringer og mere principielle spørgsmål.

En del af arbejdsopgaverne omfatter intern juridisk understøttelse af Regnskabsstyrelsens øvrige sektioner samt varetagelse af henvendelser fra andre institutioner både inden for koncernen og hos de eksterne samarbejdspartnere. I den forbindelse skal du forvente, at den daglige sagsbehandling omfatter udarbejdelse af analyser, vurderinger og beskrivelser, i forbindelse med udarbejdelse af forvaltningsakter, herunder sagsoplæg, notater m.v.

Eksempler på opgaver inden for kerneopgaverne:

• Juridisk rådgivning inden for betalinger, bankaftaler, fuldmagter, tilbagebetalingssager, flyttesager, internationale stabe m.v.
• Håndtering af aktindsigtssager, herunder kvalitetssikring, indhentning af data og koordination med øvrige styrelser.
• Faglig sparring med ledelsen samt levere sagsoplæg, notater m.v.
• Projekt- og udviklingsarbejde med henblik på at udvikle forretningen.

Du får stor indflydelse på dine egne opgaver afhængigt af kompetencer og kvalifikationer. Alt efter dit erfaringsniveau og kvalifikationer vil få ansvar for dit eget sagsområde, hvor du kan arbejde selvstændigt med opgaveløsningen. Du vil altid kunne søge faglig sparring og støtte hos de mere erfarne kolleger.

”Noget af det bedste ved at arbejde i Forvaltningssektionen er den store variation i opgavetyper og muligheden for at påvirke indholdet i sit job. Og så har jeg bare nogle fantastiske kollegaer, som også gør mig glad for at gå på arbejde.”, fortæller Bettina, jurist.

Om dig

Vi ser gerne, at du er hurtig til sætte dig ind i en række komplekse problemstillinger, fastlægge den korrekte rådgivning af organisationen og samtidig sikre, at din rådgivning også kan omsættes til en praktisk virkelighed. Du må gerne være nyuddannet, men det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra et lignende funktionsområde i Forsvaret, ved en anden offentlig virksomhed eller fra revisionsbranchen.

• Du er uddannet cand.merc.jur. eller cand.jur.
• Du har et højt fagligt niveau med en skarp juridisk profil.
• Du er god til at samarbejde og kommunikere med medarbejdere på forskellige niveauer.
• Du motiveres af at skabe resultater og formår at strukturere din hverdag
• Du er struktureret med sans for koordinering
• Du er løsningsorienteret, tager initiativ og følger opgaverne til dørs

”Det er vigtigt, at du motiveres af at have travlt, og ikke bliver slået ud af kurs, selvom tingene hurtigt ændrer sig. Selv i en travl hverdag er det vigtigt med det gode humør, fordi alting bare glider lettere, hvis der er plads til både smil og grin.”, siger Jesper, sektionschef.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst.

Som akademiker vil du blive ansat som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent og aflønnes efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Forsvarsministeriet og Akademikere i Staten.
Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1%.

Derudover tilbydes betalt frokostpause, kantineordning, frugtordning, fleksibel arbejdstid og mulighed for sociale aktiviteter i sektionen eller gennem kasernens idrætsforening.

Som ansat under Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du lyst til at høre mere om stillingen, kan du kontakte sektionschef Jesper Jungclaus på telefon 7281 0721.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Anders Erik Filtenborg på telefon 7281 9178.

Ansøgningsfristen er den 15. juni 2022, men vi forventer at afholde samtaler løbende, så send os gerne din ansøgning allerede i dag.
Stillingen er til besættelse medio august eller snarest derefter.
Fristen er nu forlænget ca. 2 uger frem til ny frist 26. juni 2022.

For at komme i betragtning til stillingen, vil vi bede dig søge via linket og vedhæfte ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSMINISTERIETS REGNSKABSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse er én af seks styrelser under Forsvarsministeriet. Vi er beliggende i Hjørring og beskæftiger ca. 230 medarbejdere, primært med civil baggrund. Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse varetager og sikrer den samlede regnskabsvirksomhed i koncernen. Opgaverne spænder vidt – fra betaling af regninger, bogføring og lønadministration, regnskabsaflæggelse og til styrkelse af koncernenes samlede kontrolmiljø. Det er samtidig vores opgave at bidrage og understøtte den løbende forretningsmæssige udvikling i koncernen. Som sparringspartner lægger vi vægt på at skabe værdi og sikkerhed i alt, hvad vi gør.

Vi arbejder fokuseret med risikovurderinger og kontrolmiljø, og vi er rådgivende på disse områder over for vores kunder. Vores primære kunder er øvrige styrelser og myndigheder inden for Forsvarsministeriets område. Vi ser det som en af vores største opgaver at støtte vores kunder, så alle inden for Forsvarsministeriet område kommer i mål med et styrket økonomisk kontrolmiljø.

Som arbejdsplads har vi fokus på helhedsforståelse, medarbejderinvolvering og samarbejde på tværs i organisationen. Vi leverer opgaveløsninger på et højt fagligt niveau, som til stadighed tilpasses efter omgivelsernes krav. Vi lægger vægt på den tværorganisatoriske videndeling, proces- og helhedsforståelse samt en løbende implementering af automatiserede løsninger.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk og om Regnskabsstyrelsen på www.regnskabsstyrelsen.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.6.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Hjørring
  • Søndag den 26. juni 2022

Lignende jobs

  • Jurist i Aalborg

    Do you possess a commercial mindset and excel in handling technical contracts? Do you wish to take part in shaping the future of space technology with high-tech projects? If you are ready to ad..
    • Jurist
    • Aalborg
    Få mere info
  • Privacy lawyer

    Jurist søges til organisation/virksomhed i Hele Danmark
    • Jurist
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Elevplads: Advokaterne Amtmandstoften søger advoka...

    I generationer har vi hos Advokaterne Amtmandstoften med udgangspunkt i Vendsyssel været rådgivere for private, erhvervslivet og offentlige myndigheder.Med udgangspunkt i den fortrolige personlig..
    • Jurist
    • Hjørring
    Få mere info
  • Contract manager med ledelsesansvar (teamleder)

    Bliver du motiveret af at være en del af i et arbejdsmiljø, hvor du har masser af mulighed for at lade din faglighed gøre en forskel. Sætter du pris på at have et job, hvor der er fokus på den gode..
    • Jurist
    • Vodskov
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jurister i Hjørring

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Hjørring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Hjørring over tid

Dato Alle jobs som jurister
26. november 2024 2
25. november 2024 2
24. november 2024 1
23. november 2024 1
22. november 2024 1
21. november 2024 2
20. november 2024 1
19. november 2024 2
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 2
14. november 2024 1
13. november 2024 2
12. november 2024 2
11. november 2024 2
10. november 2024 2
9. november 2024 2
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1