Jurist med speciale i GDPR og persondatalov søges til GRH Koncernledelse i Holbæk

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holbæk

Er du specialist inden for GDPR og persondatalovgivningen? Og kan du navigere i forskellige compliancekrav og risikostyring? Så er du måske vores nye kollega.

Som vores kommende jurist bliver du en del af jurateamet, som på nuværende tidspunkt er bestående af 2 andre jurister. Som person har du et naturligt drive og trives i rollen som projektleder. Du ynder at holde dig opdateret med den seneste udvikling og gældende regler på området og formår at yde juridisk støtte og sparring til ledere og medarbejdere i hele koncernen i forhold til sikring af GDPR-compliance.

Du vil også blive ansvarlig for løbende undervisning på området til alle koncernens virksomheder, så det er også vigtigt at du kan se dig selv i denne rolle.

Dine primære arbejdsopgaver spænder bredt fra GDPR til implementeringsprojekter herunder:

  • Udarbejdelse af databehandleraftaler
  • Risikovurderinger
  • Hjemmelsvurderinger
  • Forretningsgange og generel rådgivning indenfor området
  • Undervisning og rådgivning i GDPR-compliance

Om dig

Du er uddannet cand.jur. med stærke juridiske kompetencer, og har lyst til at være med til at ”holde styr på” en spændende, udviklende og til tider kompleks virksomhed.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Kan arbejde selvstændigt som projektleder indenfor GDPR og compliance
  • Er en holdspiller som kan indgå i tværfagligt samarbejde
  • Er struktureret, effektiv og omhyggelig
  • Har forståelse for, at mennesker er forskellige, og at løsninger skal tilpasses virksomhedskulturen og de særskilte behov på de enkelte afdelinger

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til det specialiserede voksenområde samt personalejura, da der vil være en del ad hoc-opgaver samt eventuelt undervisning indenfor disse områder også.

Det er ligeledes en fordel, hvis du har erfaring med implementering af ledelsesstrukturer og styringssystemer (KLS) og gerne erfaring med RISMA eller lignende GDPR-compliance løsninger.

Ansøgning og ansættelse:

Du bliver fastansat i en deltid eller fuldtidsstilling efter nærmere aftale. Arbejdstiden ligger indenfor almindelig kontortid 8-16 med mulighed for en fast hjemmearbejdsdag om ugen.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Heidi Christensen på mobil 81 77 69 68 eller mail [email protected] hverdage mellem kl. 08-16.

Bemærk at virksomheden har en generel politik om, at alle ansatte skal kunne fremvise gyldigt kørekort til personbil samt fremvise straffeattest og børneattest.

Vi anvender elektronisk rekruttering, og modtager derfor ikke ansøgninger via mail eller fysisk post. Du finder ansøgningslinket i bunden af opslaget.

IS Kilden er en del af Koncernen Gran Recovery and Health
Gran Recovery and Health skaber helhedsorienterede forløb med fokus på recovery og rehabilitering på det specialiserede socialområde.

Med hvert vores fokusområde bidrager alle virksomheder i koncernen til at støtte mennesker i at skabe en identitet og en fremtid, der rækker ud over deres udfordringer. Det kræver medarbejdere med stor faglighed og menneskelig indsigt, og vi leder derfor efter medarbejdere, som arbejder i overensstemmelse med vores grundlag.

Vi arbejder ud fra en systemisk og narrativ tilgang, og vi lægger vægt på samarbejde, arbejdsglæde og anerkendelse.

Bæredygtighed som giver mening
Gran Recovery and Healths vision er bæredygtige fællesskaber.
Vores erfaring er, at det virker, og giver noget mere værdifuldt end økonomisk overskud, når vi sætter fokus på miljø, bæredygtig brug af resurser og socialt ansvar.

En af de helt store effekter for os og for de mennesker, som bor her, er mening. Det at handle og tænke bæredygtigt skaber en meningsfuldhed – omkring en selv, ens relation til andre og til omverdenen. Vi plejer at sige, at ”sammen kan vi mere”, og det, synes vi, forpligter.

Vi har i alt det, vi gør, samarbejde som fællesnævner, helt i tråd med tankerne om bæredygtighed og CSR, hvor vi alle er nødt til at tage del i arbejdet omkring at reducere negative påvirkninger og fremme bæredygtig udvikling.

Samlet har Gran Recovery and Health omkring 350 medarbejdere, fordelt på 5 selskaber:

Granhøjen er et af landets ældste, private specialpsykiatriske behandlingstilbud. Vi har tilbud inden for bolig, beskæftigelse og behandling til mennesker med psykiske lidelser og sociale problemer.
På Granhøjen tror vi på, at alle mennesker er andet og mere end deres udfordringer og diagnoser. Granhøjens personale er uddannet i systemisk og narrativ teori, metode og behandling, som udgør fundamentet i den anerkendende tilgang, der praktiseres på Granhøjen og i resten af koncernen.

Skovhus Privathospital er landets ældste og største, private psykiatriske hospital.
Skovhus Privathospital er landsdækkende med hovedsæde i Nykøbing Sjælland og ambulante klinikker i Aalborg, Vordingborg og Lyngby. Under Skovhus Privathospital findes også Granhus Kvindekrisecenter.

Elmegården Herberg tilbyder et midlertidigt ophold til mennesker, som er hjemløse eller i en periode ikke kan opholde sig i eget hjem, og som i en overgangsperiode har brug for støtte for at fungere socialt. For at imødekomme dette tilbyder Elmegården midlertidigt ophold i et fordomsfrit og trygt miljø, samt afklaring af støttebehov for fremtidig selvstændig bolig.

REBOA skaber meningsfuld beskæftigelse for mennesker med psykiske lidelser. REBOA har mere end 10 forskellige beskæftigelsestilbud inden for forskellige faggrupper. Under REBOA ligger de to socialt ansvarlige virksomheder: Hotel du Vest og Nygårdens Gårdbutik og Frugtplantage.

Under REBOA ligger også GTService ApS som rummer både vores vikarkorps, rengøring og vagtselskab, der yder kriseberedskab til vores botilbud.

MATOR er en entreprenørvirksomhed, som vedligeholder de fysiske rammer, vi alle arbejder i. MATOR fungerer samtidig som beskæftigelsestilbud.

IS Kilden sørger for hovedparten af det administrative arbejde i koncernen og laver udviklingstiltag for alle virksomheder i koncernen.

Se mere om vores virksomheder og andre ledige stillinger på vores Jobside her: https://gran-rh.career.emply.com/ledige-stillinger

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Holbæk.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.2.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Holbæk
  • Søndag den 27. marts 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i Holbæk

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Holbæk over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Holbæk over tid

Dato Alle jobs som jurister
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 3
25. november 2024 3