Udbudsjurist til Team Økonomi & Udbud

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kalundborg

Om jobbet

Team Økonomi & Udbud i Kalundborg Kommune søger en kollega, der kan være med til at skabe resultater, styre egne udbud, være en kompetent sparringspartner i forhold til kontraktforhold og udbudsreglerne for dine kollegaer og organisationen.

Kalundborg Kommune har et professionelt, effektivt og kompetent udbudsteam. Der er i kommunen stort fokus på at sikre lovmedholdelighed i udbudsprocesserne og vurderingerne i forhold til, om en opgave skal i udbud, ligesom indkøbsfunktionen skal bidrage endnu mere ind i den grønne omstilling og bæredygtighed.

Opgaverne
Dine kerneopgaver bliver, overordnet set, at gennemføre egne udbud og tilbudsindhentninger samt tillige være den kompetente sparringspartner for dine kollegaer og organisationen i forhold til kontraktlige og udbudsretlige spørgsmål, ligesom det forventes, at du står for kvalitetssikringen af diverse skabeloner og udbudsmaterialer.

Indkøb i Kalundborg Kommune handler om at tilbyde organisationen de rigtige varer og tjenesteydelser til den rigtige pris. Det skal tillige ske på en måde, så indkøb er nemt tilgængeligt og således at opnåede besparelser også bliver til reelle besparelser. Dette sker indenfor den ramme som Kommunalbestyrelsen har fastsat i Kalundborg Kommunes Udbuds- og Indkøbspolitik.

I Team Økonomi & Udbud bidrager vi til den grønne omstilling og bæredygtighed, ligesom vi skaber øget økonomisk råderum for Kalundborg Kommunes kerneopgaver.

Arbejdspladsen
Stillingen er placeret i Team Økonomi & Udbud, der er en del af Økonomistaben. Teamet ledes af økonomichefen og teamlederen.

Din profil

Da du i forbindelse med dine arbejdsopgaver kommer i kontakt med mange forskellige dele af organisationen, er det en fordel, hvis du er udadvendt og har en naturlig flair for at tilgå kollegaer. Du skal ligeledes besidde gode kommunikative evner, da en forudsætning for at få succes i stillingen er, at du kan formidle og indgå i konstruktiv dialog med fagafdelingerne, således der opleves et fælles ansvar omkring de indgåede kontrakter. Du vil ligeledes skulle have både skriftlig og mundtlig dialog med leverandører og samarbejdspartnere.

Du er selvledende, og i din opgaveløsning er du helhedsorienteret, kvalitetsbevidst, ansvarlig, åben og omgængelig med respekt og omsorg for andre. Du skal være god til at indgå i et team, hvor opgaver og udfordringer løses via sparring med øvrige kollegaer. Du skal derfor være god til at dele viden, oplevelser og udvise fællesskabsånd i de arbejdsopgaver du udfører. Du står på et solidt juridisk fundament og kan forklare og vejlede om den nogle gange komplekse jura for dine kompetente kollegaer, der vil udfordre dig på den.

Optimalt set har du godt kendskab til offentlige indkøb, udbudsretten i forhold til vare- og tjenesteydelser, forvaltningsretten, projektledelse og har gode IT-kundskaber. Din uddannelsesmæssige baggrund er formentlig en juridisk uddannelse på kandidat- eller bachelorniveau eller som cand.merc.jur. Når det så er sagt, så er der også plads til faglig udvikling i stillingen.

Derfor skal du vælge os

Vi tilbyder dig en stilling, hvor du bliver en del af et udbudsteam på to udbudskonsulenter og én administrativ medarbejder. Derudover består Team Økonomi & Udbud af 10 dedikerede medarbejdere, som beskæftiger sig med en bred vifte af opgaver indenfor kommunens økonomi og budgetter. Der er i det hele teamet høj grad af fokus på vidensdeling og samarbejde, og der er mulighed for faglig sparring med dygtige kollegaer i både Økonomistaben, med vores dygtige jurister i Ledelse, Jura og Kommunikation og med vores kolleger i vores netværk i FUS-regi.

Vi har en teamkultur, hvor vi har en åben og nysgerrig tilgang til opgaveløsningen i et godt internt læringsmiljø, hvor vi benytter hinanden som sparringspartnere i de opgaver, vi bliver stillet overfor, og vi forventer, at du vil være insisterende på at styrke denne kultur.

En mangfoldig hverdag hvor vi lægger vægt på en professionel tilgang til opgaverne sammenholdt med et godt kollegialt sammenhold og en naturlig interesse for et godt socialt samvær.

Der vil være mulighed for fleksibel arbejdstid og hjemmearbejde.

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt.

Hvis du vil vide mere

Kontakt teamleder Karina Sommer 21556722.

Ansøgning

Send ansøgning, CV samt andre relevante dokumenter via ansøgningslinket i dette stillingsopslag.

Tiltrædelse 1. juni 2022 eller hurtigst muligt.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i slutningen af uge 14 i tidsrummet kl. 8.30 - 16.30.

Ansøgningsfristen udløber søndag den 3. april 2022.

Om os

Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.

Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien "Karriere på Kalundborgsk". I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.

Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Kalundborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.3.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Kalundborg
  • Søndag den 03. april 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i Kalundborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Kalundborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Kalundborg over tid

Dato Alle jobs som jurister
8. januar 2025 2
7. januar 2025 2
6. januar 2025 1
5. januar 2025 1
4. januar 2025 2
3. januar 2025 2
2. januar 2025 2
1. januar 2025 2
31. december 2024 2
30. december 2024 2
29. december 2024 2
28. december 2024 2
27. december 2024 2
26. december 2024 2
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 1
19. december 2024 1