Udlændingestyrelsen søger skarpe jurister – er det dig?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Brænder du for jura med en stor samfundsmæssig betydning? Har du lyst til at videreudvikle eller skabe et solidt fundament for en karriere, f.eks. i centraladministrationen? Motiveres du af at arbejde med juridiske opgaver i både dansk og international kontekst? Udlændingestyrelsen søger et antal fuldmægtige til 2. Familiesammenføringskontor. Du har gerne erfaring på området eller med konkret sagsbehandling, men er du nyuddannet, er du også meget velkommen til at søge.

Om stillingen
Som fuldmægtig i Udlændingestyrelsen arbejder du med juridiske opgaver, der har stor samfundsmæssig betydning, politisk interesse og mediebevågenhed. Du får mulighed for at prøve kræfter med spændende og udfordrende opgaver, der matcher dine erfaringer og ambitioner om faglig udvikling.

Som fuldmægtig i 2. Familiesammenføringskontor vil du komme til at behandle sager vedrørende udlændinge, der søger om familiesammenføring. Der er tale om sager af stor kompleksitet og ofte med vurderinger af Danmarks internationale forpligtelser. Du vil bl.a. skulle bidrage til at få sagerne oplyst i et omfang, så der kan træffes en afgørelse på et fyldestgørende grundlag. Det sker i visse sager ved, at medarbejdere korttidsudsendes med henblik på at afholde en samtale med ansøgeren i det land, hvor den pågældende opholder sig.

Dine primære arbejdsopgaver er konkret sagsbehandling af komplekse sager om familiesammenføring, herunder udarbejdelse af afgørelser og udtalelser i klagesager. Du har samarbejdsrelationer både internt i kontoret og i resten af styrelsen. Dit arbejde omfatter derudover kontakt til andre myndigheder og samarbejdspartnere, herunder politiet, kommunerne, advokater og Udlændingenævnet.

Om dig
Du er uddannet cand.jur. og har gerne erfaring på området. Du er dog også velkommen til at søge, hvis du er nyuddannet.

Du bliver en del af et politisk miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forventer, at du:

  • har interesse for udlændinge- og forvaltningsretten
  • har flair for sagsbehandling
  • er effektiv, resultatorienteret og leverer høj kvalitet i dit arbejde
  • er ansvarsfuld og udviser modenhed og professionalisme i din optræden
  • har mod på at blive en del af en styrelse i løbende forandring

Din nye hverdag
Du skal arbejde i 2. Familiesammenføringskontor, der varetager behandlingen af komplekse ansøgninger om familiesammenføring. I kontoret er der desuden også en kort- og persondataenhed.

I kontoret er vi i alt 48 engagerede medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund, og vores omgangstone er uformel.

Som ansat i Udlændingestyrelsen tilbydes du fleksibilitet i tilrettelæggelsen af din arbejdstid. Afhængig af dine arbejdsopgaver kan det eksempelvis omfatte en ugentlig hjemmearbejdsdag, en fire-dages-arbejdsuge eller nedsat tid. De konkrete vilkår aftales med din chef.

Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt kontorchef Lone Zeuner på telefonnummer 35 30 81 78 eller på e-mail [email protected].

Det bemærkes, at der vil blive foretaget en registermæssig undersøgelse af din person af Politiets Efterretningstjeneste med henblik på, at Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Det er samtidig en forudsætning, at du løbende kan bestå en registermæssig undersøgelse under hele din ansættelse.

Vi forventer at holde samtaler i uge 3. Der vil være en skriftlig test i forbindelse med samtalen, hvor vi tester dine skriftlige danskkundskaber. Testen tager cirka et kvarter og skal løses uden hjælpemidler.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.

Udlændingestyrelsens hoveddomicil ligger på Østerbro i København, men flyttes til Næstved, forventeligt den 1. april 2020. Du vil som medarbejder i Udlændingestyrelsen have forflyttelsespligt mellem styrelsens nuværende arbejdssteder i København og Birkerød og det kommende arbejdssted i Næstved.

Behandling af persondata
Du kan læse om behandlingen af dine persondata i folderen ”Sådan behandler vi persondata om dig – før, under og efter din ansættelse i Udlændinge- og Integrationsministeriet”. Du finder folderen på vores hjemmeside: http://uim.dk/filer/saadan-behandler-vi-persondata-om-dig.pdf



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.11.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • København K

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i København K over tid

Dato Alle jobs som jurister
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0