Jurister søges til Udlændingenævnets sekretariat

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Kunne du tænke dig at arbejde i et stærkt juridisk, fagligt miljø inden for et område, der er genstand for stor politisk interesse og mediebevågenhed? Udlændingenævnets sekretariat i departementet søger et antal juridiske fuldmægtige, der ønsker at skabe sig et solidt fundament for en karriere som juridisk embedsmand i centraladministrationen. Der kan være tale om både midlertidige og faste stillinger.

Departementet tilbyder

  • arbejde på et område i konstant bevægelse og fokus på klassiske juridiske discipliner
  • alsidige juridiske embedsmandsopgaver, selvstændigt ansvar og åben dør til chefen
  • en lærerig og afvekslende hverdag i et fagligt stærkt miljø, hvor der lægges vægt på høj kvalitet i opgaveløsningen
  • muligheder for at opnå erfaring med internationale sager og international interessevaretagelse
  • rokering mellem forskellige fagområder inden for koncernen med henblik på at styrke den individuelle faglighed og sikre kompetencemæssig bredde i kontorerne

Vi har fokus på at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt og på at klæde dem godt på til en fortsat embedsmandskarriere. Vi lægger vægt på gensidig fleksibilitet, og selvom vi jævnligt har travlt, prioriterer vi muligheden for at opretholde en fornuftig balance mellem familie- og arbejdsliv.

Om stillingen
Udlændingenævnet er et uafhængigt kollegialt domstolslignende forvaltningsorgan, der behandler klager på udlændingeområdet over visse afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration og politiet som 1. instans. Det er blandt andet klager vedrørende familiesammenføring, tidsubegrænset opholdstilladelse, administrativ ud- og afvisning, visum, opholdstilladelse på grundlag af erhverv og beskæftigelse, studie- og au pair-ophold samt klagesager på EU-opholdsområdet.

Som jurist i Udlændingenævnets sekretariat indgår du i ét af tre teams, der skal sørge for, at de sager, som Udlændingenævnet behandler, bliver ekspederet korrekt og hurtigt, og at nævnsmøderne bliver tilrettelagt hensigtsmæssigt og effektivt. Sekretariatets hovedopgave er at forberede sagerne, således at sagerne er klar til at blive behandlet og afgjort af nævnet.

Herudover bistår sekretariatet nævnet i forbindelse med varetagelsen af en række generelle opgaver, blandt andet den løbende opdatering af nævnets praksis og baggrundsmateriale, herunder på Udlændingenævnets hjemmeside, undersøgelse af juridiske problemstillinger, bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål og henvendelser fra andre myndigheder samt udarbejdelse af udkast til formandskabets beretninger.

Du vil blive tilknyttet et af sekretariats tre teams, hvor vi i fælleskab arbejder tæt sammen for at nå nævnets mål. Dine primære arbejdsopgaver vil være at behandle de sagstyper, som Udlændingenævnets sekretariat har ansvaret for, og især at udarbejde udkast til afgørelser i mere komplicerede sager, f.eks. på EU-opholdsområdet, udarbejde generelle notater og forberede breve til samarbejdspartnere som f.eks. Folketingets Ombudsmand og Kammeradvokaten. Derudover vil du skulle godkende dine kollegaers afgørelsesudkast i lettere sager. Dit arbejde omfatter personlig og skriftlig kontakt med såvel ansøgere som advokater, firmaer og andre myndigheder. Du skal endvidere fungere som nævnssekretær under afholdelse af nævnsmøder i Udlændingenævnet.

I Udlændingenævnets sekretariat er vi ca. 40 engagerede medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund, og vores omgangstone er uformel.

Om dig
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som cand.jur. og har gerne nogle års erfaring med juridiske opgaver. Det vil desuden være en fordel, men ikke et krav, hvis du har konkret erfaring med sagsbehandling på udlændingeområdet eller arbejdet i et råd eller nævn. Du er dog også velkommen til at søge, hvis du er nyuddannet.

Du bliver en del af en spændende, udfordrende og alsidig arbejdsplads, hvor vi forventer, at du har høj faglighed, engagement og selvstændighed. Du skal kunne arbejde effektivt og struktureret, og det er vigtigt, at du er velformuleret både skriftligt og mundtligt. Som person er du omgængelig, samarbejdende og bidrager til en god stemning på arbejdspladsen.

Dine ansættelsesvilkår
Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt souschef Susanne Topgaard på telefonnummer 61 98 38 04 eller på e-mail [email protected].

Det bemærkes, at der vil blive foretaget en registermæssig undersøgelse af din person af Politiets Efterretningstjeneste med henblik på, at Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Det er samtidig en forudsætning, at du løbende kan bestå en registermæssig undersøgelse under hele din ansættelse.

Vi forventer at holde samtaler i uge 6. Der vil være en skriftlig test i forbindelse med samtalen, hvor vi tester dine skriftlige danskkundskaber. Testen tager cirka et kvarter og skal løses uden hjælpemidler.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.

Behandling af persondata
Du kan læse om behandlingen af dine persondata i folderen ”Sådan behandler vi persondata om dig – før, under og efter din ansættelse i Udlændinge- og Integrationsministeriet”. Du finder folderen på vores hjemmeside: http://uim.dk/filer/saadan-behandler-vi-persondata-om-dig.pdf.



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.1.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • København K

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i København K over tid

Dato Alle jobs som jurister
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0