Jurist med EU-profil til Færdselskontoret i Transport- og Boligministeriets departement

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

I Transport- og Boligministeriet er vi i fuld gang med mange store projekter. Der udføres og planlægges store vejbyggerier, jernbanenettet er i gang med en gennemgribende modernisering, og der arbejdes for fuld kraft med udbygningen af metroen i København. Vi arbejder med forbedringer af trafiksikkerheden, og vi har endvidere ansvaret for færdselsloven, opførelsen og driften af statens bygninger og byggelovgivningen samt regulering af boligområdet.

Transport- og Boligministeriets opgaver står derfor ofte højt på den politiske dagsorden og vil være spændende for dig, som er interesseret i et varieret, dynamisk og analytisk opgavefelt, der giver en bred erfaring inden for en række aspekter af arbejdet i en politisk ledet organisation.

Er du interesseret i at få et selvstændigt ansvar, faglige udfordringer på højt niveau og i at arbejde tæt på den politiske beslutningsproces på Transport- og Boligministeriets område, kan du være den, vi søger.

Vi har for øjeblikket en ledig stilling i Færdselskontoret.

Opgaverne
I Færdselskontoret beskæftiger vi os med alt inden for færdselslovgivningen, eksempelvis hastighedsgrænser, spirituskørsel, kørekort, køreuddannelsen, køretøjer, selvkørende biler, små motoriserede køretøjer og trafiksikkerhed både i nationalt og internationalt regi. Vi er et kontor, der konstant arbejder i spændingsfeltet mellem jura og politik, og vi har både store politiske sager, komplekse lovgivningsopgaver og meget borgernære sager.

Som en del af Færdselskontoret vil du deltage i den daglige betjening af transportministeren i forhold til de fagområder, som kontoret dækker. Du vil bl.a. komme til at bidrage til den nationale beslutningsproces i EU-sager på færdselsområdet, deltage i forhandlingen af nye retsakter i EU og i internationalt regi samt udarbejde lovgivning (bekendtgørelser og lovforslag). Du vil endvidere komme til at koordinere interne og eksterne arbejdsgrupper og stå for håndtering af spørgsmål fra Folketinget, beslutningsforslag, ministerbesvarelser mv. på færdselslovens område.

Vi søger en jurist, som
• har stærke kompetencer inden for forvaltningsret og EU-ret
• har erfaring med eller interesse for arbejdet i EU og internationalt regi
• interesserer sig for arbejdet i et politisk miljø
• har kendskab til eller interesse for transportpolitiske problemstillinger
• har sans for detaljen, men som også kan have mange bolde i luften på én gang
• er struktureret og analytisk
• evner hurtigt at sætte sig ind i nyt stof
• kan samarbejde konstruktivt både internt og eksternt
• er god til at formulere sig skriftligt og mundtligt

Vi tilbyder
• et spændende, udfordrende og ansvarsfuldt job tæt på den politiske proces
• en fleksibel arbejdstilrettelæggelse, så jobbet kan kombineres med et aktivt familie- og fritidsliv
• gode kollegaer i et udviklingsorienteret og engageret arbejdsmiljø og en uhøjtidelig omgangstone

Både nyuddannede og erfarne ansøgere vil komme i betragtning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Aflønning sker efter overenskomst for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er Transport- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef for Færdselskontoret Lisa Pontoppidan Chahil. Departementets telefonnummer er 41 71 27 00.

Din ansøgning
Send din ansøgning med kopi af eksamensbevis med karakterudskrift fra både bachelor- og kandidatgraden senest søndag den 29. november 2020. Du ansøger via et link, som du finder nederst i stillingsopslaget på vores hjemmeside, www.trm.dk.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Transport- og Boligministeriet ser mangfoldighed som en ressource og ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Departementet er medlem af Foreningen Nydansker.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.11.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • København K

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i København K over tid

Dato Alle jobs som jurister
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0