Social- og Ældreministeriet søger ny kollega med interesse for personalejura

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Social- og Ældreministeriet søger ny kollega med interesse for personalejura

Har du lyst til at blive en del af et kontor i konstant udvikling, og kan du bringe dine juridiske kompetencer i spil, så du skaber værdi for ledere og medarbejdere? Så kan vi i Social- og Ældreministeriet tilbyde dig en alsidig stilling som fuldmægtig i et spændende kontor, hvor vi dagligt har fokus på at udvikle, rådgive og sikre en solid drift af organisationen.

Stillingen
I HR og Organisation arbejder vi for en stabil og solid drift af departementet og rådene på ministerområdet. Vi har også stort fokus på organisationsudvikling og på hvordan vi understøtter, at Social- og Ældreministeriet er en god arbejdsplads. Vi er ambitiøse omkring vores rolle som en strategisk og rådgivende HR-funktion, hvor vi nok adskiller os fra mange andre steder ved at være et mindre hus, hvor vi alle kender hinanden. Du kommer derfor helt tæt på de medarbejdere og ledere, som vi hver dag bistår med en række opgaver.

Vi har mange samarbejdsflader på tværs af ministeriet, og du vil indgå i tætte samarbejdsrelationer både i kontoret og på tværs af huset og ministerområdet. Inden for vores område rådgiver vi desuden alle institutionerne på ministerområdet. Du skal derfor trives med og være dygtig til at skabe relationer på tværs af fagligheder og kunne navigere i forskellige beslutningshierarkier.

Du kommer til at løse forskelligartede opgaver – fra konkrete ledelsesbestillinger inden for det HR- og personaleadministrative område til organisationsudvikling og den øvrige drift i ministeriet. Afhængig af din profil og kompetencer kommer du til at arbejde særligt med:

  • Det personaleadministrative og –juridiske område som fx ansættelseskontrakter, chef- og direktørrekrutteringer, rådgivning af chefer og sekretariatsledere, forhandlinger med de faglige organisationer, aktindsigter, sygefraværssager m.m.
  • Koncept- og politikudvikling i tæt samarbejde med ledelsen og tillidsrepræsentanterne
  • Samarbejds- og arbejdsmiljøudvalget (SAU) herunder bidrag til møderne og eventuelt som sekretær for udvalget, hvor du får den koordinerende rolle i samarbejdet mellem medarbejdersiden og ledelsen
  • Bidrag til og analyser af fx trivselsmålinger og nøgletal
  • Intern kommunikation herunder nyheder på intranettet og materiale til møder samt ledelsesinformation

Derudover vil du også kunne stifte bekendtskab med en bred palette af kontorets øvrige administrative driftsopgaver samt med departementets arbejde med informationssikkerhed og beredskab.

Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. Du kan også have en anden akademisk baggrund, hvor du har trænet og udviklet stærke juridiske kompetencer.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • har blik for deltaljen og kan omsætte jura til løsninger, der virker i praksis
  • arbejder effektivt og selvstændigt, hvor du kan implementere beslutninger og tage ansvar for at følge opgaver til dørs
  • har stærke formidlingsevner skriftligt såvel som mundtligt
  • har en god organisations- og procesforståelse og
  • er nysgerrig på at lære, og har lyst til at varetage forskelligartede opgaver.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med personalejura og gerne inden for det statslige område. Det er dog ikke et krav, og nyuddannede kan også komme i betragtning. Vigtigst er det, at du har mod på og trives med at undersøge juridiske problemstillinger, og ønsker at udvikle dig inden for det ansættelsesretlige område.

Kontoret
Du bliver en del af et kontor, hvor vi er 11 medarbejdere, der værdsætter godt samarbejde og højt humør, og som hjælper hinanden og teamet med at lykkes.

Kontor for HR og Organisation er en del af afdelingen Tværgående Velfærd og Organisation, som også består af Kontor for Tværgående Velfærd, Civilsamfund og Investeringer, Ministersekretariatet og Politisk Sekretariat.

Departementet
I Social- og Ældreministeriet arbejder vi for at skabe resultater, der positivt bidrager til at skabe fremskridt for udsatte og ældre borgere i vores samfund. Ministeriet har det overordnede ansvar for social-, familierets- og ældreområdet. Heri indgår bl.a. ansvaret for rammerne for kommunernes indsatser over for ældre samt børn, unge og voksne, der er socialt udsatte eller har psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne, samt ansvaret for reglerne om skilsmisse, adoption og forældremyndighed.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som fuldmægtig med løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomsten for akademikere i staten. Stillingen er varig og på 37 timer ugentligt.

Ansættelsesområdet er Social- og Ældreministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Social- og Ældreministeriets departement, Holmens Kanal 22, 1060 København K.

Stillingen ønskes besat senest den 1. maj 2022.

Vil du vide mere?
For yderligere information er du velkommen til at kontakte fungerende HR-chef Inge Trads Kjeldsen på telefon nr. 41851205 eller e-mail [email protected].

Sådan søger du
Ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamenspapirer) sendes elektronisk via stillingsopslaget på Social- og Ældreministeriets hjemmeside (www.sm.dk).

Ansøgning til stillingen skal være os i hænde senest den 29. marts 2022.

Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 13.

Der kan indgå cases i forbindelse med samtalerne.

Ministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, hvorfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.3.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • København K
  • Tirsdag den 29. marts 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i København K over tid

Dato Alle jobs som jurister
29. december 2024 0
28. december 2024 0
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0