Jurist søges til Koncern Kontrol og Tilsyn i [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Brænder du for spændende juridiske opgaver, har du blik for detaljen og vil du arbejde på et område med væsentlig samfundsmæssig betydning? Så har du chancen for at få et eftertragtet job som juridisk fuldmægtig på en spændende arbejdsplads centralt beliggende i København.

Om stillingen og opgaverne
Du vil blive en del af Koncern Kontrol og Tilsyn, som er et af flere kontorer i Direktoratet for ▶kriminalforsorgen, der bl.a. beskæftiger sig med fuldbyrdelse af straf. Kontoret består af to teams, hvor vi hhv. løser opgaver vedrørende alternative straf- og afsoningsformer samt opgaver relateret til kriminalforsorgens drift af udrejsecentre og konkret sagsbehandling vedrørende overførsel af indsatte til straffuldbyrdelse i deres hjemlande.

Dine hovedopgaver
Du vil få del i ansvaret for et eller flere særlige fagområder, men skal også være klar til at løfte bredt, når der er brug for det i kontoret. Der skal f.eks. løses følgende opgaver:

  • Konkret sagsbehandling af f.eks. sager vedrørende overførsel af straf til udlandet, klager over tilbagekaldelse af tilladelser til at afsone med fodlænke samt klager over afgørelser om genindsættelse efter prøveløsladelse.
  • Generel styring og udvikling på udrejseområdet.
  • Udarbejdelse af notater mv. til kriminalforsorgens koncernledelse.
  • Udarbejdelse af bidrag i forbindelse med betjening af Justitsministeriets departement og justitsministeren, herunder bistand ved udarbejdelse af lovforslag og besvarelser til Folketingets udvalg.
  • Udvikling og implementering af nye tiltag i tæt samarbejde med Justitsministeriets departement og de øvrige dele af kriminalforsorgen.
  • Understøttelse af driften i kriminalforsorgens institutioner ved bl.a. udarbejdelse og vedligeholdelse af praksisbeskrivelser eller undervisning og afvikling af workshops.
  • Stå til rådighed for løbende sparring med og understøttelse af kriminalforsorgsområderne for at sikre korrekt og ensartet drift på tværs af organisationen.

Om dig
Du er uddannet cand.jur., og vi forventer, at du:

  • Har høj faglighed, gode skriftlige evner og er interesseret i løbende faglig udvikling.
  • Tager ansvar og kan arbejde selvstændigt, struktureret og med sans for detaljen.
  • Er opsøgende og går nysgerrigt til opgaverne.
  • Kan trives med samarbejde med flere forskellige faggrupper.
  • Følger opgaver til dørs, og er god til at eksekvere.
  • Er god til at bevare overblikket, også i en travl hverdag.
  • Er parat til såvel at løse komplicerede juridiske problemstillinger som at bidrage til at finde mere praktiske løsninger til opgaver i kriminalforsorgens institutioner.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i en styrelse eller et departement, men det er ikke et krav. Du kan også være nyuddannet.

Vi tilbyder

  • En mulighed for at arbejde med at understøtte kriminalforsorgens drift og udvikling.
  • Et spændende og afvekslende job, hvor du skal varetage samfundsvigtige opgaver i en politisk styret organisation.
  • En afvekslende opgaveportefølje som kan bestå af såvel mindre, afgrænsede opgaver som større, længerevarende projekter.
  • Gode muligheder for løbende kompetenceudvikling, f.eks. i form af kurser mv.
  • Dygtige og hjælpsomme kolleger.
  • En arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø på Christianshavn i København K.

Hvem er vi?
Koncern Kontrol og Tilsyn har, som nævnt, to teams.

Det ene team (Team Overførsel og Udrejse) beskæftiger sig hovedsageligt med overførsel af strafafsoning til udlandet og opgaver vedrørende kriminalforsorgens drift af to udrejsecentre.
For det første behandler vi sager om udvisningsdømte udlændinge, der afsoner, som i visse tilfælde kan blive overført til deres hjemland, således at afsoningen fortsætter i hjemlandet, i stedet for i Danmark. Dette indebærer høj grad af kontakt og samarbejde med myndigheder i Danmark og i andre lande, ligesom der gøres brug af internationale konventioner og aftaler. Der foretages ligeledes løbende vurderinger af fængselsforholdene i andre lande, herunder konkrete vurderinger af menneskeretlige aspekter.
Herudover understøtter vi driften af to udrejsecentre, hvor bl.a. visse personer på tålt ophold samt udvisningsdømte udlændinge, der er færdig med at afsone, men som af forskellige årsager ikke kan hjemsendes, typisk indkvarteres. Teamet lægger rammerne for kriminalforsorgens opgaver på udrejsecentrene samt sørger for, at området udvikles og prioriteres. Arbejdet sker i samarbejde med de øvrige myndigheder på udrejseområdet, herunder Politiet, Udlændingestyrelsen og Hjemrejsestyrelsen.

Det andet team (Team Alternative Straf- og afsoningsformer) har det overordnede ansvar for kriminalforsorgens kontrol og tilsyn med betinget dømte, prøveløsladte, samfundstjenere og personer idømt en foranstaltningsdom efter straffelovens § 68-69, som skal undergives kriminalforsorgens tilsyn, og vi løser opgaver vedrørende ungekriminalforsorgen, afsoning med elektronisk fodlænke og alternativ afsoning på f.eks. sikrede institutioner. Endelig varetager vi understøttelsen af kriminalforsorgens udarbejdelse af personundersøgelser forud for dom og arbejdet med overførsel af betingede domme fra andre lande.

Sagsområderne har stort politisk fokus, hvorfor vi jævnligt er i kontakt med Justitsministeriets departement om bl.a. udviklingen af initiativer, ligesom vi også samarbejder med de andre myndigheder i straffesagskæden.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst med indplacering som fuldmægtig. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.

Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen. Arbejdsstedet er indtil videre beliggende på Strandgade 100, 1401 København K.

Du vil referere til enhedsledelsen i Koncern Kontrol og Tilsyn.

Stillingen forventes besat snarest muligt og senest 1. august 2024.

Din ansøgning, CV, eksamensbevis og eksamenskarakterer, dokumentation for indskrivelse ved uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest lørdag den 15. juni 2024.
Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fg. enhedschef Sarah Juul Ekknud på tlf. 7255 4552.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • København K
  • Lørdag den 15. juni 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i København K over tid

Dato Alle jobs som jurister
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0