Assisterende forsvarsattaché til Den Danske Ambassade i Washington, D.C.

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Brænder du for international sikkerheds- og forsvarspolitik, og kan du varetage danske interesser, når de er på spil i udlandet? Vil du repræsentere Danmark og være Forsvarsministeriets og Forsvarets forlængede arm i Washington, D.C.?

Hvis du har globalt udsyn, sans og interesse for dansk forsvarspolitik, og hvis du er på udkig efter nye udfordringer og trives med en stor grad af selvstændighed og ansvar, så kan du nu søge stillingen som assisterende forsvarsattaché til den danske ambassade i Washington, D.C.

Om os

Forsvarsministeriet udsender forsvarsattachéer til en række af Udenrigsministeriets repræsentationer, hvor attacheen indgår i arbejdet sammen med Udenrigsministeriets medarbejdere og lokalansatte.
På den danske ambassade i Washington vil du indgå i Forsvarsafdelingen, der består af forsvarsattachéen, den assisterende forsvarsattaché, forsvarsindustriattachéen og to civile lokalt ansatte medarbejdere.

Afdelingen varetager danske interesser om forsvarsanliggender med USA og Canada. Kulturen i afdelingen er præget af medarbejdernes mange forskellige baggrunde og karakteriseret ved et højt fagligt niveau og god kollegial atmosfære.

Om stillingen

Som assisterende forsvarsattaché refererer du til forsvarsattachéen og indgår i den daglige, tværgående opgaveløsning på ambassaden.

Dine primære opgaver er at holde Forsvarsministeriet og underliggende myndigheder orienteret om aktuelle forsvars- og sikkerhedspolitiske emner i værtslandet samt i koordination med forsvarsattacheen rådgive den stedlige danske ambassadør i forsvars- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Det er din opgave at bidrage til at være bindeleddet til det amerikanske forsvarsministerium og forsvar, ligesom du i noget omfang også kommer til at dække canadisk sikkerheds- og forsvarspolitik.

Du får derudover bl.a. ansvar for forsvarsafdelingens drift, herunder udarbejdelse og opdatering af årsprogram, prioritetspapir, aktivitetsoversigt, tjenesterejse- og repræsentationsbudget samt ansættelse og vejledning af praktikanter i Forsvarsafdelingen. Du skal desuden virke som afdelingens sikkerhedsofficer og assisterende sikkerhedstjenestemand for ambassaden, samt bistå i planlægning og gennemførelse af besøg.

Om dig

Du er major eller orlogskaptajn og har interesse for og et bredt kendskab til amerikanske politiske, økonomiske og forsvarsrelaterede forhold.

Vi ser gerne, at du har erfaringer inden for relevante internationale organisationer, især NATO.
Endvidere vil det være en fordel, at du tidligere har stiftet bekendtskab med amerikanske kulturelle forhold og har et vist kendskab til Canadas sikkerheds- og forsvarspolitik, gerne via tidligere gennemført VUT-II/Stabskursus eller anden uddannelse i USA.

Du skal have kendskab til aktuelle danske udenrigs- og forsvarspolitiske prioriteter, herunder en solid indsigt i det danske forsvar. Det vil være en stor fordel, hvis du har god indsigt i Forsvarsministeriets organisation, arbejde og prioriteter.

Vi ser gerne en robust officer, der udstråler integritet og som hurtigt og systematisk evner at skabe overblik over vidtspændende sagsområder. Du evner, kortfattet og fokuseret, at kunne sammenfatte og videreformidle komplekse problemstillinger såvel skriftligt som mundtligt, både på dansk og på engelsk. Du skal kunne arbejde udpræget selvstændigt, men være klar til at kunne supplere andre medarbejdere i afdelingen.

Vi forventer, at du er omgængelig og udadvendt af væsen og kan opbygge tillidsforhold til samarbejdspartnere, da opbygning og vedligeholdelse af relevante netværk er en integreret del af jobbet. Endvidere skal du have en god evne til at tilpasse dig sociale og kulturelle forhold i et andet samfund.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 29. oktober 2015 om officerer under Forsvarsministeriet, i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Du vil fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Du vil midlertidigt blive tillagt grad af oberstløjtnant eller kommandørkaptajn, så længe du bestrider stillingen.

Under udstationeringen vil du være underlagt Udenrigsministeriets instruktionsbeføjelser, oppebære udetillæg efter Udenrigsministeriets udetillægsordning samt få betalt bolig. Via Forsvarets HR-portal på FIIN kan du finde information om forhold under udsendelse. Her kan du ligeledes beregne det forventede udetillæg.

Stillingen er til besættelse den 1. august 2020 og besættes som udgangspunkt for en tre-årig periode med mulighed for forlængelse i op til et år.

Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele udstationeringsforløbet. Derudover skal ansøgere bestå sprogtest i engelsk ved Forsvarsakademiet og Forsvarets fysiske test samt kunne helbredsgodkendes.

Forsvaret ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: forsvarsattaché kontreadmiral Martin la Cour Andersen på e-mail: [email protected] eller tlf. +1 202 797 5347.
Forsvarsministeriets Kontor for Forsvars- og Sikkerhedspolitik, fg. kontorchef Tanja Holst Rasmussen på tlf. 61871923.

Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Tine Nielsen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, tlf. 72 81 91 24.
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via link.
Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, bedes du medbringe disse til en evt. samtale.

Stillingen er til besættelse den 1. august 2020

Akkreditering og overleveringsbesøg vil være inden tiltrædelse.
Ansøgningsfristen er den 15. august 2019.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.7.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • København K
  • Torsdag den 15. august 2019

Lignende jobs

  • Personalejuridisk koordinator med interesse for Pe...

    Fri kontakt
    Bliv en uundværlig del af vores supportteam. Trives du med at være et centralt omdrejningspunkt i en dynamisk organisation? Har du et skarpt øje for detaljer, og et talent i at holde styr på frister og deadlines? Så er vi på udkig efter dig som vores nye koordinator i Supportteam for Personalejura i Dansk Industri.
    • Jurist
    • København V
    Få mere info
  • Jura- eller erhvervsjurastuderende til juridisk rå...

    Fri kontakt
    Vil du have et af Danmarks bedste og mest udviklende juridiske studiejobs? Så har du nu mulighed for at blive juridisk rådgiver i DI Personalejura. Du kommer med helt i front, når danske virksomheder har brug for ansættelses- og arbejdsretlig rådgivning.
    • Jurist
    • København V
    Få mere info
  • Studentermedhjælpere til Jura, Skattefaglig afdeli...

    Kan du arbejde selvstændigt og struktureret med stor fokus på detaljerne? Så er det måske dig, vi leder efter. Skattefaglig afdeling er lige nu på udkig efter dygtige og engagerede studenterm..
    • Jurist
    • København S
    Få mere info
  • Visionær og retningssættende chef til GDPR-kontor

    Er du ligesom os optaget af, hvordan vi får den offentlige forvaltning til at fungere bedst muligt? Vil du have en alsidig hverdag som leder af et dynamisk kontor, der både arbejder med rammesætten..
    • Jurist
    • København S
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jurister i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i København K over tid

Dato Alle jobs som jurister
20. september 2024 0
19. september 2024 0
18. september 2024 0
17. september 2024 0
16. september 2024 0
15. september 2024 0
14. september 2024 0
13. september 2024 0
12. september 2024 0
11. september 2024 0
10. september 2024 0
9. september 2024 0
8. september 2024 0
7. september 2024 0
6. september 2024 0
5. september 2024 0
4. september 2024 0
3. september 2024 0
2. september 2024 0
1. september 2024 0
31. august 2024 0
30. august 2024 0
29. august 2024 0
28. august 2024 0
27. august 2024 0
26. august 2024 0
25. august 2024 0
24. august 2024 0
23. august 2024 0
22. august 2024 0
21. august 2024 0