Nye profiler til Klima, Energi- og Forsyningsministeriets koncernindkøbsfunktion, udbudsjurist og indkøbskonsulent

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Vil du være en del af en koncern, hvor klimaet står øverst på dagsorden? Vil du bidrage til at sikre råderummet til den grønne omstilling? I koncernindkøbsfunktionen skal vi sikre effektive, grønne og professionelle indkøb.

Vi søger lige nu to profiler til koncernindkøbsfunktionen i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Den ene profil er en udbudsjurist til vores udbudsteam på i alt 4 udbudsjurister, som kan bidrage til at yde professionel juridisk rådgivning og konkret udbudsbistand til ministeriets institutioner. Den anden profil er en indkøbskonsulent, som får hovedansvaret for rådgivning om grønne krav i koncernens indkøb, indkøbsanalyser samt generel udbuds- og kontraktrådgivning.

Vi beskæftiger os med indkøb inden for områder som energibesparelser, klimahåndtering, aktiviteter i Arktis og IT-og data-infrastruktur, og kommer dermed godt rundt i maskinrummet for den grønne omstilling.

Som medarbejder i Koncernindkøb får du mulighed for at være med i en nyoprettet koncernfunktion med et hold af kompetente og erfarne kolleger. Sammen skal I få funktionen til at køre som en professionel og veldrevet enhed og få etableret samarbejder i hele koncernen. Koncernindkøbsfunktionen løfter opgaver inden for juridisk og kommerciel rådgivning, kontraktstyring og kontraktrådgivning, bistand til indkøbsaftaler fra Statens Indkøb og SKI samt tværgående indkøbsanalyser og indgåelse af fælles koncernrammeaftaler. Desuden deltager Koncernindkøb i tværoffentlige fora for indkøb, herunder det statslige arbejde med grønne indkøb og fremme af regeringens grønne indkøbsstrategi.

Koncernindkøbsfunktionen er placeret i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, som er en del af Klima, Energi- og Forsyningsministeriet. Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering er en drivende kraft i arbejdet med at udnytte mulighederne for at bruge data effektivt og innovativt. Vi fokuserer særligt på mulighederne for at sætte data i spil i forhold til den grønne omstilling af det danske samfund. Det er vores mål at identificere og modne nye måder at dataunderstøtte klimaindsatsen.

Dine arbejdsopgaver og kompetencer som udbudsjurist:
Din primære opgave er sammen med dine kolleger i indkøbsfunktionen at yde juridisk sparring og rådgivning til koncernens institutioner om indkøb og kontrakter, udbrede bedste praksis samt yde konkret juridisk bistand til gennemførelse af lokale indkøb, herunder markedsafdækning, udbud, leverandørdialog mv.

Derudover skal du bidrage til et samlet overblik over indkøb og kontrakter på tværs af ministeriet, til at udarbejde indkøbsanalyser og forelægge beslutningsoplæg til koncernens ledelsesfora om mulige effektiviseringer af indkøb og tiltag til øget compliance.

Du har en juridisk uddannelse som cand.jur. eller cand.merc.jur., og du har erfaring med offentlig indkøb, it-ret, kontrakter og rådgivning, men dette er ikke et krav. Derudover kan du genkende dig selv i følgende:
  • Du er struktureret i din tilgang til din opgaveløsning og formår at sætte retning på egne opgaver
  • Du har en pragmatisk tilgang i din juridisk faglige rådgivning og sætter en ære i at se muligheder frem for begrænsninger
  • Du er god til at tænke i helheder og trives med at have mange forskellige opgaver
  • Du har organisatorisk og strategisk tæft og kan begå dig på alle niveauer i en organisation
  • Du trives i et tæt samarbejde med mange forskellige faggrupper
  • Du skriver ubesværet om kompliceret stof på en letforståelig måde


Dine arbejdsopgaver og kompetencer som indkøbskonsulent:
Din primære opgave er sammen med dine kolleger i indkøbsfunktionen at yde sparring og rådgivning til koncernens institutioner om grønne indkøb og kontrakter, udbrede bedste praksis samt yde konkret bistand til gennemførelse af lokale indkøb, herunder markedsafdækning, leverandørdialog mv.

Derudover skal du bidrage til et samlet overblik over indkøb og kontrakter på tværs af ministeriet, til at udarbejde indkøbsanalyser og forelægge beslutningsoplæg vedr. mulige ndkøbseffektiviseringer til koncernens ledelsesfora. Du vil også få ansvar for at opbygge og drive målrettet og styringsrelevant ledelsesinformation på indkøbsområdet.

Du har en samfundsvidenskabelig uddannelse inden for f.eks. offentlig forvaltning, jura, økonomi el.lign., og du har interesse for udbudsret, indkøb, kontrakter og rådgivning. Måske er du nyuddannet. Derudover kan du genkende dig selv i følgende:
  • Du er analytisk og struktureret i din tilgang til din opgaveløsning og formår at sætte retning på egne opgaver
  • Du er god til at tænke i helheder og trives med at have mange forskellige opgaver
  • Du har organisatorisk og strategisk tæft og kan begå dig på alle niveauer i en organisation
  • Du er god til at kommunikere både mundtlig og skriftligt
  • Du er vedholdende, selvstændig og har gennemslagskraft
  • Du trives i et tæt samarbejde med mange forskellige faggrupper
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med offentlig indkøb herunder grønne indkøb og kontrakter


Vi tilbyder
Koncernindkøbsfunktionen består af 6 AC-medarbejdere og en indkøbschef og er en del af stabskontoret ’Ressourcer’, som også har ansvar for økonomi, HR og Intern Service.

Du vil være med til at sætte retningen og opbygge funktionen. Du vil få en meget bred kontaktflade til alle ministeriets institutioner og departementet og vil samarbejde med mange forskellige fagligheder på alle niveauer.

Vi har spændende og udviklende opgaver i et engageret og velfungerende arbejdsmiljø med fokus på videndeling og samarbejde på tværs. Du får gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt både gennem opgaverne, kurser og faglige netværk.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som AC-fuldmægtig – eller evt. specialkonsulent afhængigt af dine kvalifikationer - i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten med mulighed for forhandling af tillæg. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende insti­tutioner.
Tiltrædelse 1. august 2021 eller snarest muligt.

Ønsker du yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte kontorchef Ditte Mørup Frederiksen på telefon 4172 9001 eller indkøbschef Michelle Priess på telefon 6139 5166.

Ansøgning
Du søger stillingen online via linket "SØG JOB". Vi skal have dine oplysninger, dokumentation for uddannelse, ansøgning og CV senest den 19. maj 2021. Samtaler forventes afholdt den 25. og 27. maj 2021.

Ministeriet ønsker at fremme mangfoldighed, hvorfor alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Viden om data der effektiviserer og skaber vækst
Vi skaber effektiviseringer i den offentlige sektor og vækst i samfundet gennem udbygning af den nationale datainfrastruktur og anvendelse af data, hvor nytten er størst. Vi har fokus på, at data er let tilgængelige via en sikker distribution, og at data kan deles og anvendes af mange på tværs af den offentlige og private sektor. Vi lægger i vores arbejde stor vægt på fællesoffentlige samarbejder og udviklingen af tværoffentlige digitale sammenhænge for data.
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • København NV
  • Onsdag den 19. maj 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i København NV over tid

Dato Alle jobs som jurister
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1