(GENOPSLAG) Juridisk fuldmægtig til Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Vil du med ud og ekspropriere til større statslige anlægsprojekter? Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne søger en juridisk fuldmægtig, som skal hjælpe med at sikre borgernes rettigheder og fastsætte erstatning for anlægsmyndighedernes ekspropriative indgreb.

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne udfører sekretariatsopgaver og bistår de nedsatte ekspropriationskommissioner med juridisk bistand mv. Du vil derfor bl.a. komme til at arbejde med fagområderne fast ejendom, ekspropriationsret, erstatningsret og forvaltningsret.

Ekspropriationskommissionernes primære opgave er at tage stilling til, om de anlægsprojekter, der bliver forelagt for kommissionerne, kan godkendes, samt at gennemføre de nødvendige ekspropriationer og fastsætte erstatning herfor. Det kan f.eks. være erstatning for pålæg af servitut eller arealerhvevelse.

I det seneste år har ekspropriationskommissionerne bl.a. behandlet sager vedrørende metrobyggeriet i København, tunnelen til Tyskland over Femern Bælt, gasrørsledningen på tværs af Danmark ”Baltic Pipe” og elektrificering af adskillige jernbanestrækninger.

Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.
  • forberedelse af og deltagelse i ekspropriationskommissionernes forretninger, der som oftest afholdes udendørs på de berørte lodsejeres ejendomme (”i marken”)
  • udfærdigelse af protokoller for de afholdte forretninger samt udarbejdelse af skriftlige afgørelser og erstatningsforslag mv.
  • behandling af juridiske problemstillinger


Vi lægger vægt på, at du
  • er fagligt velfunderet
  • er selvstændig og fleksibel
  • har god skriftlig formuleringsevne
  • har ordenssans og en struktureret arbejdstilgang


Det er ikke et krav, at du har kendskab til det ekspropriationsretlige område, ligesom du godt må være nyuddannet eller skal til at aflevere dit speciale, da du vil få en grundig oplæring indenfor området, herunder gennem deltagelse i relevante kurser. Gennem de første måneder af din ansættelse vil du endvidere blive tilknyttet en anden juridisk fuldmægtig, som vil hjælpe dig med at komme godt til rette på arbejdspladsen, både fagligt og socialt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Hos Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne ønsker stillingen som jurist besat hurtigst muligt.

Aflønning sker efter overenskomst for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er Transportministeriet med tilhørende institutioner.

Om os
Kommissariatet er en selvstændig statslig institution under Transportministeriet med 11 ansatte.

Vi er således en lille arbejdsplads, men med høj faglig integritet. Vi har en uformel omgangstone og lægger stor vægt på det gode arbejdsmiljø, som vi anser for afgørende for vores medarbejderes engagement og arbejdsglæde.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle interesseret uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du ringe på tlf. 33 92 72 30.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og karakterudskrift senest søndag den 5. september 2021, til [email protected].
Ansættelsessamtaler forventes gennemført løbende.
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • København NV
  • Søndag den 05. september 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i København NV over tid

Dato Alle jobs som jurister
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1