Vil du være med til at bekæmpe hvidvask?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Finanstilsynet prioriterer bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering meget højt, og vi søger nu en ny medarbejder, der sammen med vores øvrige dygtige og dedikerede medarbejdere vil arbejde med at løse opgaven.

Hvilke opgaver skal du løse, og hvad forventer vi af dig?
Du skal først og fremmest indgå i vores tilsynstaskforce. Det betyder, at du skal være med til at gå på inspektion i de finansielle virksomheder. På inspektionerne vil du skulle gennemgå og vurdere virksomhedernes foranstaltninger mod hvidvask og terrorfinansiering. Virksomhederne er meget forskellige med hensyn til deres størrelse og risikoen for, at de bliver brugt til hvidvask og terrorfinansiering. Du skal derfor også være med til at vurdere, hvilke virksomheder der skal undersøges, og hvilke tilsynsmetoder der egner sig bedst til den enkelte virksomhed.

Vi samarbejder med andre myndigheder i ind- og udland, ligesom vi også er ansvarlige for udarbejdelse af lovgivningen, bekendtgørelser og vejledning på området. Afhængig af din profil og erfaring vil du blive involveret i dette arbejde. Du vil dermed få et ansvarsfuldt job og en stor kontaktflade såvel i som uden for Finanstilsynet.

Har du mindst følgende fem karaktertræk, kan du være et godt match til stillingen:

1. Du er god til at samarbejde og til at kommunikere klart og tydeligt
Som ansat i hvidvaskkontoret kommer du i kontakt med en lang række kolleger, virksomheder, organisationer og myndigheder. Det er derfor vigtigt, at du er god til at samarbejde, både med interne og eksterne parter, og at du er god til klar og tydelig formidling.

2. Du kan håndtere komplekse problemstillinger og arbejde struktureret
Du er i stand til at sætte dig ind i store informationsmængder og danne dig et overblik. Samtidig er du i stand til at sætte fingeren på de vigtige problemstillinger og drage konklusioner. Du kan arbejde struktureret med sagerne og bevare overblikket.

3. Du er grundig og tager ansvar for dit arbejde
Du leverer arbejde af høj kvalitet inden for dine deadlines. Du kan prioritere og skabe overblik over dine opgaver og tager ansvar for dit arbejde.

4. Du er fleksibel og åben for nye udfordrende opgaver
Du har en åben og interesseret tilgang til opgaverne og dine kollegaer. Du kan indgå i samarbejde med andre, men også selv løbe opgaverne i mål. Du skal kunne trives i en travl hverdag i et til tider politisk miljø med meget omskiftelige opgaver og tidsfrister.

5. Du har en relevant faglig baggrund
Du har en relevant akademisk uddannelse (f.eks. økonom eller jurist) eller en længere uddannelse inden for den finansielle sektor eller det finansielle område. Herudover må du meget gerne under studiet og/eller i et tidligere job have beskæftiget dig med forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering og/eller med finansielle virksomheders måde at arbejde på. Du kan også have relevant erfaring fra en anden offentlig myndighed.

Hvordan er dine ansættelsesvilkår?
Din ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet med mulighed for at forhandle individuelle tillæg efter kvalifikationer. I forbindelse med ansættelse skal du fremvise straffeattest.

Vi har et internt karriere- og kompetenceprogram, og når det kommer til arbejdsvilkår, er vi også en attraktiv arbejdsplads. Vi har flekstidsordning, betalt frokostpause, kantineordning, massageordning, renseriordning, fri parkering og fodbold-, løbe- og badmintonklubber.

Sådan ansøger du
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest fredag den 1. maj 2020. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser med karakterer og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til kontorchef Stig Nielsen på telefon 33 55 83 42 eller vicekontorchef Heidi Ravnholt på telefon 33 55 84 41.

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR-rekrutteringspartner Simon Scott Hansen på telefon 91 33 70 24.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.4.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • København Ø
  • Fredag den 01. maj 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i København Ø over tid

Dato Alle jobs som jurister
9. november 2024 8
8. november 2024 8
7. november 2024 8
6. november 2024 8
5. november 2024 8
4. november 2024 6
3. november 2024 4
2. november 2024 4
1. november 2024 4
31. oktober 2024 3
30. oktober 2024 3
29. oktober 2024 3
28. oktober 2024 4
27. oktober 2024 4
26. oktober 2024 4
25. oktober 2024 4
24. oktober 2024 5
23. oktober 2024 5
22. oktober 2024 5
21. oktober 2024 5
20. oktober 2024 5
19. oktober 2024 5
18. oktober 2024 5
17. oktober 2024 5
16. oktober 2024 5
15. oktober 2024 5
14. oktober 2024 5
13. oktober 2024 5
12. oktober 2024 5
11. oktober 2024 5
10. oktober 2024 4