Skarp jurist søges til uddannelsesjuridiske opgaver

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Brænder du for juridiske opgaver tæt på de mange studerende på de videregående uddannelser? Og trives du i et travlt humørfyldt arbejdsmiljø, hvor vi sætter en ære i at være serviceminded og løsningsorienteret for at nå de gode juridiske resultater? Så er det præcis dig, vi har brug for i Uddannelses- og Forskningsministeriets nye styrelse på Østerbro.

Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.

Din hverdag i et nyt center med spændende og alsidige opgaver
I centeret varetager vi de juridiske opgaver for hele styrelsen. Vi rådgiver bl.a. om uddannelsesjura, forvaltningsret og anden offentlig ret, databeskyttelse og aftale- og kontraktret og diverse personale- og institutionsretlige spørgsmål. Herudover sekretariatsbetjener vi Nævnet for Videnskabelig Uredelighed (NVU) og vejleder sektoren.

Vi har også ansvaret for at udarbejde bekendtgørelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, bl.a. ved implementering af nye politiske initiativer. Vi samarbejder tæt med ministeriets departement, bl.a. i forbindelse med lovarbejde og besvarelse af spørgsmål fra Folketinget. Derudover behandler vi en række klage- og tilsynssager om studerendes forhold på de videregående uddannelser, så som eksamensforhold, optagelse og dispensationer.

Som ny medarbejder i vores center vil du – med hjælpsom sparring fra dine kolleger - få mulighed for at arbejde med centerets juridiske opgaver på følgende hovedområder.

  • Rådgivning om juridiske spørgsmål inden for uddannelsesjura samt navnlig forvaltningsret, databeskyttelsesret og kontraktret.
  • Behandling af klagesager om studerendes forhold.
  • Udarbejdelse af bekendtgørelser inden for uddannelse og forskning.

Er du vores nye kollega?
Du er uddannet cand.jur. og har gerne erfaring fra en lignende stilling eller et relevant studiejob. Du bliver en del af et politisk miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forestiller os, at du har:

  • Høj faglighed og gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner.
  • En struktureret, grundig og resultatorienteret tilgang til opgaverne.
  • Gode samarbejdsevner og er en stærk holdspiller.
  • Let til smil i en travl hverdag.

En ambitiøs og social arbejdsplads
I Center for Jura og Institutionspersonale er vi pt. 24 engagerede medarbejdere (inkl. studenter og to kontorchefer), og hovedparten er jurister. Vi er et center, hvor du hurtigt vil opdage, at der skal være plads til højt humør i en hverdag præget af viljen til et stærkt samarbejde.

Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer. Vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen, for vi mener, at det er forudsætningen for at lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Du vil også opleve at få gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, fordi vi mener, at der i arbejdslivet skal kunne rumme både faglige ambitioner og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes som fuldmægtig i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer. Der er tale om en fast stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer med opstart 1. august.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Kira Gandrup på telefonnummer 7231 8933 eller på e-mail [email protected].

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Vi skal have din ansøgning senest fredag den 11. juni kl. 12.

Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde afholdes i uge 24 og anden samtalerunde i uge 25. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedstest.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Nydansker.

Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har vi ansvaret for opgaver, der knytter sig til udviklingen og administrationen af bevillingerne for forskning, videregående uddannelse og videnbaseret innovation samt SU. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Uddannelses- og Forskningsministeriet gennemførte pr. 1. oktober 2020 en større organisationsændring, hvor bl.a. de to daværende styrelser blev sammenlagt til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • København Ø
  • Fredag den 11. juni 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i København Ø over tid

Dato Alle jobs som jurister
27. december 2024 5
26. december 2024 5
25. december 2024 5
24. december 2024 5
23. december 2024 5
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 5
19. december 2024 4
18. december 2024 4
17. december 2024 4
16. december 2024 5
15. december 2024 5
14. december 2024 6
13. december 2024 6
12. december 2024 7
11. december 2024 7
10. december 2024 7
9. december 2024 7
8. december 2024 7
7. december 2024 7
6. december 2024 7
5. december 2024 7
4. december 2024 7
3. december 2024 7
2. december 2024 7
1. december 2024 7
30. november 2024 7
29. november 2024 7
28. november 2024 11
27. november 2024 11