Er du vores nye jurist, som kan sikre, at udstyr til digital kommunikation ikke forstyrrer andre?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Vil du arbejde med jura i staten og være en del af et juridisk, fagligt og socialt stærkt fællesskab? Så har vi brug for dig til at sikre det juridiske fundament for tele- og radioudstyrsområdet, så vi bl.a. trygt kan anvende vores mobiltelefoner og andet udstyr i vores digitale hverdag.

Som vores nye jurist vil du være med til at sikre, at det udstyr vi anvender i vores digitale hverdag, lever op til gældende krav og standarder, så vi ubekymret kan anvende det. Danmark er blandt de mest digitaliserede lande i EU. Juraen på teleområdet skal tage højde for nye og fremtidige tekniske løsninger, så Danmark fortsat kan forblive førende på det digitale område. God digital infrastruktur i form af fast og trådløst bredbånd er samtidig en forudsætning for den grønne omstilling.

Om stillingen
Du skal være med til at foretage juridiske analyser, ministerbetjening, lovarbejde samt vejledning af borgere og virksomheder i samarbejde med vores ingeniører og generalister på teleområdet. Du vil blive en del af et team, der består af fem medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund og en teamleder. I styrelsen er der et stærkt juridisk miljø med stor erfaring på området.

Vi regulerer bl.a. anvendelsen af radioudstyr efter lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, som bl.a. implementere en række EU-direktiver. Derudover fører vi tilsyn med brugen af apparater og radioudstyr og administrerer regler for udrulning af digital infrastruktur (maste- og graveområdet). Vi samarbejder meget med andre kontorer i styrelsen, med vores departement, andre ministerier og med eksterne interessenter i Danmark og på EU-niveau, hvor der også er mulighed for rejseaktivitet i EU-sammenhæng.

De konkrete arbejdsopgaver tilpasses efter dine kvalifikationer og kan blandt andet omfatte:

  • Udarbejdelse af beslutningsgrundlag og baggrundsmateriale til minister og Folketinget
  • Tilsyn med radioudstyr og stråling
  • Udarbejdelse af regler på radioudstyrsområdet
  • Vejledning af borgere, virksomheder og myndigheder om radioudstyr, regler og rettigheder

Du vil få mulighed for at afprøve og få erfaring med mange forskellige typer af juridiske opgaver. Du vil blive en del af en engageret gruppe af kollegaer, som løfter opgaverne sammen i et stærkt miljø og i tæt samarbejde med andre teams på teleområdet i SDFI, hvor vi prioriterer både det faglige og det sociale samvær højt.

Om dig

Vi lægger vægt på, at du:

  • er uddannet cand.jur. eller cand.merc.(jur.)
  • kan formidle komplicerede problemstillinger på en let forståelig måde i en politisk kontekst, er løsningsorienteret og har gode samarbejdsevner på tværs af faggrænser og interesser, samt
  • kan arbejde selvstændigt, er fagligt nysgerrig og tager ansvar for at følge opgaverne til dørs.

Du kan både være erfaren, men du må også gerne være nyuddannet. I det tilfælde tilrettelægger vi et skræddersyet introduktionsprogram til tele- og radioudstyrsområdet, hvor du samtidig får sparring fra erfarne jurister på området.

Til gengæld lover vi dig et spændende og udfordrende job med god balance mellem arbejdsliv og privatliv, hvor der bl.a. er mulighed for hjemmearbejde.

Dine nye kollegaer
Du bliver tilknyttet kontoret Trådløs Infrastruktur, der består af 25 kollegaer med en bred faglighed som jurister, ingeniører og generalister. Vi beskæftiger os blandt andet med regulering af udstyr, maste- og graveforhold, frekvensregulering og nummeradministration på teleområdet og understøttelse af gode rammer for telebranchen og udrulning af mobilt bredbånd, herunder 5G.

Kontoret er kendetegnet ved et stærkt socialt sammenhold mellem gode kolleger i alle aldersgrupper. Det gode arbejdsmiljø sikrer stærke samarbejdsrelationer mellem medarbejderne – et miljø, som du kan blive en del af.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som AC-fuldmægtig eller konsulent afhængigt af dine kvalifikationer i henhold til overenskomsten mellem Skatteministeriet og akademikere i staten med mulighed for forhandling af tillæg. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Tiltrædelse 1. august 2024 eller efter aftale.

Ønsker du yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte kontorchef Andreas da Cunha-Bang på telefon 4049 0493 eller chefkonsulent Maria Rydahl Ahlgreen på telefon 7254 5603.

Sådan søger du
Du søger jobbet online via linket ”Søg stillingen”. Vi skal have dine oplysninger, dokumentation for uddannelse, ansøgning og CV senest den 17. juni 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • København Ø
  • Mandag den 17. juni 2024

Lignende jobs

  • Personalejuridisk koordinator med interesse for Pe...

    Fri kontakt
    Trives du med at være et centralt omdrejningspunkt i en dynamisk organisation? Har du et skarpt øje for detaljer, og et talent i at holde styr på frister og deadlines? Så er vi på udkig efter dig som vores nye koordinator i Supportteam for Personalejura i Dansk Industri.
    • Jurist
    • København V
    Få mere info
  • Erfaren procesadvokat til Danmarks stærkeste rådgi...

    Fri kontakt
    Har du solid erfaring med retssager og rådgivning på arbejdsretsområdet? Og har du et veludviklet blik for både det nære og det større perspektiv? Så kan du komme til at spille en vigtig rolle i DI’s ambition om at levere den bedste og mest moderne service inden for arbejds- og ansættelsesretten.
    • Jurist
    • København V
    Få mere info
  • Senior Legal Counsel

    Opportunity About us:Maersk is a global leader in integrated logistics and have been industry pioneers for over a century. Through innovation and transformation, we are redefining the boundar..
    • Jurist
    • København K
    Få mere info
  • Patent Attorney

    Are you interested in managing patent activities at a high-growth MedTech company? Do you see yourself working in a company that is transforming the dental industry with its cutting-edge technologi..
    • Jurist
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jurister i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i København Ø over tid

Dato Alle jobs som jurister
22. november 2024 11
21. november 2024 11
20. november 2024 13
19. november 2024 8
18. november 2024 8
17. november 2024 8
16. november 2024 8
15. november 2024 8
14. november 2024 8
13. november 2024 8
12. november 2024 8
11. november 2024 9
10. november 2024 8
9. november 2024 8
8. november 2024 8
7. november 2024 8
6. november 2024 8
5. november 2024 8
4. november 2024 6
3. november 2024 4
2. november 2024 4
1. november 2024 4
31. oktober 2024 3
30. oktober 2024 3
29. oktober 2024 3
28. oktober 2024 4
27. oktober 2024 4
26. oktober 2024 4
25. oktober 2024 4
24. oktober 2024 5
23. oktober 2024 5